Lige Løn

Forskellen mellem mænd og kvinders løn uændret

Løngabet mellem mænd og kvinder har stort set ikke ændret sig i løbet af de seneste 10 år, viser ny SFI­rapport

, redaktionen@sl.dk

Når den netop nedsatte lønkommission om kort tid går i gang med sit arbejde, får den noget helt aktuelt materiale at arbejde med. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har nemlig lige udgivet rapporten ‘Lønforskelle mellem mænd og kvinder 1997-2006’.

Løngabet – det vil sige forskellen mellem mænds og kvinders løn – bliver i rapporten belyst gennem forskellige lønbegreber. Og det viser sig, at løngabet over de sidste 10 år er ret stabilt og viser, at mænd i gennemsnit tjener mellem 17 og 21 procent mere end kvinder.

Denne stagnation i kvindernes lønudvikling sker til trods for, at kvinderne har overhalet mændene i forhold til uddannelseslængde, og at de næsten har lige så megen erhvervserfaring som mændene. 

En af de største årsager til uligelønnen er ifølge rapporten, at det danske arbejdsmarked er ret kønsopdelt. Både i forhold til, hvilken sektor kvinderne er ansat i, og hvilken funktion de varetager.

Flest kvinder i den kommunale sektor
75 procent af de ansatte i den kommunale sektor er således kvinder, mens 60 procent af de ansatte i den private sektor er mænd. Løndannelsen i den offentlige og i den private sektor er meget forskellig, og også i de forskellige brancher er der store forskelle. Omkring en tredjedel af lønforskellene kan forklares ved, at kvinder og  mænd fordeler sig forskelligt på sektor og branche.

De to forskere bag rapporten, Mette Deding og Mona Larsen, konkluderer, at lønforskellene også kan forklares med forskelle i arbejdsfunktioner. Det vil sige kombinationen af, hvilket arbejde man udfører, og hvilket niveau man er på i organisationen. Der er således flere mænd, der er ledere og derfor får mere i løn. Cirka en tredjedel af løngabet kan forklares ved, at mænd og kvinder arbejder i forskellige funktioner.

I analysen har de to forskere også inddraget en række personlige faktorer som civilstand, alder, antal børn og orlov. Men det kan efter deres opfattelse kun forklare en meget lille del af det samlede løngab.

Men en del af løngabet, som altså er blevet større i løbet af de 10 år undersøgelsen dækker, kan forskerne ikke forklare gennem deres analyse.  Men de tror, at den skyldes, at udviklingen er gået imod mere decentral løndannelse, hvor en større del af lønnen fastsættes individuelt. Folks individuelle egenskaber er kommet til at spille en større rolle.

Derfor bliver det fremover en udfordring at måle disse bløde faktorer som fleksibilitet,  samarbejdsevne og lignende, konstaterer de to forskere.

Bliver ikke belønnet
I dagbladet Politiken forklarer ligestillingsforsker Karen Sjørup, lektor ved Roskilde Universitetscenter og medlem af regeringens lønkommission, at en af årsager til uligelønnen er, at kvinder passer børn, mens mænd er håndværkere. Det vil sige, at kvinderne arbejder i den offentlige sektor, mens mændene arbejder på det private arbejdsmarked, der er lønførende:

-De fag, hvor mange kvinder er ansat, bliver ikke belønnet. Det rammer sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere. Her ligger lønnen ikke rimeligt i forhold til uddannelsens omfang.

Et andet punkt hun peger på er, at kvinder tager barsel, mens mændene ikke gør:

-Der sker nogle karrierebrud og afbrud i erhvervskarrieren, som vi stadig ikke har fået mænd til at dele i tilstrækkelig grad. Jo flere børn kvinder får, jo mere bliver de karriere- og lønmæssigt sat tilbage, siger Karen Sjørup.

Mette Deding & Mona larsen: lønforskelle mellem mænd og kvinder 1997-2006. sfi – Det nationale forskningscenter for velfærd 08:28. 198 sider. kroner 190,-Download: www.sfi.dk