Rusmidler og døgnanbragte

Hvis du kommer fuld på arbejde, lægger jeg sag an imod dig

Hvad er fordelene ved at tage stoffer? Hvornår afslører en god kammerat naboens forbrug af rusmidler? Hvis det er i orden at drikke på skolen, er det så også i orden at pædagogen kommer fuld på arbejde? På Ungdomsboligen i Næstved taler anbragte unge og socialpædagoger åbent om rusmidler

, redaktionen@sl.dk

Afdelingsleder Sanne Andersen noterer fordelene ved at tage stoffer på tavlen.

“Man bliver høj. Bliver glad. Bliver det man ønsker. Glemmer sine bekymringer.”

En af de 13 unge, der er samlet i fællesrummet i Ungdomsboligen i Næstved, rækker hånden op.

-Man bliver glad for sig selv og andre, tilføjer hun.

-Ja. Skal det stå som en fordel eller en ulempe, spørger Sanne Andersen.

-Fordel. Det er derfor vi tager det, svarer pigen.

-Vi, vi, udbryder en dreng med et smørret grin: – Hvem er vi?

-Man tager det. Det er derfor, man tager det, korrigerer pigen.

På Ungdomsboligen i Næstved er det – som alle andre steder i Danmark – forbudt at tage stoffer, ligesom alkohol er bandlyst for unge under 18 år.

Alligevel er det lykkedes at skabe en kultur, hvor de anbragte unge og unge i efterværn /  udslusning åbent kan tale med socialpædagogerne om rusmidler. Om fordele, ulemper og veje til at begrænse sit forbrug.

-Før kørte vi lidt efter strudsemodellen. Vi stak hovedet i busken, hvis vi blev opmærksomme på, at de unge drak eller røg hash. Hvis vi talte om, at de unge indtog rusmidler, tænkte vi, at vi i sidste ende ville være nødt til at smide dem ud.  Og det var ikke nogen løsning, for så ville vi bare flytte problemet. Derfor var vi nok tilbøjelige til at lade som om, at vi ikke vidste det, fortæller Sanne Andersen.

 

Ungdomsboligen i Næstved På Ungdomsboligen i næstved bor 20 unge mellem 15 og 23 år, som alle har behov for en socialpædagogisk indsats. 9 pladser er for unge under 18 år, der er anbragt efter serviceloven. 11 pladser er for unge mellem 18 og 23 år, der enten er i efterværn eller udslusning. Alle har en personlig rådgiver, og mandag til torsdag er der en socialpædagog til stede om eftermiddagen og om aftenen. Det er et krav, at alle beboerne enten er i job, under uddannelse eller i aktivering. Sanne andersen og René Bruun vurderer, at omkring en tredjedel af de unge har så stort et forbrug af rusmidler, at det går ud over deres skole eller på anden vis hæmmer deres udvikling. Organisatorisk hører Ungdomsboligen under Ungenetværket i Næstved Kommune.

Faste rammer
Sammen med kollegaen René Bruun har hun deltaget i et 2-årigt metodeudviklingsprojekt om døgnanbragte unge og rusmidler. (Se artiklen “Tag dagsordenen fra pusheren”). Deres bidrag til projektet var et forsøg med socialt gruppearbejde, hvor de unge på seks møder diskuterede og reflekterede over emnet rusmidler. Nu tager de hul på en ny runde med samme metode.

Inden mødet har socialpædagogerne på forhånd nøje aftalt rollefordelingen: Sanne Andersen styrer mødet igennem med whiteboard-pennen i hånden. Hun har ansvaret for den overordnede ramme. René Bruun er ordstyrer og bagstopper. Han holder øje med gruppen og er klar til at gribe  ind, hvis nogen begynder at sabotere. Dorthe Geertsen observerer, skriver referat og hjælper René med bagstopperfunktionen. 

Mødet begynder temmelig præcist klokken

17.00. Der er afsat to timer inklusiv en halv times spisepause.

-Det er vigtigt, at vi skaber den ydre struktur, der gør det muligt at forholde sig til det indre. De unge behøver ikke bruge kræfter på de ydre rammer. Dem står vi for, fastslår Sanne Andersen. Hun indleder med at bede en af de unge, “Lene”, om at gennemgå den kontrakt, de unge selv har vedtaget.

-Man gør ikke grin med hinanden. Det der kommer frem på mødet skal ikke bruges som spydigheder, læser Lene blandt andet op fra kontrakten på væggen.

-Ja, Lene, hvad betyder det egentlig, spørger Sanne.

