Globale stemmer

Erzsébet kæmper for roma-børns rettigheder

Socialpædagog Erzsébet Mohacsi fra Budapest kæmper mod diskrimination af ungarske roma-børn og mod raceadskillelse på ungarske skoler

Tekst og foto: Ota Tiefenböck, redaktionen@sl.dk

Ungarn findes en lov, som garanterer alle landets borgere samme rettigheder. Men sådan forholder det sig ikke altid i praksis. Den 35-årige socialpædagog Erzsébet Mohacsi fra Ungarns hovedstad Budapest mener, at de ungarske romaer bliver diskrimineret allerede fra en meget tidlig alder. Det er ikke noget, hun bryder sig om.

-Mange ungarske skoler raceadskiller deres elever. Det er forbudt ifølge ungarsk lovgivning, men der findes ingen kontrol på området, og skolerne har mere eller mindre frie hænder til at gøre, hvad de vil. Vi forsøger at opspore de skoler, hvor det sker, og indberetter det til myndighederne, siger Erzsebét Mohacsi.

 

AIEJI 2009


I maj 2009 samles socialpædagoger fra hele verden til AIEJI-kongres i København under temaet ‘Socialpædagogen i en globaliseret verden’. Frem mod kongressen vil Socialpædagogen med jævne mellemrum præsentere en Global Stemme – et lille portræt af en socialpædagog og hendes/hans arbejde et eller andet sted på kloden.

Læs mere om AIEJI-kongressen på www.aieji2009.dk

Her finder du også Socialpædagogens temanummer om kongressen.

Hun mener, at raceadskillelsen på skolerne er med til at fastholde roma-befolkningen i  bunden af det ungarske samfund, og at raceadskillelsen er direkte årsag til det lave uddannelsesniveau blandt romaere, som gør romaerne til tabere i samfundet.

Erzsébet Mohacsi er leder af stiftelsen Chance for Children Foundation og har sit kontor i en etageejendom i centrum af Budapest. Kontoret er enkelt indrettet. Her er ingen arkitekttegnede møbler, ingen lædersofaer eller indrammede plakater. Det er der hverken råd til eller behov for.

Det vigtigste er, at der er plads til at registrere alle de tilfælde af racediskrimination, som stiftelsen hele tiden støder på i alle hjørner af landet. Antallet af ringbind, mapper og papirbunker placeret, og de store stakke af kopieret materiale i det tilstødende kopirum tyder på, at der er nok at gå i gang med.

Blev nødt til at reagere
Erzsébet har altid været glad

for at arbejde med børn. Derfor var hun ikke i tvivl, da hun efter studentereksamen skulle vælge profession. Det blev til uddannelse som pædagog og efterfølgende en del år i en specialbørnehave med udviklingshæmmede børn. Et arbejde, Erzsébet havde det godt med. Men  hun bemærkede, at der blandt de børn, hun arbejdede med, var uforholdsmæssigt mange børn med roma-baggrund.

-Jeg fik øje på de uretfærdigheder og den behandling, roma-børn får i det ungarske samfund. De vilkår, romabørnene lever under i Ungarn, gjorde, at jeg blev nødt til at gøre noget ved det. Jeg følte, at der var brug for mig andre steder,  siger hun.

Det fik Erzsébet Mohacsi til at sige op i børnehaven for i stedet at bruge sine kræfter på bekæmpelse af racediskrimination i landet.

Erzsébet tog en tillægsuddannelse på universitetet i Budapest. Her studerede hun romalogi, som er en del af universitetets antropologistudium, og på denne måde opnåede hun en større faglig kompetence på området. Lige siden hun færdiggjorde uddannelsen, har Erzsébet arbejdet med romabørn, de sidste fem år, som leder af stiftelsen Chance for Children.

Hårde vilkår
Erzsebét Mohacsi mener, at raceadskillelse af roma-børn på de ungarske skoler er et kæmpe problem for både roma-børnene, og for det ungarske samfund generelt. Ifølge Erzsébet  Mohacsi raceadskiller hen imod en tredjedel af alle ungarske skoler deres elever.

-Raceadskillelse af romabørnene foregår på omkring 900 ungarske skoler. Omkring 180 skoler er rene romaskoler, over 700 skoler har romaklasser, enten helt, eller i en del af undervisningen. Derudover bliver mange roma-børn placeret på skoler for udviklingshæmmede børn, fortæller hun og peger på et bundt papirer, som en af hendes kollegaer er ved at pakke sammen i en taske.

-Vi skal af sted om en time, vi har fået en indberetning på en skole i Taktahárkany, hvor roma-eleverne får deres undervisning i nogle af fagene på et lavere niveau og med dårligere uddannede lærere. Det er den mest almindelige form for raceadskillelse, men også den, der er sværest at gøre noget ved, da den som regel bliver forsvaret med, at den handler om børn, som ikke kan følge med i den almindelige undervisning, siger hun.

Udelukket fra børnehaverne
Raceadskillelse af roma-børn på skoleniveau er dog ikke det eneste problem, Chance for Children kæmper mod. Erzsébet Mohacsi ser et stort problem i, at hovedparten af roma-børnene ikke går i børnehaver og  derfor kommer bagud allerede i førskolealderen. Hun mener, at romaerne i princippet er udelukket fra at få deres børn passet i en børnehave.

