Børn og unge

Satspuljen

Ikke flere svingdørsbørn

Satspuljepartierne har sat penge af til at hjælpe udsatte børn og unge – og andre svage grupper

, redaktionen@sl.dk

Hos Socialpædagogerne er der tilfredshed med den satspuljeaftale, de politiske partier i Folketinget (minus Enhedslisten) har indgået om, hvordan pengene skal fordeles til de svageste grupper i samfundet.

-Der er en rigtig god aftale, og der er en god linie og sammenhæng i støtten, siger forbundsformand Kirsten Nissen.

Der er sat penge af til den del af den såkaldte barnets reform, som Folketinget ventes at vedtage i foråret 2009. Formålet med reformen er at gøre en ekstra indsats for at støtte udsatte børn og unge, og partierne bag satspuljen er enige om, at der skal skabes en bedre kontinuitet i udsatte børns opvækst.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) lægger op til, at helt små børn skal kunne anbringes i tre år uden genforhandling. Desuden bliver der mulighed for at anbringe børn permanent i for eksempel en familiepleje. En anden vigtig ændringsforslag er, at kommunerne skal fastsætte en hjemgivelsesperiode (karensperiode), inden barnet bliver  flyttet fra anbringelsessted og hjem til forældrene. 

-Det er meget vigtige forslag, og den vigtigste ændring er nok, at små børn får fred og kontinuitet, når de er anbragt i tre år. Det kan være med til at forhindre, at de bliver såkaldte svingdørsbørn. Der er ingen tvivl om, at netop kontinuitet i et barns anbringelse er meget afgørende for, om anbringelsen lykkes tilfredsstillende set fra barnets perspektiv, siger Kirsten Nissen.

-Det er i den forbindelse afgørende vigtigt, at vi har et kvalificeret tilsyn, som hele tiden kan vurdere, om forløbet er det rigtige for barnet.

Kirsten Nissen er også meget  tilfreds med satspuljeforligets øvrige områder. Blandt andet er der afsat penge til, at flere børn på krisecentre kan få tilbudt psykologhjælp. Og til at udsatte familier kan få hjælp, så de kan blive i deres lejebolig, og til at styrke den sociale og forebyggende indsats i problemramte boligområder. Børn og voksne med ADHD skal have tilbudt hjælpen tidligere i forløbet.

Der er også afsat penge til mere sundhed til hjemløse og udsatte ældre, blandt andet gratis tandlægeklinikker og akut skadeshjælp. Endelig er der penge til at forbedre forholdene for handicaphjælpere.

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, siger Socialministeren, der vil lave nye retningslinjer for kontrol med institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge. Et godt initiativ, mener Socialpædagogernes formand

Ankestyrelsen har kulegravet ti af de værste sager med massivt omsorgssvigt af børn og unge og fundet en række fællestræk – for eksempel manglende opfølgning ved underretninger og manglende fokus på søskende

Kommunerne lever langt fra op til deres ansvar for at registrere magtanvendelser overfor anbragte børn. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos en lang række kommuner

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Se flere