En rigtig julehistorie

Et ophold der kan mærkes

10 ugers ophold på et julemærkehjem kan rykke rigtig meget for børn, der har en svær hverdag og som vælger et pusterum i anderledes omgivelser

, redaktionen@sl.dk

På hver af de 30 senge ligger et flot håndsyet patchworktæppe.

Tæpperne tager sig godt ud på børnenes værelser, der er sat i stand og malet for nylig. En del af personalet har været i gang med malerpensler, og den lokale snedker har sørget for gode skabe til børnenes ejendele.

Tæpperne er en foræring. En aftenstund kom 30 kvinder på besøg og afleverede hver et tæppe til børnene.

To, tre og fire børn deler værelse på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund lige ud til den smukke Flensborg Fjord.

Denne formiddag er børnene dels i skole og dels i gang med aktiviteter forskellige steder i  huset. Der er der ryddeligt over det hele. I værelser som stuer... også selv om der er voksenaktivitet i køkkenet, hvor der tilberedes middagsmad. Og der serveres klokken 12:00

-Vi bruger en del kræfter på, at der er ryddeligt over det hele. For det første er det en vane – for det andet giver det godt overblik, siger Vibeke Sørensen, forstander på Fjordmark siden 2005. Hun er 55 år, SL’er og kom til Fjordmark som viceforstander for snart 18 år siden.

Kvinderne, der kom med patchworktæpper er ikke noget sjældent syn. Fjordmark har mange gæster i løbet af året.

-Vi har en fantastisk god kok, som er meget kreativ. Det er foreninger og interessegrupper, der kommer på besøg, og selvfølgelig skal de have kaffebord.

 

Fakta 1 Fjordmark i kollund i det sydligste Danmark er det ene af fire julemærkehjem, som drives af Julemærkefonden. De tre andre ligger i hobro, skælskør og Ølsted. Ud over støtte fra Julemærkefonden, modtager hjemmene også penge fra private og organisationer. Protektor er kronprinsesse Mary.

Lidt ydmyghed
-Fjordmark er en privat institution, og vi lever for indsamlede midler, blandt andet salg af julemærker og donationer. Vi er vant til at skulle få mest muligt ud af de penge, vi får, og det giver nok en lidt ydmyg holdning. Vi er vant til at sige tak, og gør det gerne. For at kunne få penge, er det også vigtigt, at omgivelserne ved, at vi er her.  Derfor  skal vi være mere åbne end så mange offentlige institutioner. Det gør nu ikke noget, fortæller Vibeke Sørensen.

Hun føjer til, at de mange gæster her, og invitationerne til at komme ud og holde foredrag betyder, at man skal forholde sig meget konkret til sit arbejde. Både hun og andre i personalegruppen tager ud og fortæller om Fjordmarks daglige liv.

Den sunde livsstil har gjort julemærkehjemmene kendt som steder, hvor børnene kommer for at tabe sig.

-Mange taber sig. Rekorden er i øvrigt 24 kilo på 10 uger. Men det er ikke primært derfor børnene kommer. Og de skal ikke have et vægtproblem for at komme her, understreger Vibeke Sørensen.

Børnenes problemer er mangfoldige, og en del har været eller er i forløb. Det kan være, at de modtager en eller anden form for støtte i hjemmet eller skolen eller begge steder. Nogen kommer fra hjem med misbrug, andre er misbrugt, nogle truet på livet. Vi ser omsorgssvigt i alle dets facetter, der er selvskadende og oversete børn. Oven i det har mange dårlige kostvaner og dermed livsstilsrelaterede sygdomme. Et fællestræk hos børnene er lavt selvværd og manglende selvtillid.

Fakta 2 En gang var de pædagogiske principper: ro, renlighed og regelmæssighed! Med en moderne omskrivning kan de stadig bruges, mener man på fjordmark: her er ‘ro’ blevet til fordybelse, ‘renlighed’ til hygiejne og orden, mens ‘regelmæssighed’ er struktur på hverdagen. “anerkendende pædagogik” betragtes heller ikke på fjordmark som noget af nyere dato. at lytte, vise empati og være anerkendende, har altid været en god måde at komme børn (og voksne) i møde på.

