Kofoedsminde

'Jeg vil ikke bare bøje nakken og gå på efterløn'

Socialpædagog Titte Kallesøe er en af de 23 medarbejdere, der skal fyres på Kofoedsminde, fordi der er et underskud på godt 22 millioner

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Arkivfoto: Christian Als / Scanpix

Den er den 24. februar, og socialpædagog Titte Kallesøe står ude på gangen og

venter på at få sine 20 minutter med ledelsen på behandlingsinstitutionen Kofoedsminde. Hun er blevet fyret, og derfor er hun indkaldt til personlig samtale med forstander Hans Christian Hansen, der tiltrådte for et par måneder siden. Det er første gang, hun skal møde ham – og det bliver så også sidste gang.

-Da vi blev ansat, brugte de en time på at tale med os. Og når vi skal fyres, bruger de kun 20 minutter, siger hun.

I alt er 23 medarbejdere blevet afskediget. Heraf er de syv socialpædagoger/socialrådgivere og resten omsorgsmedhjælpere. Fyringerne er begrundet i økonomiske problemer, da budgettet i 2008 er overskredet med 22,5 millioner.

Titte Kallesøe er tilsagt til klokken 9:20, og hun har forberedt sig grundigt på samtalen. Dagen før har hun sammen med tre andre fyrede været til møde hos Socialpædagogerne i kreds Storstrøm. Her har de fået råd og vejledning om, hvordan det ser ud med understøttelse, fratrædelsesgodtgørelse, afspadsering, ferie, muligheder for andet job og mange, mange andre ting. Og de har kunnet snakke om det ubehagelige og chokerende i at blive fyret. Både tillidsmand og suppleant for de omkring 100 socialpædagoger på Kofoedsminde deltager også.

De får alle udleveret mobilnumre på tillidsmanden og på de faglige sekretærer på kredskontoret med besked om, at de altid kan ringe, også i weekenden, hvis de har brug for det.

Føler mig kasseret
For flere af de tilstedeværende kom fyringen helt uventet. Ingen af dem har tidligere fået at vide, at de klarer arbejdet dårligt. Lene Rask har for eksempel været ansat fem år uden nogensinde at være indkaldt

til medarbejderudviklingssamtale. Hun har fået en arbejdsskade på Kofoedsminde og har nu en såkaldt §58-ordning, hvor arbejdsgiveren får refunderet lønudgifter, når Lene er syg. Lene er blandt andet leder af den interne klub.

-Jeg oplever lige nu, at fyringen et eller andet sted ligger bundet i min arbejdsskade. Jeg føler mig kasseret. Jeg har været rigtig, rigtig glad for at arbejde på institutionen og er ked af at holde op. Jeg føler ikke, at jeg er færdig med at arbejde dernede, siger Lene Rask, der er 41 år.

Ledelsen har orienteret om, hvilke kriterier, der bliver afskediget efter: Faglige kvalifikationer. Samarbejdsevne. Omstillingsevne. Stabilitet.

De fyrede opfatter kriterierne som meget subjektive. Og de er et stort spørgsmålstegn, fordi ingen af dem har hørt, at man har været utilfreds med dem.

Jeg var forberedt
Det kom ikke bag på Kirsten Jørgensen, 48 år, at hun var blandt de fyrede. Hun har en personlig hjælper på grund af en arbejdsskade, hun har fået på Kofoedsminde.

Hun mener, at hun er blevet fyret, fordi hun har svært ved at holde sin mund, når det er noget, hun er utilfreds med.

Omvendt har hun for nylig gennemført et misbrugskursus, som ledelsen har sendt hende på, fordi man blandt beboerne har flere misbrugere. De var to, der blev uddannet samtidig, og begge er blandt de 23, der bliver fyret.

-Så nu er der ingen misbrugskonsulenter på Kofoedsminde, selvom der fortsat er en del misbrugere blandt beboerne, siger Kirsten Jørgensen, som også har været rigtig glad for sit arbejde, som hun har haft i 10 år.

-Jeg startede i praktik på Kofoedsminde, og da jeg blev færdig på seminariet, blev jeg fastansat og har været her siden. Jeg kan lide de personlige og faglige udfordringer, som ligger i arbejdet med beboerne.

To i en og lidt mere til
Keld Madsen har været på Kofoedsminde i tre år. Han kommer med en baggrund som både snedker og socialrådgiver, desuden afsluttede han i januar pædagogikum, betalt af Kofoedsminde.

Keld Madsen er ansat til at indføre funktionsudddannelse på Kofoedsminde, og der er oprettet en intern skole, som kan sammenlignes med teknisk skole. Han underviser i samfundsfag på fagskolen.

-Udgangspunktet for vores arbejde er at komme tæt på den måde, arbejdsmarkedet er opbygget og fungerer på.

De er to medarbejdere, som er uddannet til at undervise på fagskolen, men Keld Madsen er den eneste, der bruger uddannelsen.

Han ved ikke af, at han har haft konflikter med nogen. Han har aldrig været indkaldt til medarbejderudviklingssamtale, selvom han har sagt til sin leder, at det er et lovkrav. Han har aldrig fået kritik af sit arbejde.

-Jeg har været glad for at være på Kofoedsminde. Der er sket mange gode faglige ting, selv om man selvfølgelig altid synes, at der ikke sker nok.

Keld Madsen er 62 år og ønsker ikke at gå på efterløn. Så han regner med at søge et andet job.