-Hvis jeg for eksempel siger, at den trøje, du har på, er fed, er der ingen, der skal sige, at hæ, hæ – det er den ikke, forklarer Lene.

Enige om spillereglerne
-Er der nogen, der er meget uenige i det her, spørger Sanne Andersen, da reglerne er læst op. Det er der ikke, men lidt senere glemmer “Marc” tilsyneladende aftalen.

En af de andre unge siger, at man bliver lidt mere kærlig af at drikke alkohol, og det får Marc til at grine.

-Lidt mere kærlig. Det var da et lorteudtryk, siger han.

Prompte tager Dorthe Geertsen Marc i hånden og nikker mod kontrakten.

-Kom, siger hun venligt og bestemt.

Marc griner lidt forlegent og følger uden videre ballade med uden for døren. To minutter senere kommer han tilbage.

-De unge skal ikke straffes og blive uden for døren. De skal bare holdes på sporet, forklarer René Bruun.

-Det er vigtigt, at de voksne tydeligt tager ansvaret for at gruppen fungerer, så de unge slipper for at bruge energi på det. De skal have mulighed for at koncentrere sig om opgaven, at være på det, vi kalder arbejdsgruppeniveau, fortæller Sanne Andersen.

Tavlen bliver hurtigt fyldt med både fordele og ulemper ved at drikke alkohol og tage stoffer.

En gang imellem opstår der små diskussioner om, hvorvidt en bestemt effekt er en fordel eller en ulempe.

At for meget alkohol kan dræbe potensen er for eksempel både godt og skidt, argumenterer en pige.

-Hvis man er sammen med en, man ikke skulle have været sammen med, er det en fordel. Hvis man er på vej hjem til kæresten, er det en ulempe, konkluderer hun.

Imødekommenhed
Sanne og René lægger vægt på, at de både giver plads til fordele og ulemper.

-Hvis man kun kører på det negative, bliver rusmidler et tabu, der kun er lig med skideballer og aldrig er lig med en ærlig snak om, hvorfor de gør det. Når vi også taler om fordelene, viser vi imødekommenhed, siger René.

-Ved at tale om fordelene, kommer vi også ind på årsagerne til, at de unge drikker eller ryger hash. For eksempel når de siger, at det er en fordel, at man kan glemme eller opnå et fællesskab. Vi skal vide, hvorfor de bruger rusmidler, hvis vi vil sætte noget andet i stedet, uddyber Sanne.

Da hun beder de unge sætte ord på, hvad nyankomne på Ungdomsboligen skal have at vide om rusmidler, falder svarene hurtigt.

-De skal have et trafikskilt med en stor fed streg hen over alkohol og stoffer. Det er forbudt. Helt forbudt, fastslår Lene.

-Ja, men er det nok at sige, at det er forbudt, spørger Sanne.

-Man skal vel også vide, at hvis man kommer ud i et misbrug, er pædagogerne klar til at hjælpe, foreslår “Carina”.

Og med de ord beskriver hun lige nøjagtig det signal, som Sanne og René har ønsket at sende.

Men til mødet er det ikke kun socialpædagogernes rolle, der er på dagsordenen.

Sanne sætter også gang i en runde, hvor  alle skal fortælle, hvordan de ville ønske at kammeraterne reagerede, hvis de kom ud i et misbrug.

-Hvis jeg stod i lort til navlen, ville jeg gerne have at mine kammerater greb ind og sagde noget til mig. Spørgsmålet er bare, om det hjælper, hvis det er dem, man drikker sammen med, siger Marc.

-For at være ærlig: Hvis jeg fik et problem, som jeg ikke kunne styre, kunne jeg godt tænke mig at der var nogen, der fortalte det videre – for mit eget vedkommende skulle de sige det til Dorthe, min kontaktpædagog, siger Carina, der tidligere har haft et misbrug af alkohol.

-Ved at spørge på den måde ønsker vi at komme ideen om “stikkere” til livs. Man er ikke  en stikker, fordi man går til pædagogerne med sin bekymring for en ven, fastslår René Bruun.

Six-pack i frokostpausen
Ingen er uenige i, at kammeraterne gerne må blande sig, hvis man er på vej ud i et misbrug. Spørgsmålet er bare, hvad der er et misbrug.

-Er det et problem, hvis man drikker hver dag? Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, spørger René.

-Nej, ikke hvis det bare er tre-fire øl, mener “Mathias.”

-Nej, ikke så længe det ikke går ud over andre, vurderer “Remy”.

Der er lige ved at opstå bred enighed om, at det er okay at drikke, så længe det ikke generer andre. Men så vender Sanne stemningen ved at spørge om det så også ville være i orden, hvis hun drak på arbejde.

