Omsorgssvigt

Bedre hjælp til grøndlandske familier

Mange grønlandske børn mistrives. For eksempel på grund af misbrug eller vold i familien, viser ny SFIundersøgelse. Mere familierådgivning og andre socialpædagogiske projekter er på vej

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Arkivfoto: Ulrik Bang

Min mand drak. Jeg blev hos ham, fordi jeg troede, han ville forandre sig. Men det gjorde han ikke. Jeg måtte flere gange flygte.

Sådan siger en af de mødre, der har deltaget i en SFI-undersøgelse om grønlandske børn og deres familiers trivsel.

Undersøgelsen viser, at mange børn mistrives – blandt andet på grund af en eller begge forældres misbrug af alkohol eller hash.

Det er således omkring en fjerdedel, der enten lever eller har levet i en familie med alkoholproblemer – og 10 procent, der lever i en familie, hvor den ene eller begge voksne bruger hash. Derudover oplyser 16 procent af mødrene, at de har været udsat for vold fra en nuværende eller tidligere partnere.

SFI-undersøgelsen “Børn i Grønland” er den første kortlægning af trivslen blandt grønlandske børn og deres familier, og den er udarbejdet i samarbejde med det grønlandske landsstyre.

I alt 1160 mødre, fædre eller plejemødre har deltaget i undersøgelsen, der omhandler børn mellem 0 og 14 år og deres familier.

Departementchef Martha Lund Olsen fra Departementet for Familie og Sundhed i Grønland er overrasket over, at trivselsproblemerne er så store, men hun var godt klar over, at der var problemer.

-Vi har jo netop bestilt undersøgelsen, fordi Landsstyret har besluttet, at der skal gøres en særlig indsats for at mindske omsorgssvigtet blandt børn og unge, siger hun.

Mere familierådgivning
I Grønland er børneforsorg et kommunalt område, men siden 2006 har hjemmestyret givet tilskud til driften af familierådgivning og familiebehandling.

-Vi betaler 50 procent af lønudgifterne til psykologer, familiebehandlere og socialrådgivere, og det tilbud har kommunerne taget godt imod. I 2006 var der to familierådgivningscentre i Grønland. Nu er der otte, og i år har vi fået yderligere 11 ansøgninger fra kommuner. Der er helt klart en opfattelse af, at området skal styrkes – også på baggrund af rapporten fra SFI, siger Martha Lund Olsen.

Et af de otte eksisterende familierådgivningscentre er “Børne- og familieafdelingen” i Nuuk, hvor der i alt er ansat 34 medarbejdere.

Afdelingen omfatter både et krisecenter for kvinder og deres børn, børnehjemmet “Tuparnaaq” og en behandlingsgruppe bestående af socialrådgivere, familievejledere, psykologer og miljøarbejdere, som arbejder med systemisk, helhedsorienteret familiebehandling. Derudover har afdelingen aktiviteter som for eksempel åben rådgivning, forældreskole og daghøjskole for gravide med særlige behov.

Der er også samtalegrupper for unge mellem 11 og 15 år, der igennem en periode i opvæksten har oplevet ustabile forældre.

Over telefonen fra Nuuk fortæller afdelingsleder Dora Kleist, at familieafdelingen har gode erfaringer med gruppesamtalerne.

-Det er godt for de unge at opleve, at de ikke er alene med deres problemer, siger hun.

I Grønland er der nu nedsat en styregruppe sammensat af Landsstyret, kommunerne og de forskellige faglige organisationer. Gruppen skal komme med forslag til yderligere indsatser for børn og unge.