Lederlandskonference
Lederen som klister
Der udspiller sig et drama, når politikere og topembedsmænd skal samarbejde med de særlige sociale tilbud, fordi forskellen i kultur er enorm. Lederne er bindeleddet
Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Foto: Nils Lund Pedersen
Forestil dig et hvidt stykke papir. Herpå er der øverst tegnet en sort trekant med den ene spids nedad og nedenunder en lilla trekant med den ene spids ind over den sorte. Overlappet er grønt. Håbets farve. Her befinder lederne af de sociale tilbud sig.
I den sorte firkant befinder kommunens øverste ledelse – politikere og de administrative chefer – sig. Den lilla trekant er befolket af medarbejderne på de sociale tilbud.
-I kan ikke slå de to systemer sammen, og I er sat i verden for at skabe forbindelse mellem de to grupper. Derfor skal I arbejde med med sætninger i stedet for med modsætninger. Carsten Hornstrup |
Ledelses- og organisationskonsulent Carsten Hornstrup undskylder over for deltagerne på Socialpædagogernes lederlandskonference, at hans valg af farver måske er lidt klicheagtige. Men håbet er, at hans budskab dermed vil gå lettere ind hos forsamlingen, der alle tilhører det grønne felt.
Carsten Hornstrup forklarer, at lederne af de sociale tilbud er bindeleddet mellem to vidt forskellige verdener, og det er ledernes opgave at slå bro mellem de to systemer. Carsten Hornstrup kalder det et drama og en næsten umulig opgave.
Farvesammenstød
Den sorte trekant er karakteriseret af strategisk tankegang med regler og rammestyring, økonomiske skemaer og kvalitetsstyring. En vi-putter-det her-ind-og-forventer-at-få-præcis-det-her-ud tankegang.
Over for det står den lilla trekant, som er karakteriseret ved relationer og afhængighed mellem medarbejdere og brugere. Der skal ydes individuel omsorg over for hver enkelt, og her tæller de bløde værdier.
-Det er to forskellige logikker og dermed også to forskellige sprog. Når de to tandhjul støder
op mod hinanden, er den naturlige reference for lederen det socialpædagogiske felt, hvor der er et omsorgsmæssigt sprog, siger Carsten Hornstrup.
Farvesammenstødene bliver særlig tydeligt efter kommunesammenlægningen, hvor de fleste sociale tilbud er lagt ud i kommunerne. I de gamle amter var vejen mellem toppen og bunden af organisationen kortere, og de sociale tilbud udgjorde en stor gruppe. Modsat i dag, hvor de antalsmæssigt er en lille – om end meget dyr – gruppe i den kommunale forvaltning. Desuden havde topledelsen dengang stor grad af tillid til, at de sociale tilbud selv kunne planlægge fornuftigt og overholde budgetterne, forklarer Carsten Hornstrup.
Den sorte trekant er vant til både i kommunalreformen og kvalitetsreformen at tænke i systemer, give ensartet behandling til alle borgere i eksempelvis en folkeskole eller en daginstitution. Vant til masseproduktion.
-Vi putter de og de tal ind i en tabel, og kan kontrollere, hvad der kommer ud i den anden ende, siger Carsten Hornstrup.
Men sådan arbejder de særlige sociale tilbud ikke. Her er ydelsen individuel og kan ikke standardiseres eller masseproduceres. Personerne er unikke og den socialpædagogiske ydelse tager sit afsæt i den enkelte borgers behov, fortæller han.
Med-sætninger
Og det er det drama, som lederne skal få til at ende lykkeligt, mener Carsten Hornstrup.
En af vejene er, at både sort og lilla åbner op for anderledes tænkende. For det drejer sig ikke kun om at have forskellige arbejdsopgaver og dermed også forskellig faglig baggrund. Der er også personforskelle forstået på den måde, at det nok er en bestemt type, der vælger jura og økonomi-vejen og en anden, der uddanner sig til socialpædagog, mener Carsten Hornstrup.
-Vi tager afsæt i vores egen verden og skaber vort eget unikke billede af verden, og vi har ikke umiddelbart adgang til andres meninger og forståelser. Og når der er noget, vi ikke forstår, er det let at lave meninger om det. Skabe en dem- og os-situation.
I stedet for denne stillingskrig skal vi skifte våbnene ud med et rødt hjerte.
Carsten Hornstrup viser en overhead, hvor der er et rødt hjerte. De sorte og de lilla mennesker skal lære at forstå og acceptere hinandens forskelligheder. Det er lederens opgave at arbejde på at udvikle en anerkende kultur, således at alle gør deres bedste på deres egne præmisser. Og han giver lederne et råd med på vejen:
-I kan ikke slå de to systemer sammen, og I er sat i verden for at skabe forbindelse mellem de to grupper. Derfor skal I arbejde med med-sætninger i stedet for med modsætninger. I stedet for at fokusere på, hvad der ikke lykkes, skal I kigge på de steder, hvor det er lykkedes at skabe forbindelser.
 Charlotte Bech Manetti er teamleder ved på Kastanjegården under Støttecenter Vest i Slagelse Kommune. På Kastanjegården bor 12 svagt fungerende voksne udviklingshæmmede borgere med fysisk og psykiske handicap.
Charlotte Bech Manetti var glad for, at tilrettelæggerne af lederkonferencen på forhånd havde lavet en bordplan for, hvem der skulle sidde sammen. -Det var godt, at vi blev blandet sammen, for derigennem fik vi en snak med nogen, man måske ikke ville have mødt. Jeg ville normalt have sat mig sammen med mine kollegaer. Charlotte Bech Manetti var også tilfreds med foredragsholderne: -Selv om der for mig ikke var så meget nyt i oplæggene, så blev der alligevel sat ord på den verden, vi arbejder i. Jeg var selv meget interesseret i at høre noget om selvledelse, fordi jeg i øjeblikket skriver afgangsprojekt på diplomuddannelsen. Mest tilfreds var hun med gruppearbejdet i workshoppene: -Den bedste oplevelse var de snakke, vi havde ved bordene. Vi er på min arbejdsplads meget optaget af at drøfte værdier, og så oplevede jeg, at det jo også optog andre arbejdspladser. Det var spændende at udveksle erfaringer om, hvordan man får en medarbejdergruppe til at lede sig selv hen mod de værdier. lmp |