Lederlandskonference

Ledermøde ramt af succes

Tilmeldingen til årets lederlandsmøde og konference, hvor også mellemlederne var med for første gang, var over al forventning

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Foto: Nils Lund Pedersen

Formanden for Socialpædagogernes Landsdækkende Ledersektion, Allan Andersen, måtte indlede årets kombinerede lederlandskonference og landsmøde med en undskyldning. Arrangørerne havde ganske enkelt fejlkalkuleret med, hvor mange der ville deltage.

Så ud over de trange pladsforhold i salen, måtte enkelte også overnatte uden for Nyborg Strand, hvor landsmødet og konferencen blev afviklet. 256 var tilmeldt – heraf 83 ledere og 173 mellemledere.

Under overskriften ”Sammenhæng mellem ledelse og den socialpædagogiske indsats” holdt Socialpædagogernes landsdækkende sektion for ledere og mellemledere konference på Nyborg Strand den 5. og 6. marts.

Det var den første lederlandskonference, efter at mellemledere og afdelingsledere sidste år blevet optaget i landsudvalget.

På de følgende sider bringer vi uddrag fra oplæggene på konferencen og fra lederlandsmødet, der blev afviklet på konferencens første dag.

Interesserede kan finde materiale fra konferencen på www.sl.dk/ledere  



Næste år lovede Allan Andersen, at der vil blive booket 290 pladser, som er kapaciteten på Nyborg Strand, og som også er maksimum, når man vil afvikle konferencen, som det skete denne gang: Nemlig som en kombination af faglige oplæg og workshops, hvor deltagerne skulle arbejde aktivt med.

-Men hvis vi ser positivt og anerkendende på pladsudfordringerne, kan jeg konstatere, at landsmødet er ramt af en succes, sagde Allan Andersen.

Og så gik det ellers slag i slag. Efter at deltagerne havde hørt fem forskellige oplæg om lederens rolle i forhold til medarbejderne, brugerne, forvaltningen, politikerne, tillidsbaseret ledelse og muligheden for at udøve den socialpædagogiske profession, blev lederne selv sat i arbejde.

Egne bud på lederrollen
I små workshops skulle de herefter diskutere og komme med bud på ledelsens opgaver nedadtil, udadtil og opadtil, samt give et bud på, hvorledes ledelsen kan styrke socialpædagogikken og dens udvikling ud fra følgende spørgsmål:

-Hvilke roller og funktioner skal ledelsen af socialpædagogiske organisationer have i fremtiden?

-Er der særlige kendetegn ved ledelsen af socialpædagogiske organisationer? I givet fald hvilke?

Alle svar og udsagn blev noteret ned og derefter resumeret næste dag. Her var de generelle tendenser:

Lederne lægger mest vægt på ledelse nedadtil og kun lidt på ledelse udadtil. De fokuserer kun lidt på ledelsesnetværk og tværfagligt samarbejde. De har stor fokus på lederkompetencer og afslører stor rummelighed i forhold til en kompleks verden.

Når lederne beskæftiger sig med strategisk ledelse, bruger de udvalgsstrukturen. De foretager markedsføring og forsøger at tage definitionsmagten. De prøver at afstemme forventninger, skabe legitimitet, påvirke vilkårene for udførsel af opgaven og dokumentere deres kunnen.

Hvad angår personaleledelse, prioriterer de kompetenceudvikling, anerkendelse og tillid samt sparring, coach og vejledning.

Når det drejer sig om fokus på opgaven, prioriterer de mål og visioner, værdier, menneskesyn og etik, borgernes rettigheder, at være på forkant med fremtidens behov, at definere kerneydelser, at dokumentere og være brobygger. 

I opgaven med kommunikation nævner de synlighed, formidling af ‘kvalitet koster’ og den gode historie. De er opmærksomme på lokalpressen og deltagelse i lokalsamfundet.

Angående deres lederkompetencer prioriterer de at være innovative, udvikle og forandre. Ud over formelle kompetencer skal de også være i besiddelse af både hårde og bløde kompetencer. De skal være i stand til at skabe rammer og retning samt være processtyrere.

Alle bestræbelserne vil senere blive udgivet i en essay- eller artikelsamling.

Ligesom vi kun har ét arbejdsliv, har vi også kun ét seniorliv. Brug det rigtigt! Gør hvad du kan for at sikre dig og planlægge det bedst muligt – med eller uden efterløn

f:nyt - Både medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere kan frem til den 29. juni indstille kandidater til årets bedste kommunale leder

Vi skal vende synet på vores udsatte grupper, så det ikke er normen at se dem som en byrde, men som en ligeværdig del af vores samfund. Solidaritet er ordet!

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

f:nyt - Trods et pænt afkast på 10,2 pct. vil Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger se sig om efter nye investeringer i for eksempel Vietnam

TRE SPØRGSMÅL TIL TILLIDSREPRÆSENTANTEN

Se flere