Jeg er ikke udbrændt
Titte Kallesøe har taget sin tillidsrepræsentant Vivi Henningsen med til mødet:

-Vivi er et klogt menneske, der kan holde hovedet koldt.

Og så sender Titte denne konklusion af sted:

-Jeg har ikke tænkt mig at bøje nakken og gå på efterløn.

Hun bor i Rødby og er klar til at søge job helt op til Næstved. Men allerhelst vil hun arbejde på Kofoedsminde, der giver hende de faglige udfordringer, som hun trives bedst med.

-Jeg synes ikke, jeg er udbrændt. Jeg har stadig meget fagligt at give af.

Hun er 60 år og tog den tre-årige pædagoguddannelse i 1974. Hun har spillet mange pladser på den pædagogiske og socialpædagogiske banehalvdel. Børnehave og fritidshjem inden for normalområdet. Det var mens hun var ung.

Senere blev det blandt andet til et arbejde med blinde på Refnæsskolen og med adfærdsvanskelige børn og unge på behandlingshjem.

-I de senere år har jeg helst villet arbejde med voksne. Det giver mig de største faglige udfordringer. Tag beboerne her. Hver enkelt er en udfordring, og arbejdet kræver, at man har en rimelig fast psyke og ved, hvem man selv er, siger Titte Kallesøe.

-Jeg er glad for mit arbejde og føler et eller andet sted, at det her er noget, jeg er god til.

En fremtid i uvished
Så er det tid. Klokken er 9:20 og Titte bliver kaldt ind.

Forstander Hans Christian Hansen fortæller, at baggrunden for fyringerne er de økonomiske overskridelser. Han taler ikke om Titte som medarbejder, men om det generelle, at der skal spares. Hun lytter, og imens tænker hun indvendig:

-Selv om jeg har fået god opbakning fra mine kollegaer, min mand og mine venner, så har det berørt mig meget at få at vide, at jeg skal fyres. Det har slået benene væk under mig. Jeg har været fyret før, og ved, at min verden ikke falder sammen. Men på grund af min alder, bliver jeg denne gang nødt til at planlægge anderledes. Er jeg for eksempel for gammel til at få et nyt job? Og hvis jeg bliver nødt til at gå på efterløn, hvordan ser min økonomi så ud?

Da forstanderen er færdig med sin redegørelse spørger Titte, hvorfor hun er blevet fyret.

-De må have en grund til at fyre mig. Jeg spørger ham flere gange, men jeg kan simpelthen ikke vriste svaret ud af ham. Jeg får i stedet at vide, at jeg vil få et brev fra regionen, og heri vil der stå, hvorfor jeg er blevet fyret.

Jeg har et godt tilbud til jer
Herefter bliver Titte Kallesøe spurgt om, hvilke kompetencer, hun mener, hun har.

-Jeg sagde, at jeg er god til at formidle informationer og viden og udtrykke mig skriftlig og mundtlig. Jeg er kreativ og god til at gå ind i en dialog, til samtale med beboere og til at markere mine grænser. Og jeg er kontant i min måde at være på.

Titte Kallesøe mener også, at hun har de faglige kvalifikationer, der skal til at bestride jobbet, at hun er god til at samarbejde og til at omstille sig, og at hun er stabil. Men det sagde hun ikke noget om.

-Det var jo de kriterier, de havde lagt vægt på, at vi, der er blevet fyret, ikke var i besiddelse af. I hvert fald ikke i en tilfredsstillende grad. Og så var det jo lidt underligt at nævne dem, følte jeg.

Titte Kallesøe bad om en udtalelse, og bad om, at dem, der skrev den, også var dem, som kendte hendes arbejde bedst.

Det fik hun tilsagn om.

Og endelig bad hun om, om hun, inden hun fratræder den 31. juni 2009, kunne få lov til at gøre det arbejde færdig, som hun var i gang med.

-Jeg er midt i et forløb med en beboer, der skal udsluses, og det vil jeg gerne gøre færdig. Og jeg er i gang med et fotoprojekt med nogle beboere, og også dette vil jeg gerne gøre færdig.

Og så var der gået 21 minutter, og Titte stod igen ude på gangen.

-Samtalen var aldeles upersonlig. Det var ren parade, men min tillidsmand sagde, at jeg havde klaret det godt.

Titte fik spurgt om meget af det, hun på forhånd havde skrevet ned, men ikke, om de ville genansætte hende, hvis der blev en ledig stilling.

-Vi må vente og se, siger hun.

Lige nu venter Titte Kallesøe på brevet fra Regionenen, hvori hun kan læse begrundelsen for at fyre hende.

Kofoedsminde Kofoedsminde er en specialinstitution for udviklingshæmmede, der har en dom eller er idømt en foranstaltning på åben eller lukket afsnit. På det område er Kofoedsminde Danmarks eneste. Cirka 300 mennesker arbejder på Kofoedsminde. Der er pt. 57 beboere. 27 er anbragt på sikrede afsnit. 28 bor på åbne afsnit. Der er 18 forskellige boafsnit. 6 er sikret. 12 er åbne. Kofoedsminde råder over 15 forskellige arbejds- og undervisningstilbud. Herudover støtter Kofoedsminde beboere, der har job på det almindelige arbejdsmarked eller på ordinære undervisningstilbud. Kofoedsminde har sin egen VISO-afdeling og en ressourcegruppe, der gennemfører udviklingsarbejde, kurser, projekter og forskning.