Kommentar
Av min arm!
Den helt åbenlyse lære og konklusion af det her er, at vi skal blive bedre til at passe på os selv og hinanden på arbejdspladserne.
Af Maria Sonne, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann
Det er jo ikke fordi vi ikke vidste det. Men det var nu alligevel for stemmende læsning, da Arbejdstilsynet for nyligt offentliggjorde en rapport, der viste, at arbejdsmiljøet har det rigtigt skidt på landets døgninstitutioner for voksne. Mere end hver anden døgninstitution, som Arbejdstilsynet havde gennemgået, overtræder arbejdsmiljø loven og har fået påbud om at rette op på fejlene.
281 påbud blev der i alt givet til institutionerne. Påbud, der hand ler om forkerte arbejdsstillinger, tunge løft, træk og skub. Og det er vold, trusler og følgerne af traumatiske hændelser, høje følel sesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres. Så det hand ler altså ikke udelukkende om at få ondt i ryggen eller armen. Det handler også om at få psykisk ondt.
Den helt åbenlyse lære og konklusion af det her er, at vi skal blive bedre til at passe på os selv og hinanden på arbejdspladserne. At arbejdsmiljø fortsat er et område, hvor der er behov for rådgivning og støtte.
Da den nuværende regering tiltrådte i 2001, blev den særlige råd givning, som Bedriftssundhedstjenesten udførte, nedlagt. Men de her tal viser jo med al ønskelig tydelighed, at det var lige kvikt nok at nedlægge den særlige rådgivning. Arbejdsmiljø skal have perma nent opmærksomhed og støtte. Derfor synes jeg, at vi må tage pro blemet op i branchearbejdsmiljørådet, som jo ser på arbejdsmiljøet i et bredt perspektiv.
Men problemet med tilsynets nye data er, at de udelukkende ligger som enkeltsager, uden at blive analyseret eller trukket op i et større perspektiv. Det betyder i praksis, at tallene og statistikken bare lever deres eget liv i Arbejdstilsynets skuffer – uden at det kan blive brugt til at arbejdspladserne, kommunerne og vi andre kan blive klogere på, hvad der går galt, og hvordan vi undgår det. Vi ved for eksempel, at der er institutioner, der ingen påbud har fået. Og det ville være rigtig god viden at få frem, hvad det er, de institutioner gør godt, og hvad andre måske kan lære af dem.
Med Forebyggelsesfonden er der afsat penge særskilt til, at netop nedslidningstruede brancher som hjemmepleje og døgninstitutio ner for voksne skal have særlig opmærksomhed. Og det synes jeg, vi skal holde dem fast på. Desuden har LO foreslået Forebyggelsesfon den, at der bliver lavet en sammenhængende arbejdsmiljøindsats over for de her to brancher, det er et godt initiativ, som jeg håber fører konkrete og fremadrettede indsatser med sig. Jeg foreslår der for, at Arbejdstilsynet og Forebyggelsesfonden sætter sig sammen med os, så vi i fællesskab kan se på det her materiale og få afdækket, hvordan vi fremadrettet får styrket arbejdsmiljøet.