Rusmidler og døgnanbragte

Tag dagsordenen fra pusheren

Døgnanbragte unge har forhøjet risiko for at komme ud i misbrugs problemer. Derfor er det meget vigtigt, at socialpæda­ gogerne tør sætte rusmidler på dagsordenen – både med et opdragelsesmæssigt og et socialpædagogisk sigte. Sådan lyder filosofien bag metodeudviklingsprojekt

, redaktionen@sl.dk

Hvis vi taler om hash, alkohol og stoffer, legitimerer vi også de unges forbrug. Og det kan vi ikke, for det jo forbudt!

Sådan lød den første, umiddelbare reaktion fra flertallet af deltagerne i projektet Døgnanbragte Unge og Rusmidler.

-Der er et indbygget dilemma i arbejdet med rusmidler på døgninstitutioner. Hvis man siger: “Vi vil ikke have rusmidler her. Punktum,” så er det svært samtidig at sige: “Hvis du ryger hash er det bedre at ryge 1 gram om dagen end 20 gram om dagen”, siger chefkonsulent Peter Jensen fra Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter, SPUK.

Sammen med konsulent Susanne Pihl Hansen fra Pihl Inklusive står han bag et 2-årigt metodeudviklingsprojekt, hvor medarbejdere fra døgninstitutioner har afprøvet og udviklet metoder til at arbejde pædagogisk med udsatte unge og deres brug af rusmidler.

-Den allervigtigste konklusion på projektet er faktisk, at det kan lade sig gøre, siger Susanne Pihl Hansen.

Hun mener, at mange døgnmedarbejdere lider af berøringsangst overfor de unges brug af rusmidler.

Fordi de ikke ved, hvordan problemet ellers skal håndteres, vælger de enten at lukke øjnene, smide de unge ud eller udstikke forbud, der  følges op med “straffe” eller sanktioner.

-Du kan sige, at de fleste døgninstitutioner mest arbejder med ydre styring, men det løser ikke problemerne på længere sigt. Hvis de unge også skal kunne håndtere deres brug af rusmidler uden for anbringelsesstederne, skal de selv lære at sætte grænser, siger Susanne Pihl Hansen.

Indre og ydre styring
Gennem projektet er døgnmedarbejderne blandt andet blevet præsenteret

for de metoder, der bruges på Stofrådgivningen. Her kommer de unge i ambulant behandling, og der er derfor ikke mulighed for samme grad af kontrol og ydre styring som på døgninstitutionerne. I stedet arbejder Stofrådgivningen målrettet med redskaber til indre styring. Det kan for eksempel ske ved at tale om hvor, hvornår og under hvilke omstændigheder den unge sidste gang røg, sniffede eller drak, så den unge bliver mere bevidst om sit forbrug.

-I begyndelsen stejlede døgnmedarbejderne. De mente slet ikke, at de kunne bruge Stofrådgivningens metoder, fordi forældre og tilsynsmyndigheder ikke ville acceptere, hvis det på den måde kom frem, at nogle af de anbragte brugte rusmidler. Men så gav vi døgnmedarbejderne den hjemmeopgave, at de skulle undersøge omgivelserne holdninger – og det viste sig, at tilsynsmyndigheder og forældre gerne vil have, at anbringelsesstederne arbejdede pædagogisk med rusmidler, siger Susanne Pihl Hansen.

Øget risiko
I hende og Peter Hansens øjne er det også præcis, hvad døgnmedarbejderne bør gøre.

Anbragte børn og unge er nemlig bærere af mange af de belastningsfaktorer, som øger risikoen for at udvikle et skadeligt forbrug af rusmidler.

Risikofaktorerne er fx:

• at en eller begge forældre er misbrugere * at børnene/de unge er vokset op i en brudt eller dysfunktionel familie
• at de i en tidlig alder har adgang til rusmidler (gennem venner eller familie)
• at de har nem adgang til rusmidler (gennem venner eller familie)
• at de også på andre områder har en risikovillig adfærd, fx at de eksperimenterer med andet, der er “forbudt” eller problematisk: Rygning, kriminalitet, pjæk osv.

-Og hvis døgnmedarbejderne ikke gør noget, overlader de bare dagsordenen til pusheren, siger Peter Jensen.

Han mener, at døgnmedarbejderne har et dobbelt ansvar:

For det første har de et opdragelsesmæssigt ansvar, der ligner det, de fleste teenageforældre påtager sig, når de for eksempel fortæller deres børn om skadevirkningerne ved for meget alkohol – og understreger, at børnene altid skal ringe hjem, hvis de pludselig står i en nødsituationen og er blevet alt for fulde.

For det andet har de et ansvar for at yde en socialpædagogisk indsats, hvis de unge kommer ud i et misbrug og har brug for hjælp til at komme tilbage på sporet.

I bogen “Døgnanbragte unge og rusmidler – håndbog for døgnmedarbejdere” har han og Susanne Pihl Hansen samlet en række konkrete redskaber, der kan bruges til begge dele. (Se boksen “Et kig i redskabsskuret”)

Projekt “Døgnanbragte Unge og Rusmidler” er finansieret af Egmont Fonden og Sygekassernes Helsefond. Ni døgninstitutioner har deltaget med i alt cirka 20 medarbejdere. Følgende institutioner har gennemført udviklingsprojekter: Hylleholt Husgerningsskole. Prøvegården. Solhaven. Skjoldborghus. Team Ravning samt UngeNetværkets Ungdomsbolig.