Småbørnsundersøgelse

Færre spædbørn anbringes

Det kniber med den forebyggende indsats over for de alleryngste børn, viser Socialpædagogerne undersøgelse

, redaktionen@sl.dk

Hvad er der blevet af den tidlige indsats over for småbørn? Børn af narkomaner eller andre udsatte, som beviseligt ikke har en forældreevne.

Den socialpolitiske intention er, at den bedste hjælp man kan give udsatte børn er at forebygge tidligst muligt i deres liv, og den holdning blev senest udtrykt i anbringelsesreformen fra 2006.

Alligevel viser Socialpædagogernes småbørnsundersøgelse fra efteråret 2008, at færre og færre småbørn bliver anbragt uden for hjemmet. Til gengæld er antallet af anbragte større børn steget.

Tendensen er den samme, som i Socialpædagogernes tidligere småbørnsundersøgelser fra 2003, 2004 og 2005, og som bliver bekræftet af tal fra Dan-marks Statistik, der kun har tal frem til 2005: I de år optællingen har stået på er der sket et støt fald i antallet af anbragte børn mellem 0 og seks år. Fra 2000-2005 faldt antallet af anbragte børn på døgninstitutioner med hele 40 procent.

Socialpædagogerne har gennemgået belægningen på 21 småbørnsinstitutioner, og et andet alarmerende tal er, at i perioden fra 2004-2008 er ni  procent af pladserne nedlagt, og det betyder, at institutionerne i gennemsnit har en overbelægning på 105 procent. Overbelægningen er problematisk, fordi døgninstitutioner for småbørn ofte har et akutberedskab, hvor de skal være i stand til at modtage børn, der har brug for en anbringelse her og nu.

Hos Socialpædagogerne er man bekymret over udviklingen.
Næstformand Benny Andersen siger:

-Det står helt tydeligt, at spædbarnsindsatsen er alvorligt truet. Den ekspertise og de kompetencer, der ligger på småbørnsinstitutionerne forsvinder, når man lukker institutionerne og skærer i antal pladser. Og mange af de børn, der burde anbringes på småbørnsinstitutionerne, har svære skader af  fysisk eller psykisk art, der er behandlingskrævende. Og får de ikke den nødvendige behandling i tide, kan det få katastrofale følger for deres videre udvikling.

-Når man nu ved, hvor vigtigt det er med en tidlig indsats i forhold til de her børn, så bliver jeg altså alvorligt nedtrykt af at se, at antallet af pladser er blevet beskåret. Det viser jo med al ønskelig tydelighed, at politikerne ikke tager det særlig alvorligt. Der er åbenbart ikke stemmer nok i udsatte børn til, at det bliver prioriteret særlig højt, siger Benny Andersen.

Han konstaterer, at udviklingen siden 2006 er gået i den forkerte retning, selv om anbringelsesreformen ellers satte de udsatte børn på den politiske dagsorden.