Flere hænder flyver i vejret.

-Nej, jeg ville lægge sag an mod dig, siger Carina, der som mange af de andre er opvokset med misbrugsforældre.

-Nej, for du har et ansvar, siger René.

Men ansvar kan ikke bruges som målestok for, om det er i orden at drikke, mener Mathias.

-Håndværkere har også et ansvar. Hvis en VVS’er for eksempel lægger et rør forkert ind, kan det forurene drikkevandet. Så med det du  siger, kan en håndværker ikke engang drikke en fyraftensbajer, siger han.

Så blander Dorthe Geertsen sig: – I taler ikke om det samme. En fyraftensøl er efter arbejde, påpeger hun.

-Ja, men så i frokostpausen. Der er mange håndværkere, der drikker øl i frokostpausen, fordi det er sundt. Og jeg kender en elev, der drak en six-pack i frokostpausen, udbygger Mathias.

-Var det okay, spørger Sanne.

-Ja, for han kunne godt passe sin skole.

-Er det så også i orden, at jeg går ud og drikker en six-pack? Jeg kan godt passe mit arbejde bagefter, siger René.

Igen flyver hænderne i vejret.

-Nej. For så ville du lugte ud af munden, siger Carina.

-Jeg bruger tyggegummi, svarer René.

Nu får Carina blanke øjne.

-Nej. Det er meningen at I skal være forbilleder. I skal få os til at holde op med at drikke. I skal ikke få os til at drikke, siger hun.

Efter mødet fortæller René og Sanne, at det er en meget bevidst provokation, når de inddrager sig selv.

-Jeg prøver at få de unge til at forholde sig til det, de selv gør, ved at sætte mig selv op som et spejl, siger Sanne.

Undervejs holder hun og de andre socialpædagoger øje med de unges reaktioner, så de eventuelt kan følge op bagefter. Det sociale gruppearbejde skal aldrig stå alene, men underbygges med individuelle samtaler.

Før sommerferien medførte et lignende gruppeforløb, at en af de unge kom til pædagogerne og fortalte om veninden “Evas” hashmisbrug.

Det blev startskudet til et længere forløb, hvor René og Eva målrettet arbejdede med hendes misbrug. Hvornår og hvorfor røg hun hash? Hvad kunne hun gøre for at begrænse forbruget? Og hvordan kunne hun få et større selvværd?

I begyndelsen så det ud til at virke, men så besluttede Eva at flytte til en ny by for at starte på en frisk – og her fandt hun bare et nyt misbrugsmiljø.

Selv om det endte med at være to skridt frem og to tilbage, er René ikke slået ud.

-Vi har ikke fundet et vidundermiddel, der kan redde alle fra misbrug, men vi har fundet et middel til at tale åbent om det.

-Ja, strudsen har fået hovedet ud af busken, udbygger Sanne.

-Den står og kigger.

Gode råd til socialt gruppearbejde Sanne andersen og René Bruun har ti gode råd til andre socialpædagoger, der ønsker at arbejde med socialt gruppearbejde: Gør formålet klart. i vores tilfælde var det at skabe en åben kultur, hvor det er muligt at tale om rusmidler og bede om hjælp. Lav en tydelig rollefordeling. hvem styrer det overordnede forløb? hvem holder gruppen på sporet? hvem observerer og holder øje med om nogle bliver kede af det undervejs? Skab et særligt rum, hvor i kun diskuterer emnet. alle andre emner – herunder de unges eventuelle interne stridigheder – hører hjemme i andre fora. Fastsæt på forhånd tidspunktet for start, slut og pause. Få de unge til at definere spillereglerne – og sørg for at de overholder dem. Lad alle komme til orde. slut af med en runde, hvor alle siger, hvad de har fået ud af mødet. Skriv de unges pointer op på tavlen. vis at du tager dem seriøst. Gå selv aktivt ind i diskussionen. Du må gerne udføre “kærlig manipulation” Det skal være trygt at deltage. nedladende bemærkninger er bandlyst. Pædagogerne skal spille rollen som ”far” og ”mor”, der passer på de unge og sørger for, at alle kommer helskindet ud af processen. Tænk på målgruppen, når du planlægger forløbet. hvad har netop din gruppe af unge brug for? for eksempel når det gælder tidsrum og gruppens størrelse? Hvis du vil vide mere om arbejdet med socialt gruppearbejde, er du velkommen til at kontakte sanne andersen på mail suand@naestved.dk Metoden bygger på teorier og erfaringer fra miljøterapi.