Pigetur

Mange skridt i den rigtige retning

Gennem strabadserne på en lang pilgrimsvandring i Spanien har en gruppe unge piger bevist for sig selv, at det nytter at sætte sig et mål og tro på sine drømme. Pigerne fra specialskolen Grennessminde i Birkerød er med i projektet ‘På vej’, hvor de har arbejdet målrettet med at forbedre deres selvværd

, redaktionen@sl.dk

De er på vej i mere end en forstand. Efter tre uger med ømme fødder i vandrestøvler, tunge rygsække og høj himmel er pigerne kommet langt. Ikke kun rent fysisk, men også indeni. Hele 311 kilometer over 21 dage har de gået ad den ældgamle pilgrimsrute, Caminoen, der er en længere vandring til fods ad en fastlagt rute i Spanien. Turen er på mange måder både en ydre og en indre rejse – en kulturhistorisk vandring, som mennesker ofte har foretaget med et ønske om personlig udvikling.

For pigerne, Christine, 19 år, Mouna, 18 år,  Lamba, 19 år, Ulla, 21 år og Michella, 18 år, var det en udfordring. De overnattede i sovesale mellem masser af fremmede, gik i seng klokken ni om aftenen og stod op klokken seks. De bandede, grinede og græd. På turen fik de fri fra deres vante roller. De var automatisk i nuet, og både fortid og fremtid fik lov at hvile for en stund.

Efter den veloverståede tur er pigerne stolte af sig selv, og med rette mener de tre pædagogiske undervisere fra specialskolen Grennessminde i Birkerød, der var med på turen.

-Det har været en forrygende oplevelse for alle. Selv om der selvfølgelig har været blod, sved og tårer undervejs. Vi så pigerne udvikle sig på turen. Strabadserne har gjort noget ved dem. Der er kommet mere ro over dem. De har overvundet noget, de ikke troede, de kunne. Og det var noget af det, vi ønskede, at de skulle erfare, siger socialpædagog Jette Bach, der sammen med de to andre undervisere, Hanna Kuby og Helle Bisgaard, står for projektet ‘På vej’.

Pigerne skulle blandt andet finde ud af, at de selv kan en masse, og at livet ikke er tilfældigt, men noget man selv skaber indefra.

Alle kan gå
Alle fem piger har haft et vanskeligt skoleliv og har mange nederlag bag sig. Blandt andet derfor har de svært ved at sætte sig mål og tro på deres drømme og muligheder. I forrige skoleår har de arbejdet med sig selv. De har knoklet målrettet med at styrke deres selvværd i timerne med coach Bodil Humlebæk, hvor pigerne har fået stillet de rigtige spørgsmål og snakket om, hvordan de havde haft det siden sidst. De har lært at klatre og generelt forbedret deres fysiske tilstand.

Selv om alle pigerne har en psykisk tung  bagage, er drømme ikke længere kun noget, andre har.

Helle Bisgaard fortæller: – Vi fik ideen til forløbet, fordi vi kunne se, at der skulle ske et eller andet med disse piger, hvis de skulle ændre deres mønstre. De havde virkelig svært ved at lykkes med noget og blev ved med at spænde ben for sig selv. Derfor var det oplagt med et selvværdskursus. Vi ville gerne have dem til at gennemføre noget konkret og give dem en oplevelse af at kunne noget. Det førte til planen med at vandre på Caminoen. Alle kan gå, så det ville de kunne deltage i – og hvis man så gik rigtigt langt, ville det rykke noget. Samtidig skulle turen  strække sig over så lang tid, at pigerne kom væk fra forhold derhjemme, som fastholder dem i ikkekonstruktive roller.

Det er naturligvis svært at måle, om pædagogernes forventninger til turen og forløbet er indfriet.

-Men efter vi er kommet hjem, er det tydeligt, at det er gået over alt forventning. Pigerne er blevet meget gladere, udadvendte og stolte over det, de har gennemført. Der er stor lettelse og lykkefølelse hos alle. For flere af dem har det givet en ny følelse af frihed. Og ingen er kommet uforandret hjem. Alle har været frisat i forhold til det, de lever i til daglig, siger Hanna Kuby.

Hun synes, at forløbet har været en udfordring.

-Fra at tænke tanken og så se projektet rejse sig fra papiret har været en kæmpe fornøjelse og et stort stykke arbejde.

I slutningen af turen mødte holdet en kvinde, som også havde set pigerne tidligere på Caminoen. Kvinden synes, pigerne havde undergået en enorm visuel forandring. Rygsækkene var blevet lettere, ryggene ranke.

Selvfølgelig har der været kriser. Og naturligvis har pædagogerne måttet tilpasse turen og de daglige antal kilometer i forhold til, hvad pigerne har kunnet klare. De ville ikke risikere, at pigerne trak sig og gav op. Men der var faktisk en dag, hvor gruppen gik 23 km i stedet for de planlagte ti.

Forandringer undervejs
De fem piger og de tre pædagoger vandrede hele dagen i tre hold med en voksen i hver.

-Undervejs fik de snakket deres liv og problemer igennem. Når man har gået nogle dage, kommer roen. På sigt bliver det spændende at se, hvad der sker. Men allerede nu taler de mere og tydeligere, har forhåbninger til fremtiden og tror i det hele taget mere på sig selv. Det virker, som om de ser mere lyst på livet end før, forklarer Jette Bach.

Projektet har gjort det tydeligere for underviserne, at hvis man skal forandre noget hos unge mennesker, er man nødt til at arbejde i længerevarende processer med et konkret mål for øje.

-Vi ser ofte, at selvværdet er så beskadiget, at det hele tiden spænder ben for dem. Derfor samarbejder vi med en coach og arbejder målrettet med de unges selvværd. Unge som disse kommer alt for ofte til at gentage deres historier, mønstrene er svære at bryde, og det kræver hjælp at få den styrke, det kræver.

De ved godt, at det er urealistisk at gå Caminoen hvert år, men de ser disse længerevarende projekter som en glimrende pædagogisk metode.

-For vores vedkommende blev det coaching, klatrekursus, fokus på selvværd, Caminoen. Det kunne i princippet være en lige så grænseoverskridende ting at tage en vandretur i Norge eller i Rold Skov, siger Helle Bisgaard.

En effektiv pædagogisk ramme
-Hvis man har en pædagogisk ramme, som kører over længere tid, og hvor man arbejder så grundlæggende med et område som selvværd, har det en blivende værdi, når man så bliver sat fri fra sin normale dagligdag. Det er jo ikke Caminoen i sig selv, der forandrer, men processen, der går forud. Man har fået en række redskaber, og det giver så roen til fordybelse, fordi man på sådan en tur får muligheden for at kigge på sit liv. Vi er enige om, at pigerne blevet bedre til at klare verden, siger Jette Bach.

Hun er helt overbevidst om, at man kan bruge metoden på andre, og at det er noget, man kan implementere i dagligdagen.

Pigerne på Grennessminde har været sværere at udsluse end drengene, men nu er de på vej.

-Man er nødt til at afsøge hvilke muligheder og hvilke pædagogiske redskaber, man har. Når man får de samme resultater igen og igen, må man gøre noget, der er så anderledes, at det rykker, siger Jette Bach.

Læs mere på www.grennessminde.dk