Akkreditering

Anbringelsesverdenens kokkehuer

Anbringelsessteder kan nu få et kvalitetsstempel fra Akkreditering Danmark. Men hvordan kan man afgøre, hvad der er kvalitet – og hvad der ikke er?

Af Maria Rørbæk, redaktionen@sl.dk
Foto: Lene Esthave

Kokkehuer til restauranter..

Stjerner til biograffilm. Kulturverdenen er fuld af symboler, der skal skille skidt fra kanel. God kvalitet fra dårlig kvalitet.

Nu har sociale tilbud som opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud også fået et stempel, der har til formål at skille fårene fra bukkene.

Et rundt mærke med grønt mønster og stemplet ‘Akkreditering’ skal signalere, at her er kvaliteten i orden.

– For kommuner og samarbejdspartnere er akkrediterede anbringelsessteder lig med kvalitet. Et akkrediteret tilbud overholder en række faglige  krav og standarder, lover Akkreditering Danmark på sin hjemmeside.

Men hvordan kan man objektivt afgøre, hvad der er kvalitet, og hvad der ikke er?

Det spørgsmål har Akkreditering Danmark, der er udsprunget af LOS (Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud) i alt fået godt 13 millioner satspuljekroner til at afklare. (Se boksen “Fakta om Akkreditering Danmark.”)

Beskrivelser af praksis
Resultatet er en akkrediterings-model, der kort fortalt går ud på, at de sociale tilbud beskriver sig selv ud fra nogle bestemte kriterier – og at Akkreditering Danmark efterfølgende kontrollerer, at beskrivelsen passer med virkeligheden.

For opholdssteder drejer det sig om 12 kriterier, der omfatter alt fra ydelsesbeskrivelser og udviklingsplaner til inddragelse af børn og unge samt ledelse, vision og strategi.

Jan Alder, der er centerchef i Akkreditering Danmark fortæller:

– Vi besluttede fra begyndelsen, at vi ikke ville lave en McDonald’s-model. For McDonald’s er det kvalitet, at en burger smager på samme måde i Juelsminde og Jarkarta. For os kan vidt forskellige løsninger alle være af kvalitet, og det er ikke meningen, at akkrediteringen skal ensliggøre de sociale tilbud. Derfor har vi valgt åbne kriterier, der kan imødekommes på flere forskellige måder, siger han.

For eksempel er det et krav, at de private opholdssteder har en politik, der beskriver opholdsstedets værdier og principper i forhold til udslusning – men der er ingen krav til værdierne og princippernes indhold.

– Indholdet skal stedet selv lave ud fra minimumskravene i kriterierne og egen refleksion, siger Jan Alder.

På andre punkter er kriterierne mere håndfaste – eksempelvis i forhold til beredskabsplaner, hvor det blandt andet kræves, at nye børn/unge samt nye medarbejdere får gennemgået brandberedskabet, og at brandberedskabet gennemgås en gang årligt for alle medarbejdere og unge.

En del kriterier indbefatter også et krav om evaluering – eksempelvis er akkrediterede tilbud forpligtede til at evaluere barnet/den unges oplevelse af udslusning. Stedet vælger selv den relevante evalueringsmetode.

Besøg udefra
På baggrund af de åbne kriterier kan vidt forskellige sociale tilbud akkrediteres – også selv om de indbyrdes er dybt uenige om den pædagogiske praksis. Men i Jan Alders øjne sikrer selve det, at de beskriver deres praksis, et vist kvalitetsniveau:

– Når et socialt tilbud er blevet akkrediteret, har ledelse og medarbejdere bevist, at de kan dokumentere og begrunde deres praksis og faglige  valg. Og det ser vi som et udtryk for, at de også reflekterer over, hvad de gør, siger Jan Alder.

Når de sociale tilbud har beskrevet sig selv i en omfattende rapport, får de besøg af såkaldte auditorer, der kontrollerer, at stedet rent faktisk også gør, som de siger, de gør.

