Lederlandskonference
Tillid til Rikke Hørlykke
Med tillidsbaseret ledelse kommer man længst. Mere kontrol skaber bare flere problemer, og holder mistillidskarussellen kørende
Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Foto: Nils Lund Pedersen
Året er 2002. Kvindelandshold spiller EM- semifinale mod Rusland. Der er et par minutter tilbage, og stillingen er lige. Landstræner Jan Pytlick tager time-out. Han briefer i rolige, klare sætninger spillerne om, hvordan de skal spille kampen til ende. Han regner med, at der bliver to angreb, og de skal spilles med en såkaldt svensk overgang, kan vi høre. Spillerne lytter intenst. Også Rikke Hørlykke, der undervejs ryster let på hovedet. Det ser landstræneren ud af øjenkrogen, og han giver hende ordet. Der er på det tidspunkt 10 sekunder tilbage af timeouten. Rikke siger, at kampen skal vindes med bagspillerne, der forsøger at komme igennem, eventuelt med kast ind til midten. På et splitsekund dropper Jan Pytlick sin egen taktik og siger: “Vi gør som Rikke siger”. Og det gør spillerne så. Og vinder ikke bare semifinalen, men også Europamesterskabet.
Den slags ting kan kun lykkes, fordi landstræneren har så megen tillid til Rikke Hørlykke, at han tør lade hendes strategi gælde på så afgørende et tidspunkt. Det er tillidsbaseret ledelse.
-Tillid er ikke en måde at give afkald på sit lederskab på, siger professor Niels T. Thygesen, Copenhagen Business School, efter at han har vist tv-sekvensen med håndboldlandsholdet for deltagerne på lederlandskonferencen.
Mistillidsbaseret ledelse
Tillidsbaseret ledelse er det modsatte af mistillidsbaseret ledelse. Og det sidste kender vi ofte til fra sager, der har været kørt i pressen. Når medierne med skjult kamera sætter fingeren på en enkelt tisseble på plejehjemmet Fælledgården i København, bliver den både i mediernes og i politikernes optik forstørret op til at gælde alle 52 plejehjem i kommunen, forklarer Niels T. Thygesen..
Politikere og topledelse reagerer oftest på enkeltsager med mistillid til hele sektoren, og det betyder flere tilsynsbesøg, mere kontrol og øget afrapportering.
-Selvfølgelig er der problemer i den offentlige sektor. Var der ikke det, var der ingen ledelse. De er sat ind i denne verden for at løse problemer.
Men når en enkelt tisseble bliver gjort til et generelt problem for alle medarbejdere i den sektor, flytter man fokus og dermed også timer fra det egentlige arbejde med service og omsorg over for de borgere, der har brug for det, fortæller Niels Thygesen.
-Man fjerner muligheden for situationsbestemt omsorg til fordel for registrering af omsorg. Og det er skruen uden ende, for mistilidskarussellen er sat i gang. Når fokus flyttes fra det egentlige og der bruges flere timer på afrapportering, så øges mulighederne for fejl, dårlig service og flere tissebleer. Politikernes og topledelsens reaktion herpå bliver, at der skal være endnu mere styring og kontrol, fortæller han.
-Men mere styring er ikke løsningen. Topledelsens reaktion er ofte at fyre lederen og sætte en anden ind, som er bedre til styring, siger Niels Thygesen.
-Så meget af det, vi kalder ledelse i dag, består i at forhindre medarbejderne i at gøre deres arbejde.