Forbund og a-kasse

Fagbevægelsen

Top 20 rammer ved siden af

Rangliste over fagforbundene siger ikke noget om de reelle forhold, mener Socialpædagogernes næstformand Benny Anders

Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Hvordan skal man måle, hvilke fagforbund, der er bedst til det med synlighed, gode OK-resultater og politisk indflydelse? Det er der formodentlig mange bud på, men Ugebrevet A4 valgte i nummer 7 fra 23. februar at bede otte arbejdsmarkeds- og samfundsforskere om at give karakterer til 20 forbund, og ud fra de karakterer har man lavet en rangliste – en fagforbundenes Top 20.

Listen toppes af forbund som FOA, Politiforbundet og Dansk Sygeplejeråd, mens Socialpædagogerne sammen med BUPL ligger i den nederste fjerdedel.

Men det siger ikke ret meget om virkeligheden, mener Socialpædagogernes næstformand, Benny Andersen, der ikke giver meget for metoden. Den siger nemlig intet om, hvad der for eksempel reelt kom ud af overenskomstforhandlingerne for de forskellige forbund:

-Det er jo selvfølgelig lettere at bede om en række akademikeres mavefornemmelser end at undersøge, hvilke resultater forbundene faktisk har opnået for deres medlemmer. Ikke et af de forbund, der er placeret før os i undersøgelsen, har opnået bedre resultater ved OK-forhandlingerne. Vi var mere centralt placeret end de fleste ved trepartsforhandlingerne – og hentede flotte resultater hjem til medlemmerne. Og vi har aldrig været mere i medierne, siger Benny Andersen.

Han peger også på, at Socialpædagogerne på to år har bragt sig selv i en gunstig position i de nye kommuner:

-På blot to år er vi blevet utroligt stærkt repræsenteret i forhandlingssystemet i de nye kommuner og regioner. Vi har med succes beskyttet vores fagområde i budgetforhandlingerne, siger Benny Andersen og fremhæver, at forbundet har haft direkte indflydelse på den lovgivning, medlemmerne arbejder under.

Men dermed ikke sagt, at der ikke er plads til forbedringer – det er der selvfølgelig, siger han:

-Selvfølgelig kan vi blive bedre. Vi kan også blive mere synlige, selv om vi arbejder I et felt, de færreste støder på i hverdagen. Vi lytter gerne til gode råd og ideer. Men vi gør det ud fra vores medlemmers ønsker og behov i forhold til deres løn, arbejdsforhold og faglighed. Ikke for at råbe højest i koret, siger Benny Andersen og fastholder, at det efter hans mening er den rigtige strategi.

-Det er måske en af grundene til, at vi har opnået resultaterne uden at tømme vores strejkekasse – og med fremgang i vores medlemstal, på et tidspunkt, hvor de fleste andre går tilbage, bemærker han.

Ligesom vi kun har ét arbejdsliv, har vi også kun ét seniorliv. Brug det rigtigt! Gør hvad du kan for at sikre dig og planlægge det bedst muligt – med eller uden efterløn

f:nyt - Både medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere kan frem til den 29. juni indstille kandidater til årets bedste kommunale leder

Vi skal vende synet på vores udsatte grupper, så det ikke er normen at se dem som en byrde, men som en ligeværdig del af vores samfund. Solidaritet er ordet!

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

f:nyt - Trods et pænt afkast på 10,2 pct. vil Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger se sig om efter nye investeringer i for eksempel Vietnam

TRE SPØRGSMÅL TIL TILLIDSREPRÆSENTANTEN

Se flere