Filmanmeldelse

Men jeg vil ikke bytte

Børn ville ikke undvære deres handicappede søster eller bror, viser ny dokumentarfilm om søskende til handicappede børn

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Foto fra filmen

Sebastian er autist. Når han går tur med sin far og søster Andrea, har han for vane at spise græs, blade, grankogler og det, der er værre, som han finder på sin vej. Det synes Andrea er ulækkert og uforståeligt.

Magnus er multihandicappet og skal ofte indlægges på hospital for at kunne trække vejret. Og til hverdag derhjemme fylder han virkelig meget i familiens liv. Også hos hans to søskende Nadine og Mathias, når han kravler ind på deres værelser og forstyrrer deres privatliv.

Kirstine er en stor pige med Downs syndrom. Navnlig lillebror Jens har sommetider sine konflikter med hende og kan også blive lidt bange for hende, da hun er enormt stærk. Lillesøster Helene kommer bedre ud af det med hende. Men begge synes det kan være pinligt, for eksempel hvis Kirstine begynder at ‘lave scener’, når de er i supermarkedet.

Fælles for disse børn er imidlertid, at selv om den handicappede bror eller søster fylder meget i familiens liv – og måske har tendens til at tage forældrenes opmærksomhed fra de ikke-handicappede søskende, så vil de ikke bytte.

Det fremgår af en ny dokumentarfilm om at være søskende til børn med handicap, der netop har haft premiere i Bio Silkeborg og nu er til salg. I filmen “Men jeg vil ikke bytte” medvirker fem børn, der alle er søskende til et barn med handicap. Og de fortæller om glæder og bekymringer, om hverdagen lige nu og deres tanker om fremtiden.

-Det er naturligvis mit store håb, at filmen kommer ud og lever sit liv på alle folkeskolers biblioteker og i øvrigt er til rådighed på alle døgninstitutioner og specialbørnehaver, i patientforeninger og lignende, siger specialpædagogisk konsulent Malene Gerd Petersen, Silkeborg, der har fået ideen og har været med til at producere filmen.

-Filmen kan bruges bredt, da målgruppen er både børn og voksne. Derfor er den også velegnet til debatoplæg til forældremøder i en specialbørnehave, på en døgninstitution eller som oplæg på et personalemøde, siger Malene Gerd Petersen.

Filmen er også velegnet i folkeskoler, hvor der mange steder sidder et enkelt barn i klassen, der har en bror eller søster med handicap. Disse børn har ofte brug for at formidle deres situation til klassekammerater og lærere, tilføjer hun.

Her vil filmen være en hjælp, fordi den på en udramatisk måde og i et afdæmpet sprog bevirker, at alle kan spejle sig i disse børns fortælling og bruge filmen som udgangspunkt for at fortælle deres egen historie.

Men helt uden drama er filmen dog ikke. Og den er også rørende. For eksempel da Kirstine og Jens skal lave en billedkollage, som de vil forære Helene til hendes konfirmation. Da må mor flere gange ind og mægle. Men de bliver færdige med værket.

Og der er ikke et øje tørt, da Helene ved konfirmationsfesten får overrakt gaven og holder tale til sine to søskende. Heller ikke da Nadine fra den anden familie fortæller om sine tanker ved at være søster til den multihandicappede Magnus – og om det sociale ansvar, hun ikke kan lade være med at påtage sig.