Lederlandskonference

Fra meningsløs styring til meningsfuld ledelse

Et kontrol- og tælleregime behersker i højere og højere grad den offentlige sektor og stjæler derfor energi fra lederskabet. Er der mon mulighed for at komme ud af dette kontrolhelvede. Det gav professor Preben Melander sit bud på

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Foto: Nils Lund Pedersen

Det er gået op for politikerne, at godt lederskab er afgørende for, at de får succes med at reformere velfærdssamfundet og leve op

til borgernes krav. At politikerne så ikke har gjort det særlig godt med at skabe betingelserne for de ønskede forandringer, er så en anden sag. De har således ikke skabt en strategi for hvordan – for eksempel i kvalitetsreformen.

Det sagde Preben Melander, professor

i anvendt ledelsesteknologi og direktør for Center for Virksomhedsudvikling (CVL) ved Copenhagen Business School, da han holdt sit oplæg “Fra meningsløs til meningsfuld ledelse og styring indenfor socialpædagogikken” på lederlandskonferencen.

Efter Preben Melanders mening er der flere årsager til, at kravene til offentlig ledelse er ændret radikalt:

-Der er for det første presset udefra. Den offentlige produktion skal leve op til stadig stigende kvalitetskrav og forventninger hos brugerne, samtidig med at hovederne og hænderne bliver færre. Samtidig bliver produktionen underkastet en tættere politisk og administrativ kontrol – ofte fra flere centrale instanser på samme tid.

-De offentlige institutioner bliver endvidere udsat for øget pres på deres ressourcer ved at de har fået konkurrence, brugerbetaling, strukturændringer med mere. Endelig skal de offentlige ydelser leveres af professionelle organisationer med intensiv viden, hvor opdaterede faglige kompetencer er ‘kerneressourcen’.

-Derfor kan man konkludere, at lederskab handler om at gøre organisationen/institution såvel styrbar som udviklingsparat set i omverdenens perspektiv, sagde Preben Melander.

Meningsløs styring
Preben Melander gav også styringsformen New Public Management (NPM) det glatte lag og karakteriserede det som et åg, der hindrer godt lederskab og opleves som meningsløs styring:

-NPM-reformerne skulle ellers skabe mere effektiv styring og ledelse gennem moderne  private ledelsesprincipper. Og det er da rigtigt, at der nok er skabt en forhandlet finansiel orden med rationelle reformer, strukturer og kontinuitet, sagde Preben Melander.

-Men de private styringsmodeller som for eksempel mål og rammestyring, koncernstyring, kontraktstyring, præstationsmålinger og lignende har ført til centralisering og overstyring. Desuden bygger mange af styresystemerne på abstrakte forestillinger om produktionsvilkår, brugerbehov, værdiskabelse og ledelse.

-Derfor har NPM understøttet en lukket, hierarkisk og opadvendt ledelseskultur, der opleves fjerne og usynlig fra produktionen – det vil sige leveringen af velfærdsydelserne. Dermed er lederskabet blevet fortrængt, og det har betydet færre ressourcer til de værdiskabende og innovative  processer så som kvalitetsudvikling, faglig udvikling, kompetenceudvikling, skabelse af motivation og netværksopbygning. Min konklusion er derfor, at regimet bygger på praksisfjerne strukturer, hvis sammenhængskraft er skrøbelig, fastslog Preben Melander.

Efter hans opfattelse er lederskabets udfordring derfor at skabe meningsfulde mulighedsrum i dette kaos og spændingsfelt af modstridende værdier.

-Den gode ledelse handler om at skabe de bedste rammer for menneskelig livsudfoldelse i et socialt fællesskab, der for at overleve skal skabe værdi for det omgivende netværk, som for eksempel ejere, interessenter og partnere.

-God ledelse handler om at få mennesker til at tænke, tale, føle, lære og handle på en anden måde, end de ellers ville have gjort, således at fællesskabets mission realiseres. Derfor består ledelse af flere funktioner, som bør balanceres og udføres ud fra en samlet vision.

-Endelig handler god ledelse om at opsøge, skabe og realisere mulighedernes rum i et kaos af modstridende værdier, normer, krav, barrierer og risici. Derfor vil jeg konkludere, at ledelse ikke kun handler om at gøre aktørerne til genstand for styring, men om at udvikle aktørernes evne til refleksion og handling gennem iscenesættelse, udfordringer og magi, sagde Preben Melander.

Skabelse af mulighedsrum
Og hvordan skaber man så disse mulighedsrum. Hvilke ledelsesstrategier skal der til. Det gav Preben Melander flere bud på.

Et af dem er mobilisering og frisættelse af lokale innovative processer. Idegrundlaget er her at skabe lokale innovative fællesskaber til at løse akutte fælles oplevede problemer opstået i en modsætningsfyldt turbulent og tvetydig omverden. I sådanne tilfælde kunne man etablere en kriseledelsesgruppe eller en stærkt motiveret task-force, der kreativt opsøger og vurderer situationens perspektiver, kritiske barrierer og mulighedsrum.

Og hvordan kunne det så gøres konkret – hvilke ledelsesmedier kunne anvendes? Det kunne gøres ved at frigøre sig fra tilvante strukturer og bindinger. Man kunne etablere netværksrelationer, mobilisere kreative ressourcer, etablere tætte sociale relationer, samt gennemføre hurtige sammenhængende beslutninger.

Et eksempel kan være behandlerorganisationen i den kommunale sektor, som efter strukturreformen er opsagt i amternes bevillingssystem, og nu som selvejer-institution må sælge sine faglige kompetencer på det kommunale pseudomarked. Det der også kaldes ‘partisanøkonomi’.

 

Preben Melander gav flere eksempler på at skabe disse nye mulighedsrum. De kan ses på Socialpædagogernes hjemmeside: www.sl.dk/faggrupper/ledelse Holger Torp er medlem af Socialpædagogernes lederlandsudvalg og forstander på bosted og aktivitetstilbudet Sydbo i Svendborg Kommune. Sydbo er et af region Syddanmarks tilbud til mennesker med betydelig varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Holger Torp glæder sig over, at flere oplægsholdere slog fast, at det ikke er nok bare at være leder. -Den socialpædagogiske baggrund er vigtig, fordi det ikke er vaskemaskiner, vi laver. Holger Torp var især tilfreds med Carstens Hornstrups oplæg: -Det måtte godt have taget længere tid. Det var mig, han talte om. Jeg er nederst i den sorte firkant og øverst i den lilla (se artiklen andetsteds). Grøn for håbet er ledernes farve. Vi skal være bindeled, en slags tolketjeneste, hvor vi simultantolker fra lilla til sort og den anden vej. Det bløde mod det hårde. Som alt sammen skal igennem den lille grønne plet i midten. Holger Torp var også tilfreds med, at der var så stor aktivitet og engagement i de mange workshops. -Der var et leben uden lige. lmp