-Det er ikke fordi, romaerne ikke ønsker at få deres børn passet i børnehaver, men fordi, der er pladsmangel i de ungarske institutioner. Romaerne er ofte arbejdsløse og derfor henvist til selv at passe deres  børn. På denne måde bliver de, der i virkeligheden har det største behov for stimulering og omsorg, afvist, siger Erzsébet Mohacsi.

Det betyder, at hovedparten af roma-børnene først møder det ungarske uddannelsessystem og de etnisk ungarske børn i en alder af seks til syv år og kommer bagud allerede fra start.

-Nogle af børnene taler kun romani og kan ikke engang tale ungarsk, når de begynder i skolen. Det betyder naturligvis, at de ikke kan følge med i timerne og enten bliver adskilt fra de andre børn eller henvist til en specialskole, siger hun og tilføjer, at antallet af børn, som modtager specialundervisning, er omkring fire gange højere i Ungarn end gennemsnittet er i EU, siger hun.

Sociale tabere
Erzsébet Mohacsi er overbevist om, at raceadskillelse af roma-børnene fra andre børn på ungarske skoler er en hovedårsagerne til romaernes manglende integration i det ungarske samfund. Romaernes lave  uddannelsesniveau fører til høj arbejdsløshed blandt romaerne. Mange af dem lever I dyb fattigdom, og det er med til at styrke fordommene om romaerne.

Ifølge statistikkerne får kun omkring 10 procent af romabørn en ungdomsuddannelse, mens antallet af etnisk ungarske børn ligger på omkring 80 procent. Erzsébet Mohacsi mener, at det er på tide, at det ungarske samfund gør noget ved det.

-Raceadskillelse på ungarske skoler fastholder landets roma-befolkning i rollen som sociale tabere. Det styrker fordomme om romaerne, er medvirkende til etniske spændinger i samfundet og til styrkelsen af højreekstremistiske kræfter i samfundet, siger Erzsébet Mohacsi.

Så pakker hun hurtigt sine ting sammen, mens hendes kollega venter i døren. Kort efter sidder hun i bilen, på vej mod endnu en skole.

 

Om romaer


-Romaer eller sigøjnere er et nomadisk folk der formentligt oprindeligt stammer fra Nordindien.

-De var tidligere et omrejsende folk, som levede af småhandel.

-Fra 1500 til 1700 udsat for forfølgelse mange steder i Europa.

-Udsat for forfølgelse under Anden Verdenskrig, hvor flere hundrede tusinde romaer omkom i nazisternes koncentrationslejre.

-Antallet af romaer i verden anslås at være mellem 10 til 15 millioner.

-Der bor omkring 700.000 romaer i Ungarn, det svarer til mellem 6 og 8 procent af den ungarske befolkning. Ungarn har som sammen med Rumænien og Bulgarien den største roma-population i verden.

I USA er der ikke tradition for at uddanne socialpædagoger, men på et universitet nord for New York, har de ladet sig inspirere af den socialpædagogiske uddannelse i Danmark med det sigte at forbedre kvaliteten på de amerikanske institutioner. Men målet er svært at nå, fortæller den danske leder af uddannelsen, der i år fejrer 20 års jubilæum

Dansk socialpædagogisk praksis gjorde indtryk på amerikanske Liz Rubel, som besøgte Danmark på en studietur med sit socialpædagogiske studie – selvom det var et udsagn fra en jævnaldrende dansker under en musikfestival, der gjorde størst indtryk…

Orlando i Florida er mest kendt for Disney World og Universal Studios – men efterhånden også for de mange hjemløse familier, der lever på billige moteller og i deres biler. Socialarbejder Beth Davalos kæmper en daglig kamp for at skaffe hjælp til det hastigt voksende antal skolebørn uden hjem

Norge har været et forbillede for Barnets Reform og for den massive satsning på familieplejeanbringelser i Danmark. Men nu råber norske forskere vagt i gevær: Er vi gået for langt, spørger de i en evalueringsrapport – og Socialpædagogernes formand mener, at det bør mane til eftertanke hos de danske politikere

Raj Bhushan er inder og kasteløs. Han er uddannet socialarbejder og har viet sit liv til at kæmpe for de svage og de hjemløse i hovedstaden New Delhi – og de indiske myndigheder kan ikke længere komme uden om ham og organisationen Urban Rights Forum

FN’s Børnekonvention skal gennemsyre det socialpædagogiske arbejde med anbragte børn, lyder det fra Nordisk Forum for Socialpædagoger

Klare regler med skarpt definerede pligter og ansvar, konstant stræben efter ny viden og ikke mindst humor er nøgleordene for en velfungerende socialpædagogisk arbejdsplads, mener kroatiske Dubravka Marusic, der arbejder med adfærdsvanskelige børn og unge i Zagreb

I det urohærgede Afghanistans hovedstad er et ungdomshus med danske penge i ryggen blevet en enorm succes – her kan både drenge og piger få hjælp, støtte og undervisning, få styrket deres identitet og finde en alternativ til radikaliseringen

Det belgiske bo- og aktivitetscenter WZV Rozemarijn udvider med 20 nye pladser. Men stedet skal selv skaffe en del af finansieringen, og i jagten på midler har institutionen taget utraditionelle metoder i brug. Kreativ fundraising er et af midlerne i et land, hvor rigtig mange voksne handicappede står uden et passende botilbud

Se flere