Børn og unge

Adfærdsvanskelige unge

Århus langt fremme med at forberede MultifunC -metoden

Ny behandlingsmetode i døgninstitution og nærmiljø skal hjælpe til med at bryde negativ livsbane for kriminelle og aggressive unge. Det nye tiltag klar i Århus i starten af 2010

, redaktionen@sl.dk

Brændende biler og unge, der hærger i lokalområder, har af gode grunde opskræmt offentligheden i de senere år. Således var Gellerup-kvarteret i Århus vestby hårdt ramt i sommeren og efteråret 2007, hvor unge under den kriminelle lavalder også deltog i optøjerne.

Det fik socialforvaltningen til at se sig om efter nye metoder til at inddæmme disse unge, og i disse bestræbelser fik man øje på norsk-svenske koncept MultifunC, der har opnået gode resultater i vores nordiske broderlande.

-Det førte til, at vi i november sidste år var en tur i Ås i Norge for at studere de metoder, de anvender deroppe for at komme problemet med de adfærdsvanskelige unge til livs. De foreløbige resultater så meget lovende ud, så i juni i år vedtog Århus Byråd indstillingen om at oprette en døgnforanstaltning her i byen, fortæller Lotte Lyhne, der er driftschef i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Hun er netop vendt hjem fra en ny studietur til Norge, hvor hun har besøgt en tilsvarende institution i Sandefjord 

MultifunC-konceptet har fået stor bevågenhed, fordi der via finansloven er blevet afsat 56 millioner kroner til at indlede forsøg med modellen. Ifølge forslagsstilleren Dansk Folkeparti skulle det gøre det lettere at indespærre unge under den kriminelle lavalder.

Lotte Lyhne understreger dog, at den planlagte foranstaltning i Århus ikke bliver nogen lukket institution:

-Det bliver tale om en institution, der drives efter Serviceloven. Den vil rette sig mod unge  i alderen 14-18 år og vil blive på 8 pladser med døgnfunktion og 8 opfølgningspladser og skal fungere i nærmiljøet. Men vi har ingen mursten endnu. Det er ikke besluttet, om det skal være en nybygget institution, eller om vi skal flytte ind i noget allerede eksisterende, siger Lotte Lyhne.

En af ideerne med MultifunC-metoden er, at de unge skal ud af de negative miljøer, de hidtil har færdedes i, men uden at komme væk fra skole og familie. Derfor er spørgsmålet, om det er godt at samle 8 unge med voldsomme adfærdsproblemer under samme tag?

-Det bliver heller ikke tilfældet, understreger Lotte Lyhne.

-De unge bliver placeret i afdelinger på 4 eller måske i nogle tilfælde endda kun 2 i hver afdeling. De unge skal ikke have meget med hinanden at gøre. I stedet skal de så vidt muligt gå i skole i lokalområdet og deltage i almindelige fritidsaktiviteter.

-De skal være meget ude af huset og skal ud i lokalmiljøet og være sammen med andre unge, der ikke har sociale problemer og kan optræde som gode modeller for hensigtsmæssig social opførsel, siger Lotte Lyhne.

MultifunC-modellen er en del af en 5-punkts-plan, som byrådet vedtog i sommer, og som ud over at etablere den nye institution med fokus på adfærdsændring hos voldsomt udadreagerende unge, også vil indeholde tilbud på psykiatriområdet, udarbejde en model for krisestyring, oprette et akutberedskab med 24-timers pladsgaranti samt udvide PSP-samarbejdet  (politi, socialforvaltning og psykiatri) og øge opmærksomheden på særligt vanskelige sager.

Detaljerne i multifunc
MultifunC står for multifunktionel behandling i institution og nærmiljø og er et resultat af et norsk-svensk samarbejde omkring forskning og udvikling af institutionstilbud for unge med alvorlige adfærdsproblemer. Modellen er implementeret med 6 institutioner i Norge og 3 i Sverige.

MultifunC baserer sig på gennemgang af den nyeste forskning om social læringsteori, kognitiv  adfærdsteori og systemteori. Behandlingsarbejdet retter sig mod forandring af adfærd og er tilrettelagt over to faser. Første er institutionsophold og anden fase opfølgning i nærmiljøet.

Målgruppen er unge med meget alvorlige problemer inden for kriminalitet, aggressiv og voldelig adfærd, omfattende hærværk og ødelæggelsestrang, alvorlige regelbrud i hjem og skole, samt misbrug.

Tilbuddet retter sig dog ikke mod unge med autisme, svære psykiske lidelser, akut fare for selvmord, seksualforbrydelser eller brandstiftelse.

Første fase er behandling under institutionsanbringelse i typisk 6-9 måneder, mens anden fase er en intensiv opfølgende behandling i nærmiljøet også i 6-9 måneder. I hele forløbet arbejdes der både med den unge og de faktorer, som har betydning for den negative adfærd – så som hjem, skole og venner – samtidig med, at der arbejdes med forandring af adfærd, træning af færdigheder og påvirkning af holdninger.

Modellens anden fase tager afsæt i erfaringerne fra MST (Multisystemisk Terapi), idet behandlingsprincipperne fra MST er integreret i MultifunC-modellen. Behandlingsmodellen MultifunC er dog i døgnregi og derfor betydeligt mere indgribende end et traditionelt MST-tilbud.

Fælles for de to tilbud er, at de begge bygger på principperne om programfaste metoder. Begge behandlingsmetoder har sit teoretiske grundlag inden for social læringsteori, kognitiv adfærdsteori og systemteori. Det særlige ved denne type institutioner i forhold til de øvrige danske institutioner er netop den programbaserede tilgang og den metodiske stringens i arbejdet.

Godt initiativ
Socialpædagogernes Formand Kirsten Nissen er godt tilfreds med, at regeringen nu også via finansloven vil sætte ind over for voldsomt udadreagerende og kriminelle børn og unge:

-Jeg er glad for at se, at regeringen vil prioritere det her område og sætte systematisk ind over for den her gruppe unge. Det er nemlig centralt, at der arbejdes systematisk og målrettet og med fokus på den unge. Og det lægger behandlingsprogrammet MultifunC en del op til, siger Kirsten Nissen.

Frem for alt finder hun det helt afgørende, at disse store børn og unge ikke bliver placeret sammen med voksne kriminelle:

-Det ved vi jo betyder, at den unge ofte får en reel sidemandsoplæring af de voksne garvede.

Jeg hæfter mig ved, at regeringen i stedet lægger op til, at der vil blive tale om små specialiserede døgninstitutioner målrettet netop disse større børn og unge. Det er en god tilgang, synes jeg, og vi ser frem til at deltage i udviklingen af initiativet, siger Kirsten Nissen.

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, siger Socialministeren, der vil lave nye retningslinjer for kontrol med institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge. Et godt initiativ, mener Socialpædagogernes formand

Ankestyrelsen har kulegravet ti af de værste sager med massivt omsorgssvigt af børn og unge og fundet en række fællestræk – for eksempel manglende opfølgning ved underretninger og manglende fokus på søskende

Kommunerne lever langt fra op til deres ansvar for at registrere magtanvendelser overfor anbragte børn. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos en lang række kommuner

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Se flere