Personalepolitisk messe
Hit med historien - om hverdagen
”Grib hverdagen” er temaet for Personale politisk Messe 2010, der løber af stabelen 12. januar næste år i Bella Center i København
, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann
Har I haft succes med et personalepolitisk tiltag på jeres arbejdsplads? Så er det måske en idé at fortælle om det til andre.
Nu byder chancen sig, når Personalepolitisk Messe 2010 slår dørene op i Bella Centret i København den 12. januar 2010 under mottoet “Grib Hverdagen”. Derfor indbyder Det Personalepolitiske Forum allerede nu kommunale og regionale arbejdspladser til at komme ind på messen og fortælle deres gode historie om succesfulde personalepolitiske initiativer.
Messens hovedtemaer er trivsel og sundhed, rekruttering og medindflydelse på eget arbejde. Dertil kan så også komme emner og temaer, som man på arbejdspladsen selv kan være med til at definere. Målet er at inspirere flest muligt på flest mulige måder.
Så temaer om ledelse, arbejdsmiljø, kompetence, integration eller helt andre vinkler på personalepolitikken er også velkomne.
Der er flere fortælleformer, man kan vælge, når man skal præsentere sin historie på messen:
Workshop – en aktiv form, der indeholder arbejdspladsens fælles oplæg på 15-45 minutter og efterfølges af debat eller gruppearbejde mellem deltagerne.
Værktøjer – som man demonstrerer i et spil eller som er brugt på en konkret problemstilling Kreativ aktivitet – som kan være sang, musik, film, teater, motion eller anden form for kreativ udfoldelse med skæve vinkler på messens faglige temaer.
Foredrag – med præsentation af en nyhed eller projekterfaring, undersøgelse eller lignende bidrag med brug af for eksempel overheads, filmklip eller lyd.
Debat – for eksempel blandt politikere, eksperter eller praktikere foran en større forsamling af tilhørere og ledet af en ordstyrer.
F
rist 15. maj 2009
Hvis man vil byde ind med en god historie, skal de ske senest den 15. maj 2009. Det gøres på hjemmesiden: www.gribhverdagen.nu
Her kan man også læse mere om fortælleformer.
Invitation til selve messen den 12. januar 2010 og flere detaljer kommer ud efter sommerferien. Men sæt allerede kryds i kalenderen nu.