Svar
Kære Lars Wichmann
, redaktionen@sl.dk
For nu at svare på dine spørgsmål fra en ende af:
Ja, vi er opmærksomme på, at organisationsprocenten for lærerne i Socialpædagogerne er lav. Og vi arbejder for at øge andelen. Hos Socialpædagogerne lægger vi stor vægt på og har stor respekt for åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Så der er med andre ord ikke noget i vores linje eller grundholdning, der skulle kunne hindre jer i at udøve jeres fag.
Det var hverken tilfældigt eller afslørende, at Kaj Skov Frederiksen håndterede punktet om lærernes organisatoriske tilhørsforhold på Kongressen, da Kaj Skov Frederiksen netop har ansvaret for Socialpædagogernes organisatoriske forhold.Det er ikke en påstand, men et væsentligt grundvilkår for Socialpædagogerne, at flerfaglighed er en styrke. Lærerne er organiseret hos Socialpædagogerne, for de er en væsentlig del af den pædagogik, børnene møder på institutionen. Og fordi vi har en grænseaftale med Danmarks Lærerforening. Samme vilkår gør sig ikke gældende for for eksempel psykologer, socialrådgivere og husassistenter.
Med hensyn til Socialpædagogens dækning af stof af lærer-interesse, er det en vinkel, vi er opmærksomme på og arbejder løbende med at udvikle Socialpædagogens redaktionelle indhold.
Ud over at tilbyde lærerne hjælp og støtte ved løn- og arbejdstidsforhandlinger, har vi åbnet mulighed for at lærerne som faggruppe organiserer sig i et fagligt netværk, som vil være et oplagt forum til gensidig behovafklaring og udveksling af synspunkter.
Med venlig hilsen
Kirsten Nissen