Bogomtale

Habilitering

Af Stephen von Tetzchner, Finn Hesselberg og Helle Schiørbeck (red.) , redaktionen@sl.dk

Har man mod på en 600 sider tyk fagbog på norsk, så er her en, ja, omfattende og grundig grundbog om det tværfaglige arbejde med udviklingshæmmede. Om hvordan man kan arbejde med at øge den sociale deltagelse, livskvaliteten i samarbejde mellem faggrupperne og ikke mindst i samarbejdet med familien. Bogen kigger ganske enkelt nærmere på den indsats, der skal til i forhold til henholdsvis børn, unge og voksne udviklingshæmmede. Den beskæftiger sig med for eksempel det fysioterapeutiske aspekt, med indretningen af den udviklingshæmmedes bolig, kommunikation og sprog og kostvaner. Redaktørerne af bogen er selv henholdsvis professor i udviklingspsykologi, pædagogisk-psykologisk konsulent og psykolog på en børneneurologisk afdeling, og de har inddraget en række specialister på de forskellige felter, for som de noterer sig i forordet: 'Habilitering er af natur tværfaglig. Ingen enkeltgruppe kan forvalte al den viden, der er behov for i arbejdet for børn, unge og voksne med forskellige former for udviklingshæmning, og ingen enkeltgruppe kan se alle sider af personen og den helhed, familien udgør'.

Udkommet på norske Gyldendal Akademisk. 608 sider, 575 NKR. Kan bestilles på www.gyldendal.no.

Se flere