A-kasse

Ledige tror fejlagtigt, de får kontanthjælp

Derfor vælger de akassen fra. Men kun de allerfærreste får økonomisk hjælp fra det offentlige.
– Understøttelsen skal sættes op, siger formand for Socialpædagogernes a-kasse

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Det er så absolut en skrøne, at ledige får kontanthjælp, når de bliver arbejdsløse. Ikke desto mindre tror 29 procent af alle lønmodtagere, at sådan ser virkeligheden ud. Det viser en undersøgelse, som den tværfaglige a-kasse STA har gennemført.

Procentsatsen er endnu højere for de danskere, der ikke er medlemmer af en a-kasse. Her tror hele 45 procent, at de bare kan gå ned på bistandskontoret og hæve en check ved kassen, når de bliver ramt af ledighed.

Men mange får sig en slem overraskelse, når de møder op for at få økonomisk hjælp af det offentlige. For kontanthjælpen kommer kun til udbetaling, hvis den ledige er helt blanket af. For eksempel må man ikke have friværdi i fast ejendom. Og der må ikke stå mere end 10.000 kroner på bankkontoen. Og ægtefællen må ikke tjene over 28.000 kroner om måneden. 

Selv om der næsten dagligt kommer dystre tal frem om, at arbejdsløsheden stiger, synes det således ikke at påvirke den danske lønmodtager. Flere og flere vælger nemlig arbejdsløshedskassen fra, formentlig i tillid til, at arbejdsløshed kun er noget, der rammer naboen, eller at de kan få kontanthjælp, hvis de skulle blive fyret.

I 1995 var 80 procent af alle danske lønmodtagere medlem af en a-kasse. I dag er det kun 70 procent. Det vil sige,  at næsten hver tredje danske lønmodtager står uden for arbejdsløshedskassen.

Mere i understøttelse
Tallene kommer ikke bag på formanden for Socialpædagogernes arbejdsløshedskasse, forbundskasserer Kaj Skov Frederiksen.

– Det overrasker mig for så vidt ikke, at medlemstallet i arbejdsløshedskasserne falder. Vi ser samme tendens hos os, om end faldet dog langtfra er så voldsomt som hos de svagtuddannede. Og det virker paradoksalt, at det netop er de svagtuddannede, der vælger a-kassen fra, når det er dem, der alt andet lige er mest truet af arbejdsløshed på et konjunkturbestemt arbejdsmarked.

– Måske har vi i fagbevægelsen ikke været dygtige nok til over for medlemmerne at argumentere for, hvorfor de skal være medlemmer af en a-kasse, siger Kaj Skov Frederiksen og nævner den såkaldte  danske model, der bygger på et aftalesystem.

– Lønmodtagere i Danmark har accepteret en lav beskyttelse mod fyring ved, at vi har en relativ økonomisk dækning ved ledighed.

Kaj Skov Frederiksen gør opmærksom på, at det måske også kan påvirke lønmodtagernes lyst til at være medlemmer af en arbejdsløshedskasse, at understøttelsen ofte ikke engang udgør halvdelen af deres løn.

– Vi mangler at få justeret systemet, så vi får en højere dækningsgrad. Der er i mange år brugt mange ressourcer på at øge arbejdsstyrkens fleksibilitet, så der er de fornødne medarbejdere der, hvor jobbene er. Men man har ikke i samme udstrækning lagt vægt på den økonomiske sikring ved ledighed. Vi skal have en højere dækningsgrad, siger Kaj Skov Frederiksen.