Debat

Observationshjem: Omstrukturer eller luk dem

Af Grete Kristiansen

, redaktionen@sl.dk

(Modtaget d. 23.1.2009) På observationshjem passer man børn i strakt arm. Her er ingen knus og kram. Her er ingen kærlighed.

Nyfødte abstinensbørn anbringes her. Et barn der i 2 måneder har ligget tæt i armene hos familie og hospitalets personale, passes nu i strakt arm, for på observationshjemmet havde man den opfattelse, at hun ikke tålte den nære kontakt / berøring. Sikke noget gammelt vrøvl.

De skal anbringes i familien hvis muligt, eller i en plejefamilie.
Her vil de få mulighed for at knytte sig til personer. Her vil de få knus, og de fleste vil få kærlighed. For nogle af de børn ville en tvangsadoption være rigtig. Det praktiseres i Norge og Sverige. Her ser man først på barnets tarv, og viser ikke dårlige forældre hensyn på barnets bekostning. Det er ofte børn af hårde kriminelle og narkomaner.

Observationshjem følger ikke med i den udvikling, man ser i arbejdet med børn andre steder. Man holder fast i den gamle observation af børn, og det er chokerende, at vi har børn anbragt sådanne steder.

Når de siger de arbejder med barnet, viser det sig at arbejdet består i, at barnet er anbragt i et socialt / pædagogisk miljø.

Børnene passes at flere personer hver dag. De vil opleve at blive passet af fremmede. Hvor socialt og pædagogisk er det? Hvem overlader sit barn til en fremmed?
Derfor er en omstrukturering vigtig. At peronale alle giver barnet kærlighed.

Er det ikke bedre at være elsket af flere, end slet ingen?

Er det ikke bedre at knytte bånd til flere, end slet ikke?

Der er stor fokus på abstinensbørn. Det er godt. Man burde fokusere lige så meget på de meget for tidligt fødte med en fødselsvægt under 1400 gram. Deres forældre får ikke den hjælp, støtte og forståelse, der her er behov for. Deres børn er den største gruppe af sårbare børn.

Heldigvis er bøneteam landet over begyndt at anbringe børn i familiepleje fremfor på observationshjem.

En af de lykkeligste dage i mit liv var, da jeg kunne tage mit barnebarn hjem. Hun havde da været på observationshjem i 4,5 måned. Det tog cirka 2 måneder, før hun igen ønskede den tætte kontakt / berøring. Den skade havde hun fået af sit ophold på observationshjemmet.

Se flere