Værdier

Etik, som vi vil kendes på

Aflastningscentret i Slagelse arbejder sig frem mod fælles etiske værdier.
-Da socialpædagogikken er etisk i sit fundament, er det nødvendigt, at vi er bevidste om de etiske værdier i arbejdet, siger afdelingsleder Jenny Grønsdal

, redaktionen@sl.dk
Illustration: Allan Stochholm

Debatten om etik i det socialpædagogiske arbejde behøver ikke at være noget, som man kun hiver frem ved festlige lejligheder eller på en personalekonference. Man kan lige så godt gøre det til det, det er, nemlig en del af den socialpædagogiske hverdag. Det mener socialpædagog Diana Wibskov. På hendes arbejdsplads har de besluttet at gøre etikdebatten til en del af den socialpædagogiske hverdag.

-Når vi alligevel sidder over en kop kaffe og snakker om, hvordan dagen er gået, så kan vi lige så godt evaluere vores arbejde ud fra en etisk værdi.

Den klare udmelding kom hun med en dag i februar, hvor hun deltog i en etik-konference, som Socialpædagogerne i Kreds Midtsjælland havde indbudt til.

Og hendes erfaringer er, at det slet ikke er så svært at tale om, når man først er i gang.

-Vi skal bare turde gøre det, lyder det fra Diana Wibskov.

Socialpædagogen besøgte Dianas arbejdsplads, som er Slagelse Kommunes Aflastningscenter for børn, unge og voksne med fysisk/psykisk handicap, for at høre, hvordan medarbejderne har det med etikken i det socialpædagogiske arbejde.

Centerleder Jenny Grønsdal fortæller:

-Vi er et supplement til forældrene, og vi er det sidste led i kæden af for eksempel børnehave, fritidshjem, skole, værksted, fortæller Jenny Grønsdal.

På aflastningshjemmet er der ingen behandlings- eller handleplan, og der bliver ikke sat nye ting i gang med brugeren, medmindre det er aftalt med forældrene. Arbejdet bliver tilrettelagt ud fra den måde, forældrene i dagligdagen griber tingene an på.

Da belægningen er meget svingende, stiller det store krav til medarbejdernes fleksibilitet. De skal blandt andet kunne leve med, at deres vagter bliver ændret.

-Heldigvis er alle medarbejdere meget fleksible, og ofte bytter de indbyrdes, uden at vi som ledelse er inddraget, siger Jenny Grønsdal.

Vi gør ikke, som vi plejer
Det var tilbage i 2006, at personalegruppen besluttede at kigge sin etik nærmere efter i sømmene. Den konkrete anledning var, at Jenny Grønsdal var blevet medlem af Socialpædagogernes etiske udvalg, så det lå lige for at afprøve de etiske og moralske værdier på hendes egen arbejdsplads.

Der blev nedsat en projektgruppe med en repræsentant fra alle afdelinger, og mens gruppen var godt i gang med at drøfte, hvilke etiske værdier aflastningscentret skal arbejde ud fra, kom Strandvænget takket være skjult kamera på alles nethinde, og det satte for alvor deres arbejde i perspektiv.

-Det bekræftede os i, at etik ikke bare er noget, man kan drøfte på et enkelt personalemøde eller to og så tro, at den “hellig grav er velforvaret”, siger socialpædagog Lene Schunck og fortsætter:

-Hvis de etiske værdier, som vi gerne vil kendes på, virkelig skal få gennemslagskraft på vores arbejdsplads, så kræver det en proces, der involverer alle medarbejdere, hvor alle begreber bliver splittet ad, belyst og diskuteret.

Der blev arbejdet på flere planer. Organisatorisk blev etik indarbejdet i MEDudvalgets årsplaner, så der både blev afsat tid og penge til at arbejde med emnet.

Både Jenny Grønsdal, Lene Schunck og Diana Wibskov er alle medlemmer af projektgruppen, og en af gruppens første opgaver blev at arrangere to temadage for alle medarbejdere, hvor der blev diskuteret etik.

-Da socialpædagogikken er etisk i sit fundament, er det nødvendigt, at vi er bevidste om de etiske værdier i arbejdet, siger Jenny Grønsdal.