Er motiverede
Forskellen på julemærkehjemmene og andre ophold er, at børnene er meget motiverede, når de kommer. Det er forældrene også. For de har selv søgt om at komme her. Nogle børn har endda ringet og spurgt om, hvornår der er plads. Ganske vist er der nogle børn og deres forældre blevet overtalt af skolen eller lægen til at søge. Men de kommer frivilligt

-Vi har set mange udvikle sig massivt på de 10 uger. Det er virkelig rykket, og er livsbekræftende for os. Det fortæller også meget om de forhold, som børnene kommer fra. At de møder så meget modstand, at det sætter dem ud af drift, siger hun og omtaler hele tiden børnene som ‘vores børn’.

-Det er fordi, de er vores, mens de er her. De er også forældrenes, som vi har et tæt samarbejde med under hele forløbet. Hver anden weekend skal de hjem til forældrene, og hver anden weekend kan forældrene og søskende komme her. Vi ser gerne, at klassen derhjemmefra kommer og besøger barnet, fortæller Vibeke Sørensen.

Fakta 3 Fjordmark og de øvrige julemærkehjem er ikke behandlingshjem. De er derimod et sted, hvor børn med en svær hverdag og lavt selvværd kan få et pusterum i gode omgivelser. Pusterummet er 10 uger og gratis for familien og kommunen. Julemærkehjemmene er for børn i alderen 6-14 år. hovedparten på fjordmark er 10-14 år. Børnene bliver ikke anbragt, men skal sammen med deres forældre søge om ophold. fjordmark har 30 pladser. i løbet af året kommer der 150 børn. ventelisten er på cirka 10 måneder.

På forbesøg
Som optakt inviteres forældre og børn til et forbesøg et par måneder før opholdet. Her lærer de den kontaktpædagog at kende, som primært er ansvarlig for barnets ophold og kontakten til familien. Det skulle give den nødvendige tryghed, som er med til at give barnet – og forældrene – en god start på opholdet.

På forbesøget bliver børn og forældre også orienteret om, hvordan retningslinierne for opholdet er: At de voksne har bestemt, at der er forskel på barn og voksen. At det er de voksne, der bestemmer og at det også de voksne, der har ansvaret for, at barnet får et godt ophold. Barnet skal nemlig ikke gøre sig fortjent til at få et godt ophold. Det er de voksnes ansvar, at det sker!

Hverdagen er fuld af krav, og når børnene får  mulighed for at vælge, så er det fordi de voksne har bestemt, at sådan skal det være, indskyder Vibeke Sørensen.

De voksne har besluttet, at man taler ordentligt til hinanden. Man må ikke bruge bandeord. Børnene har skal være ordentligt klædt: ingen nedringede bluser hos pigerne, ingen bare maver eller hængerøvsbukser. Ingen T-shirts med provokerende budskaber.

Der er faste stå-op og gå-i-seng tider, der er faste spisetider og faste skoletider m.m.

En dag om ugen mellem klokken 18 og 20 må børnene have deres mobiltelefon, så de kan sms’e til venner og familie. Der er også helt faste tider for, hvornår børnene må ringe hjem.

Fakta 4 Fjordmark har et samlet personale på 29. Den største gruppe er socialpædagogerne. Dem er der 14 af, inklusiv forstander vibeke sørensen. Desuden 4 folkeskolelærere, som er ansat af aabenraa kommune og med arbejdssted på fjordmark. De 3 pædagogmedhjælpere er primært nattevagter. Der er 3 1/2 rengøringsassistent, 3 i køkkenet (en kok og to køkkenassistenter) og en pedel. Fjordmark råder over 785 kvadratmeter under tag. Desuden et stort grønt område med gode legemuligheder og få skridt til stranden.

Hjælper hinanden
Børnene kommer i ‘rullende’ grupper. I fredags tog en gruppe på 8 børn hjem, i løbet af søndagen ankom en ny gruppe på 8.

-Derfor har vi altid både ‘gamle’ børn, som kan hjælpe de ‘nye’ tilrette, fortæller Tom Christensen, 36 år og SL’er. Han har været på Fjordmark siden 2001 og kom den gang fra det traditionelle behandlingssystem.

