Svar

Kære Karsten Jensen

, redaktionen@sl.dk

De fleste personalepolitiske projekter, som organisationerne ved Overenskomst-2008 aftalte med arbejdsgiverne at arbejde med i løbet af denne overenskomstperioden, er ikke på-begyndt endnu. En undtagelse er den nye “Aftale om arbejdstid for lærere i folke-skolen 2008” som træder i kraft 1. august 2009.

Aftalen forpligter de enkelte kredse og de enkelte kommuner til at forhandle en eventuel overgang til ny arbejdstidsaftale.

Derfor vil det være Socialpædagogernes lokale kredse og den enkelte kommune, som skal forsøge at indgå en aftale. Det er altså hverken Socialpædagogernes Landsforbund centralt eller den enkelte tillidsrepræsentant.

En aftale om overgang til ny arbejdstidsaftale vil som udgangspunkt være gældende for alle døgninstitutioner med interne skoler i kommunen.

Socialpædagogerne afholder i samarbejde med Lærernes Centralorganisation undervisning for de lokale kredse om den nye arbejdstidsaftale, sådan at vores lokale kredse bliver klædt på til opgaven.

 

Venlig hilsen,
Kirsten Nissen

Se flere