Prik
Ungdomskriminalitet -politik mod bedre viden
Nul tolerance, konsekvens, øget politiindsats, skærpelse af straf, fængsel, behandling i lukket regi, forældre pålæg, fradrag i forældres børnefamilieydelse mv. Det er den aktuelle politik i forhold til ungdomskriminalitet.
, redaktionen@sl.dk
Nul tolerance, konsekvens, øget politiindsats, skærpelse af straf, fængsel, behandling i lukket regi, forældre pålæg, fradrag i forældres børnefamilieydelse mv. Det er den aktuelle politik i forhold til ungdomskriminalitet.
Pressen fokuserer på historier om unges kriminelle adfærd og medvirker i et "spin" sammen med politikere om at udråbe utryg hed og krav om handling.
Der ses sågar eksempler på, at selve kriminalitets begrebet defineres i dette "spin", hvor for eksempel unges lovovertrædelser i Hellerup fremstilles som drengestreger, mens de selv samme hændelser på Nørrebro defineres som ungdomskriminalitet, der fører til anholdelser og straf. Kriminalitet er et ela stisk begreb, der har skiftende historisk, geografisk og klassemæssig baggrund. Men det er en anden historie, der kræver en PRIK helt for sig selv. Jeg skal vende tilbage til diskussionen af politikernes svar på de unges kriminelle handlinger.
Alvorlige hændelser som skudepisoder og kniv stikkerier bliver øjeblikkelig til ny politik og nye skærpelser. Man kan spørge til, hvorfor der reage res så prompte. En positiv fortolkning kunne være, at politikere ser det som deres opgave at sikre, at den ældre fru Hansen og mange andre trygt skal kunne gå hjem fra pensionistforeningens arrange menter efter mørkets frembrud.
Fru Hansen kan dog beroliges på flere måder. Både politikere og presse kunne vælge at berette om, at situationen i Danmark i disse år er langt tryggere end sit ry og rygte. Ser man blot 25 år til bage, viser statistikken, at antallet af lovlydige un ge er vokset med mere end en tredjedel. I samme periode er andelen af unge, der begår grov og gen tagen kriminalitet, halveret. Det er sket samtidig med, at der siden år 2000 er blevet 20 procent flere unge i bekymringsalderen mellem 15 og 17 år.
I mange andre sammenhænge hives evidens kaninen op af hatten for at argumentere for for skellige politikker og strategier. Det sker sjældent, når talen falder på ungdomskriminalitet. Men netop på dette område findes der faktisk dansk og international forskning, der kan medvirke til evi densbaseret politik og evidensbaserede indsats former.
Forskning viser, at den alvorlige kriminalitet begås af en meget lille gruppe af de mest socialt udsatte unge, som kommer fra ekstremt ressour cesvage familier. Vi ved også, hvad der virker, og hvad der ikke virker. En tidlig indsats i forhold til de udsatte familier virker. Socialpæda gogisk behandling i åbent regi virker. SSP samarbejde virker. Efterværn i forhold til unge, der ophører med at være anbrag te ved det fyldte 18. år, virker.
Forskning viser også, hvad der ikke virker: skærpelse af straf, fængsel, behandling i lukket regi og afskrækkelseskampag ner. Man kan således med rette spørge: hvorfor bruges en aktu elt forældet "medicin med store bivirkninger og omkostninger"
-hævn, straf og afsondring-
når vi ved, hvad der skal til og er i besiddelse af flere, meget bedre midler?
Inge M. Bryderup er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet og institutleder på Institut for pædagogisk sociologi samt leder af Forskningsenheden i Socialpædagogik.