Løn
Privatansatte tjener mindre end offentligt ansatte
Den første statistiske undersøgelse af lønog arbejdsvilkår for privatansatte socialpædagoger viser, at gennemsnitslønningerne generelt er lavere på det private end det offentlige område – og at det hjælper, når der er tegnet overenskomst
Af Maria Rørbæk, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann
Hvis socialpædagogernes gennemsnitsløn var en stor isvaffel med fem kugler, guf og flødeskum, ville der også være syltetøj på toppen af de offentligt ansattes is.
Men privatansatte udenfor hovedstadsområdet måtte undvære – og nogle skulle også sige farvel til guf og flødeskum.
Den første statistiske undersøgelse af løn- og arbejdsvilkår for privatansatte socialpædagoger viser, at den gennemsnitlige månedsløn er lavere for privatansatte end for ansatte i det offentlige.
Dog er billedet anderledes i hovedstadsområdet, hvor de privatansatte billedlig talt får en flødebolle med i købet.
Også på andre områder end løn halter de privatansatte bagefter.
For eksempel har en tredjedel kun fem ugers ferie mod seks uger i det offentlige.
-Samlet giver undersøgelsen klart et billede af, at der er noget at kæmpe for på det private område, siger Socialpædagogernes næstformand, Benny Andersen.
Bygger på spørgeskemaer
Undersøgelsen bygger på spørgeskemasvar fra 316 privatansatte medlemmer af Socialpædagogernes Landsforbund og omfatter kun ansatte i basisstillinger.
-Det giver selvfølgelig ikke et helt præcist billede af forholdene for alle privatansatte socialpædagoger, men et nogenlunde retvisende billede, siger Benny Andersen.
Når man vil sammenligne lønninger er man nødt til at tage hensyn til geografiske lønforskelle – eksempelvis tjener københavnere generelt bedre end sønderjyder.
Derfor har Socialpædagogerne sammenlignet de offentlige og private lønninger for den enkelte region, og med undtagelse af Region Hovedstaden ligger de privatansattes månedsløn under gennemsnitslønnen for de ansatte i regionen.
Lønforskellen er størst i Region Sjælland, hvor de privatansattes gennemsnitsløn på 26.383 kroner næsten ligger 1000 kroner under gennemsnitslønnen for de ansatte i regionen.
Endvidere får de privatansatte kun sjældent afspadsering for arbejde på søn- og helligdage. Hvor det gælder for flertallet af offentligt ansatte, gælder det for mindre end hver tiende privatansatte.
Bedre med overenskomst
Ifølge Benny Andersen er der to hovedårsager til lønforskellene mellem offentligt- og privatansatte socialpædagoger:
For det første har kun et mindretal af private arbejdspladser indgået en overenskomst, der ellers sikrer de ansatte nogle minimumsrettigheder.
I kroner og øre medfører det en gennemsnitlig lønforskel på 1000 kroner om måneden. Undersøgelsen viser, at privatansatte på overenskomst i gennemsnit tjener 27.434 kroner om måneden. Mod 26.308 kroner til kollegaerne uden overenskomst.
For det andet spænder kommunerne i nogle tilfælde ben for, at de privatansatte kan opnå lige så gode forhold som de offentligt ansatte.
-I mange tilfælde nægter kommunerne nemlig at godkende private tilbuds lønbudgetter, hvis de overskrider gennemsnitslønnen for tilsvarende offentlige tilbud.
Det lyder som ligebehandling, men i realiteternes verden er det forskelsbehandling. Det er helt hen i vejret, når et privat tilbud kun får lov til at udbetale en gennemsnitsløn, selv om medarbejderne har usædvanlig høj anciennitet, siger Benny Andersen.
I hans øjne er svaret på begge udfordringer det samme: Sammenhold:
- Vi skal være stærke for at tale de privatansattes sag overfor kommunerne, og vi skal være stærke for at få tegnet overenskomst med så mange private arbejdspladser som muligt. Derfor er det vigtigt, at de privatansatte står sammen og melder sig ind i Socialpædagogerne.
Læs rapporten på www.sl.dk/privatansat/løn