Alle medarbejdere har læst uddrag i temakataloget fra etisk udvalgs temakatalog, og gamle rutiner og almindelig praksis, blev vendt og ændret. Sætningen “vi gør som vi plejer” blev skudt ned og erstattet af “hvordan gør vi det her sammen med den unge”.

Det er ok at lave fejl
Det er to år siden, at personalegruppen tog fat på at diskutere de fire grundværdier, som etikkataloget tager udgangspunkt i, nemlig frihed, retfærdighed, værdighed og medmenneskelighed.

-Målet er, at hele aflastningscenteret når frem til fælles værdier for det socialpædagogiske arbejde, fortæller Jenny Grønsdal.

Personalet diskuterer, hvad værdierne betyder for den enkelte beboer og den enkelte medarbejder. I dag er etikken blevet så fast en bestanddel af arbejdet, at det ikke kun er legalt at tale om sine etiske overvejelser, man skal også kunne forholde sig etisk til sin faglighed.

Hverdagen har vist, at afdelingerne arbejder forskelligt med etikken, fordi både beboergrupperne og medarbejderne er forskellige.

Diana Wibskov har for eksempel valgt i sin afdeling at tage værdierne meget konkret op, så medarbejderne efter hver arbejdsdag runder af med en værdidiskussion.

-Den første måned brugte vi på at få medarbejderne til at turde sige, når de var i tvivl, når de ikke syntes, at arbejdet var perfekt. Det er vigtigt, at vi erkender, at vi godt kan lave fejl, selv om vi har været her i 10 år.

Herefter har Diana Wibskov sat den enkelte værdi på dagsordenen i 14 dage. I den tid skal alle medarbejdere komme med eksempler på,  hvordan de på godt og ondt har arbejdet med den pågældende værdi. Og hun har til det brug indført en dagbog, hvori medarbejderne – når arbejdsdagen er slut – skriver, hvordan de konkret har brugt den værdi, som er på dagsordenen. Enten positivt eller negativt.

Retfærdighed og medmenneskelighed
Retfærdighed er på dagsordenen. Aflastningscentret har overordnet defineret retfærdighed som at behandle beboerne lige og samtidig forskelligt, fordi deres behov er forskellige.

En medarbejder skriver i dagbogen, at hun har behandlet en beboer retfærdigt ved at lade hende se film. Og samme medarbejder giver også et eksempel på, hvordan hun har været nødt til at behandle en beboer uretfærdig. Det var aftalt, at medarbejderen og brugeren skulle være sammen, men på grund af et akut opstået behov hos en anden bruger måtte medarbejderen lade den første bruger være alene en times tid. 

-Det var ikke ok, da brugeren havde fået at vide, at det kun var hende og medarbejderen, men medarbejderen var nødt til at træffe et andet valg, siger Diana Wibskov.

En anden værdi er medmenneskelighed, forstået som respekten over for det enkelte menneske og at ville det gode. Diana giver et eksempel på, hvordan en medarbejder forsøger at øge en brugers forståelse for medmenneskelighed: En medarbejder nusser en bruger, der er kærlig. Brugeren begynder at nive, så medarbejderen stopper sit nusseri og siger, at brugeren skal holde op med at nive. Brugeren bliver tydeligvis ked af det og begynder at slå sig selv.

-I gruppen diskuterede vi efterfølgende, om medarbejderen kunne have grebet det anderledes an, siger Diana Wibskov.

Skovmandsskjorten bliver hjemme
Har man sagt værdien værdighed, må man også sige integritet, forstået som at man ikke må skade den enkelte beboer. De fleste beboere har eksempelvis behov for hjælp til intim hygiejne, og her skal medarbejderne huske på at lukke døren og trække gardinerne for, når der for eksempel er bleskift, eller en bruger skal i bad. Er det en blind eller svagtseende skal man huske at forklare, hvad man gør. Og hvis man er to om at hjælpe en bruger, skal man selvfølgelig huske på ikke at tale hen over hovedet på brugeren, når der for eksempel skal ske en forflytning af brugeren.

