Lederlandskonference

Plads for alle

Flere og flere bliver ekskluderet af fællesskabet, og her skal socialpædagogikken hjælpe

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Foto: Nils Lund Pedersen

Februar i år blev en plads i bydelen Vesterbro i København døbt ‘Plads til alle’. Prostituerede, narkomaner, indvandrere, flygtninge, udsatte børn og unge, ældre, hjemløse, udstødte og udviklingshæmmede. Alle dem, som bliver hægtet af i det almindelige samfund, kan mødes her, fortæller videnscenterkonsulent Bent Madsen, Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion.

-Vi lever i et samfund, hvor eksklusionsprocessen bliver mere og mere vedholdende og retorikken tilsvarende skinger. Der er en meget skarp opdeling mellem det normale, og dem, der er anderledes. Og den udvikling udfordrer den socialpædagogiske kerneydelse: At hjælpe borgere, der falder uden for de almindelige rammer, med at blive integreret i fællesskaberne, siger Bent Madsen og giver et eksempel på det ekskluderende samfund:

-Man taler om, at børn skal være skoleparate. Men hvorfor er det ikke velfærdsinstitutionerne, der skal være børneparate?

-Udviklingen er bekymrende, fordi tendensen til individualisering i samfundet truer det socialpædagogiske fags grundlag. Der er en fare for, at faget bliver reduceret til en arbejdsmetode, som bliver meldt ud til særlige grupper. Det kan ødelægge hele forståelsen for området, siger Bent Madsen.

Fællesskabets pædagogik
Bent Madsen fortæller, at eksklusionen af borgere foregår på mange niveauer i samfundet. Der er eksempelvis i de kommunale forvaltninger en skarp opdeling mellem normal- og specialområdet med særlige metoder og miljøer for særlige mennesker. Han taler om, at vi har udviklet et parallelsamfund, hvor for eksempel udsatte børn og forældre ikke har mulighed for at blive inkluderet i de almindelige samfundsmæssige fællesskaber for netop børn og forældre.

-Det handler om at være til stede i rette tid på rette måde, for eksempel i arbejdslivet, familielivet, venskabslivet. For det er der, livschancerne bliver fordelt. Individerne bliver til i de fællesskaber, man indgår i, siger Bent Madsen og fortsætter – Socialpædagogikken er det redskab, der kan sejle op mod individualiteten. Fordi socialpædagogikken både kan skabe forskellige typer af fællesskaber og få dem til at udvikle sig. Det er socialpædagogikken i dens grundlæggende basis. Og det er den kæmpeudfordring, som lederne af de sociale tilbud og socialpædagogerne står overfor.