Sikrede institutioner
Behandlingen på sikrede institutioner virker
Mindst 151 handicappede mennesker under 50 år bor på kommunale plejehjem sammen med alderssvækkede og demente. Det viser kommunernes egne indberetninger til de regionale råd. Og tallet kan meget vel være større, idet 37 kommuner ud af landets 98 kommuner slet ikke har indberettet, hvor mange beboere under 50 år de har sendt på plejehjem.
-Hvorfor skal unge mennesker, der er kørt galt på en motorcykel, bo sammen med ældre mennesker på 90 år? Vi kan ikke være bekendt, at der skal sidde unge på plejehjem, siger Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen.
-De skal være sammen med andre unge og have et socialpædagogisk tilbud med oplevelser, der passer til yngre mennesker. Der skal være mulighed for, at de kan leve et ungdomsliv, selv om de er handicappede.
I stedet for en plejehjemsplads skal der bygges boliger, mener Kirsten Nissen.
-Der er brug for differentierede og ordentlige boliger, som passer til den enkeltes handicap. Nogle handicappede kan bo i lejligheder i en almindelig bebyggelse, mens det for andre er mest hensigtsmæssigt, at der er fællesrum i tilknytning til deres bolig. Vi skal altid tage udgangspunkt i den enkelte handicappede og se, hvordan man kan kompensere for handicappet.
Indberetninger viser, at der er store forskelle på tilbud til unge borgere, der har fået en hjerneskade eller et fysik handicap for eksempel på grund af et trafikuheld. Mens nogle kommuner står klar med en handicapbolig, så snart behovet melder sig, må andre vente i årevis på et ordentligt sted at bo.
Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen opfordrer i Ugebrevet A4 velfærdsminister Karen Jespersen (V) til at komme ud af starthullerne – og om nødvendigt stramme op i serviceloven, så yngre handicappede får et klarere retskrav på en bolig, der passer til deres livssituation.
-Jeg synes, det er nedslående og deprimerende, at vi har helt unge mennesker, der bor på plejehjem. Det må være udtryk for, at man ikke har et ordentligt alternativ, for jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen unge handicappede – eller byrådsmedlemmer for den sags skyld – som mener, det er fantastisk, at de skal sidde på plejehjem, siger Mette Frederiksen.
, redaktionen@sl.dk
Det hjælper at sætte en behandling i gang, når de kriminelle unge bliver anbragt på de sikrede institutioner. Det er erfaringerne både i Danmark og internationalt.
En forskningsoversigt fra SFI Campbell viser, at den almindelige kriminalitet falder med seks procent og den grove, for eksempel vold, falder med ni procent
Det er især behandling med kognitive adfærdsterapeutiske programmer, som mindsker tilbagefaldet. Her skal deltagerne lære at genkende, kontrollere og “omkode” automatiske og fordrejede tankemønstre.
På Grenen har man gode erfaringer med de kognitive programmer. Forstander Lars Emil Andersen siger til SFI Campbell:
-Den unge skal vælge at handle anderledes, og det sker kun ved, at man specifikt målretter en indsats, der går på, at den unge får en stopklods: Stop, Tænk og Handl anderledes. Kognitiv terapi som behandlingsform giver i den forbindelse rigtig god mening, fordi det er en metode, der er forståelig for mange mennesker. Man kan mene meget, rent teoretisk, men metoden er praktisk anvendelig. Selv om de unge kriminelle på sikrede institutioner antalsmæssigt fylder lidt i statistikken, så tegner de sig til gengæld for en meget stor del af den hårde ungdomskriminalitet. Undersøgelser fra USA og England viser, at omkring 15 procent af de unge kriminelle begår 80 procent af den samlede ungdomskriminalitet.
Forskningsrapporten konkluderer da også: “At der vil være store samfundsmæssige gevinster at hente, hvis man kan få selv en lille del tilbage på rette spor.”
Eva Hallgren, der er forstander for den sikrede institution Koglen i Region Midtjylland og talsmand for de syv sikrede institutioner i landet, siger at forskningsoversigten er i overensstemmelse med erfaringerne på de sikrede døgninstitutioner.
-På min egen institution har vi netop startet et fem ugers kursusforløb med fem unge, og vi har naturligvis skelet til, at det vi kalder angermanagementmetoden virker.
Eva Hallgren beskriver de fem unge som “almindelige unge her på institutionen.”
-Det er unge, som er sigtet for vold og røverier, unge som er stærkt forsømte, der ikke har gået kontinuerligt i skole, som som ikke er i kontakt med sig selv.
Inden kursusstart har en medarbejder været på kursus, desuden er der ansat en ny medarbejder, som fra sit tidligere arbejde har en instruktøruddannelse i angermanagement.