Lederlandskonference

Nye betingelser for ledelse af velfærd

Ledelse skaber nye måder at løse problemer på. Medarbejderne og brugerne inddrages i dag selv i løsning af problemerne. Men det fritager ikke lederen ansvaret for ledelse, sagde centerleder Camilla Sløk på lederlandskonferencen

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Foto: Nils Lund Pedersen

Kravene om kvalitetssikring, BUM-model, indberetninger, regnskaber, trivselsmålinger og så videre kan skabe frustrationer hos alle ledere. Men hvorfor ser ledernes betingelser for ledelse ud som de gør i dagens velfærdssamfund. Og hvordan kan de offentlige ledere imødegå disse nye krav til ledelse af en organisation.

-Den gammeldags form for styring  arbejdede inden for et regelparadigme, som vi for eksempel så med Kaj Holger i Krøniken. Men Kaj Holger er væk nu. Han kan ikke mere sidde inde på sit kontor og styre alting. Camilla Sløk

Det gav centerleder Camilla Sløk, Institut for ledelse, politik og filosofi ved Copenhagen Business School (CBS) sit bud på, da hun holdt oplæg om emnet ‘Styring og selvstyring af lederen, medarbejderen og brugeren’.

Hun slog fast, at betingelserne for ledelse for det første er, at staten er under forandring. Betingelse nummer to er, at det er borgerens personlighed, der bliver genstand for offentlig ledelse. Betingelse tre er, at ledelse af selvledelse skal gøre medarbejderne i stand til selv at træffe beslutninger.

Den fjerde betingelse er, at ingen leder længere kan siges at repræsentere samfundet eller hel­heden. Femte betingelse er, at hierarkiets institutioner bliver selvstændiggjorte. Og endelig den sjette betingelse, at institutionerne bliver heterofone – de bliver ligestillede.

Kaj Holger er væk
Camilla Sløk sagde videre, at de gamle styringsformer er yt:

-Den gammeldags form for styring arbejdede inden for et regelparadigme, som vi for eksempel så med Kaj Holger i Krøniken. Men Kaj Holger er væk nu. Han kan ikke mere sidde inde på sit kontor og styre alting. Til gengæld har vi så fået ledelse, som skaber nye måder at løse problemer på. 

-Samtidig har behandlingen af borgeren i den klassiske velfærdsstat ændret sig. Her havde man den hjælpeløse borger, som staten samlede op.

Staten og institutionerne vidste nemlig bedre end borgeren, hvad denne havde brug for.

-I dag foregår ledelse i New Public Management-staten. Her har man den autonome borger, som skal gøres i stand til at handle selv. Man arbejder med empowerment. Og i stedet for, at staten samler borgeren op, må borgeren nu samle sig selv op eller lede sig selv i samarbejde med staten. Det vil sige, at staten og institutionerne støtter op om borgerens selvstændige ansvar for sig selv, sagde Camilla Sløk.

Ledelse af selvledelse
Under disse betingelser skal lederen så kunne praktisere ledelse af selvledelse, fortsatte Camilla Sløk:

-Det betyder, at ledelse skal sætte medarbejderne i stand til selv at træffe de rette beslutninger. Men der er samtidig ikke ensbetydende med, at selvledelse er pas-dig-selv-ledelse. Det er heller ikke lig med, at lederen ikke længere har noget ansvar. Selvledelse er et samspil mellem leder og medarbejdere.

-For medarbejderne medfører selvledelse, at medarbejderen skal være i stand til at iagttage, hvad ledelsen forventer af vedkommende. Medarbejderen skal også kunne iagttage det, som ledelsen ikke ser – nemlig hvilke udfordringer og opgaver, medarbejderen selv skal kunne påtage sig.

-Desuden skal medarbejderen kunne acceptere, at ledelsen – principielt – ved mere om de strategiske muligheder end medarbejderen, fordi lederen har en anden viden og rolle.

Camilla Sløk sagde videre, at lederen ud over denne ledelse af selvledelse også skal kunne magte at skabe legitimitet omkring beslutninger. Lederen skal selv være i stand til skabe løsningerne og kunne tænke strategisk. Desuden skal lederen kunne magte networking og være i stand til at forhandle.

-Her ud over skal den moderne leder kunne tale i forskellige koder. Han eller hun skal være i stand til at kommunikere i det funktionssystem, der handler om omsorg. Men skal også kunne håndtere de begreber, der handler om økonomi. Desuden skal lederen kunne tale et sprog, der henvender sig til politikerne. Og endelig skal lederen kunne agere i forhold til massemedierne.

 

Steffen Skov er afdelingsleder ved Netværket Tinghøj i Kolding Kommune. Tinghøj er en områdeinstitution for børn og unge i alderen 0-18 år. Steffen Skov er afdelingsleder for bo-selv-tilbuddet. Det er første gang Steffen Skov deltager i Socialpædagogernes lederlandskonference, og han havde tilmeldt sig for at høre nogle af oplægsholderne. Han er i gang med kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet i Århus. Hans forventninger til oplægsholderne blev indfriet. -Det var et fint fagligt niveau, og det var nogle kompetente mennesker, som fremlagde stoffet. Men de blev ikke ydet fuldt fortjeneste. De kunne godt have haft lidt mere tid til at udfolde deres stof. Og så savnede Steffen Skov debatten. -Jeg kunne godt tænke mig, at vi var blevet involveret meget mere. Flere af oplægsholderne sagde lidt af det samme, så måske kunne man have kortet den del ned, så der var mere plads til involvering fra salen. Han ville også gerne have haft mere tid til at arbejde i workshoppene. Og så var der det kollegiale og det sociale:  -Det er dejligt og sjovt at mødes med nogen, som har nogle af de samme funktioner som en selv. Og at møde tidligere kollegaer og gamle venner.       lmp