Værdighed er også i forhold til omgivelserne, fortæller Diana Wibskov og kommer med et eksempel:

-Hvis vores beboere for eksempel skal til fest med musikgruppen Kandis, hjælper vi dem med at dresse sig op med neglelak, læbestift og pænt tøj, og vi vejleder dem i farver, der passer sammen, så de ikke er alt for spraglet klædt på. Vi gør det for at værne dem mod omgivelsernes reaktion.

Og medarbejdernes måde at vise beboerne  respekt og værdighed på er ved, at de også tager festtøj på.

Jenny Grønsdal:

-Når beboerne er i pænt tøj, er vi det også. Så lader vi skovmandsskjorten og cowboybukserne blive hjemme.

Også her bliver der vurderet og drøftet, om man gør det rigtige. De tre kalder det professionel manipulation, når man vejleder en beboer i at klæde sig pænt uden alt for skrigende farver. Man skal være klar over, hvorfor man gør det, forklarer de.

Frihed til at bestemme
De fire værdier flyder ind i hinanden. Således også med den fjerde værdi frihed, som bliver defineret som retten til selv at bestemme, også retten til at få forelagt forskellige valgmuligheder.

Lene Schunck giver et eksempel med en autistisk ung mand, der for anden gang ankommer til sit aflastningstilbud. På grund af hans autisme, har han svært ved at blive tryg ved nye steder og have forståelse for omskiftelige situationer. Da han ankommer til centret, ønsker han ikke at forlade bussen. I stedet bliver han selvdestruktiv og udadreagerende, og to medarbejdere bliver nødt til med magt og verbale anvisninger at føre ham de 10 meter fra bussen og ind til centeret. Brugeren falder hurtigt til ro, da han kommer ind på centeret og efterfølgende får han en god weekend uden konflikter.

Lene Schunck: – Han har ikke noget valg, da hans forældre har besluttet, at han skal i aflastning. Her er det vigtigt at drøfte, hvorfor det var nødvendigt at føre brugeren ind med magt? Kunne det for eksempel være gjort på en anden måde?

Faglighed og medmenneskelighed
Men hvorfor er det vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved alle de ting, som medarbejderne gør over for beboerne?

Jenny Grønsdal svarer:

-Vi ved godt, at der skal så lidt til, før vi handler bevidstløst.

At det bliver rutine, at medarbejderne er vigtigere end beboerne.

Og hun fortsætter:

-Vi prøver også at bruge værdierne over for hinanden. Hvornår kan man for eksempel lave sparring med en kollega. Vi arbejder ud fra, at der er et regelsæt for, hvordan vi skal behandle hinanden.

De er alle tre enige om, at det etiske værdi­ grundlag er med til at højne serviceniveauet over for beboerne. Og samtidig udvikler det medarbejderne både fagligt og menneskeligt, at der bliver stillet krav til dem.

Medarbejderne udarbejder en funktionsmappe på hver enkelt beboer. Heri skriver man eksempelvis, hvad beboeren kan lide at spise, at lave, om han/hun gerne vil dele værelse med en anden og med hvem.

Jenny Grønsdal: – Det er en mere værdig måde at betragte beboeren på, og man opdager måske flere ressourcer eller det modsatte, at der er problemer, som skal tages op.

Funktionsmappen bliver lavet efter samtale med blandt andet skole eller værksted og i samarbejde med forældrene.

Diana har en drøm
Når Dianas dagbog er fyldt, og de har været igennem alle værdierne, så håber hun, at det hele bliver samlet.

-Så kan vi hænge alle de superfede værdier op på væggen i stuen, så vi hele tiden husker hinanden på dem.

Lene Schunck supplerer:

-Det er min overbevisning, at vi aldrig vi bliver færdig med at drøfte etik, for der er altid lige to nye medarbejder, som også skal kende værdierne. Jeg tror nu heller ikke, at vi nogensinde bliver træt af at diskutere det emne.

De er alle tre enige om, at fordelen ved værdierne er, at det giver dem tryghed i hverdagen. De er et arbejdsredskab, hvor de synlige samfundsregler også er dem, som gælder her på arbejdspladsen.

Jenny Grønsdal:

-De hjælper os til at reflektere over vores arbejde i hverdagen. Var det ok den måde, jeg taklede det på? Vi skal som socialpædagoger kunne se os selv i øjnene.