-Jeg kan rigtig godt lide at være her, og blev faktisk hurtigt fanget af den måde, som Fjordmark er indrettet på. Vi kan virkelig udrette noget på 10 uger. Det er jo et intensivt ophold. Når det først går op for børnene, at de ikke kan køre rundt med os, så falder der lidt ro på dem. De finder ud af, at her er nogen, som står fast og siger, hvordan tingene skal være. Og som stiller krav og har tillid til børnene, siger Tom Christensen.

-I personalegruppen har vi brugt meget tid på at finde fælles værdier og retningslinier, som er gode og brugbare for os alle i en omskiftelig hverdag. Og som vi holder hinanden fast på. Det skaber gode rammer for børnene.

-Som pædagog skal man stadig tro på sin fornemmelse, flytte sig og blive klogere af de erfaringer, som man uvægerlig gør sig undervejs, siger han.

Fakta 5 I gennem de sidste 6-7 år har det pædagogiske personale holdt kursusdage med Marianne olsen. sammen har de fundet frem til de værdier, som de arbejder efter. Der er formuleret regler og rutiner for hverdagen. Det har været en lang og nødvendig proces, fordi det er så vigtigt, at alle er med og har ejerskab til fundamentet i det daglige arbejde med børnene. værdigrundlaget er nærvær, tryghed, ansvar og udvikling. Reglerne  er: hvad for noget tøj må børnene have på?, hvornår skal de bruge hjemmesko? hvilke plakater med hvilke tekster kan virke stødende. Blandt andet. Rutine er, at man tør tale om problemerne, kalde dem ved navn og gøre noget ved dem.

Håber det bedste
Bitten Petz, er 30 år, SL’er og kom til Fjordmark i maj 2006:

-Jeg tænker egentligt ikke over, at børnene kun er her 10 uger. Det handler jo om at være der for børnene fra det øjeblik, de kommer ind ad døren. Vi tager tid til det enkelte barn. Det skal ses og høres. For de skal have en masse positive oplevelser, mens de er her. Så er de rustet til den tid, der kommer bagefter. Og joh, i et splitsekund kan man godt være lidt bekymret,  når vi skal sige farvel til dem, og tænke: Mon det nu går for dem?

-Så er det, at man kun kan håbe det bedste! Når man vender sig om, så står der 8 nye børn, som i den grad har brug for os. Ofte triste børn – i modsætning til dem, vi sagde farvel til to dage forinden. De var glade, fyldt med sejre og parat til at møde verden. Nogle af dem var vokset halvanden meter! I hvert fald de fleste af dem, siger Bitten Petz. Hun føjer til, at det er et vanvittigt spændende arbejde, hun er kommet til.

Pædagogerne vælges ud efter faglige kvalifikationer men også ud fra, hvad de ellers kan: dyrke sport, snedkerere, trave og lege i skove, spille bold...

-Her er jo brug for det hele. Vi har fantastiske omgivelser og alle muligheder for fysisk udfoldelse. Vi har skoven, hvor vi kan få raset af, op og ned af skrænterne, siger Tom Christensen. Vi kan bade, sejle i kano, spille fodbold eller arbejde i træværkstedet. Og Bitten Petz supplerer at fredag aften er god til ‘Vild med dans’. Hun tager børnene med på løbe- og gåture, laver sport i den hal, som Fjordmark har fået, leger og bruger musik.

Fakta 6 Om formiddagen er børnene fordelt i små grupper med 5 børn pr. pædagog. Det er for at skabe en lille tryg gruppe, så det enkelte barn er synligt. Det giver pædagogen et godt afsæt for at tale med dem om, hvordan de trives – både på fjordmark og derhjemme. og de kan fortælle om de fælles problemer, der har med sig.

Vigtig samtale
-Vi skal se det enkelte barn fra mange vinkler, for der er meget i spil for dem. Vi skal tage fat om problemerne, så børnene lærer, at de selv har mulighed for at få indflydelse på forløbet af hændelser. At det har konsekvenser, hvad man siger til og gør ved andre. Og at det er vigtigt at tale sammen, og holde fast i den positive tilgang. Vi kommer ingen vegne med at finde fejl hos hinanden og beskylde hinanden for en helt masse. Ingen konflikter får lov til at vokse sig store. Det er jo det, mange af  børnene kommer fra: uløste konflikter, siger Tom Christensen.

-Så er det dejligt, når børnene efterfølgende ringer og fortæller, at de har det godt. Eller når forældrene siger tak, fordi deres barn er glad...