– Auditorerne observerer, hvad der foregår og interviewer børn/unge og medarbejdere og ledere. Vi har uddannet auditorerne i samarbejde med Dansk Standard, siger Jan Alder.

(Dansk Standard arbejder for eksempel også med ISO-mærker, red.)

På baggrund af besøget skriver auditorerne en rapport til Akkrediteringsnævnet (se boksen “Fakta om Akkrediteringsnævnet”), der træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt stedet kan få kvalitetsstemplet.

– Indtil videre har vi akkrediteret 50 sociale tilbud. 5 af dem blev i første omgang kun betinget akkrediteret, for eksempel fordi de manglede at beskrive deres procedure for medicinhåndtering. De fik så mulighed for at udbedre manglerne, hvorefter de er blevet godkendt, fortæller Jan Alder.

Når de sociale tilbud først har fået kvalitetsstemplet, gælder det i tre år, hvorefter de skal igennem en ny akkrediteringsproces. Indtil da har de selv ansvaret for at sikre, at de bliver ved med at leve op til standarden.

De fleste kriterier indeholder krav om løbende revidering, så de forskellige politiker eksempelvis skal revideres årligt, men for øjeblikket er der ingen udefra kommende kontrol af, at det sker.

– For øjeblikket sker den eksterne bedømmelse kun én gang i de tre år, men hvis der økonomi til det, ønsker vi på længere sigt også at udbygge med en løbende ekstern bedømmelse, siger Jan Alder.

Sådan bliver din arbejdsplads akkrediteret Det er et omfattende arbejde at blive akkrediteret, fordi det sociale tilbud skal beskrive sig selv i forhold til kriterierne i akkrediteringsstandarden. På www.akkreditering.dk kan du læse mere om de overvejelser, der går forud for akkrediteringen. her kan du blandt andet lave en selvtest, der viser om det sociale tilbud allerede lever op til mange eller få af de krav, der stilles til akkrediterede tilbud. Afgiften til akkreditering danmark afhænger af tilbudets størrelse – jo større, jo dyrere. mindsteprisen er 28.000 kroner plus moms. Selv om akkreditering danmark er udsprunget af de private sociale tilbuds organisation, loS, er ordningen også henvendt til offentlige institutioner.

Fakta om Akkreditering Danmark Akkreditering danmark er oprindelig startet af landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud, LOS. I dag er akkreditering danmark en selvejende institution. Akkreditering danmark er finansieret via midler fra satspuljen, der er bevilget af et flertal af folketinget og har til formål at forbedre vilkårene for samfundets svage og udsatte grupper. I alt har akkreditering danmark fået lidt mere end 13 millioner kroner fra satspuljen. midlerne er bevilget over to omgange (2005-2007 og 2008-2010). På længere sigt er det meningen, at akkreditering danmark skal være økonomisk selvkørende.

Fakta om Akkrediteringsnævnet Duer? duer ikke? I sidste ende er det akkrediteringsnævnet, der skal bestemme om et socialt tilbud kan få kvalitetsstemplet fra akkreditering danmark. akkrediteringsnævnet består af fem personer, hvoraf tre har en socialfaglig baggrund og to har en kvalitetsfaglig baggrund. Det første nævn blev udpeget af bestyrelsen for landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud, LOS. nu er nævnet selvsupplerende, det vil sige, at når en træder ud, udpeger de fire tilbageværende det nye medlem. For øjeblikket består nævnet af lars e. andersen (forstander og tidligere formand for LOS),  Ulla Jepsen (udviklingskonsulent på Sønderbro, tidligere koordinator i den koordinerende familieplejeenhed i københavn), Finn Caspersen (selvstændig management senior rådgiver), lillian Vaaben (formand for rådet for Socialt Udsatte i odense) og torben lindholm (selvstændig konsulent med speciale i akkreditering.)