Udstødte og marginaliserede
PrintTip en ven

Aieji-optakt

Kommunen skal aktiveres

Forsorgshjemmet Dalhoffsminde har fundet en fremgangsmåde, der fremskynder processen med at få lavet en handleplan for den hjemløse: De skriver og orienterer den kommunale sagsbehandler, når en hjemløs er kommet ind på forsorgshjemmet

Af Nina Mølle, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

I sagens natur kommer en hjemløs ofte ind fra gaden og tager ophold på et forsorgshjem eller herberg. Det kan være svært for en kommune at vide, når det sker, for mange hjemløse er også så at sige kommuneløse. Mange kommuner er ikke klar over, at de skal betale for opholdet, selv om de ikke har visiteret borgeren. Og mange kommuner får ikke udarbejdet en handleplan sammen med den hjemløse, selv om de er forpligtet til det.

Forsorgshjemmet Dalhoffsminde i Haderslev har fundet en god løsning på de problemer. Siden kort efter nytår er de begyndt at orientere kommunen, når en hjemløs tager ophold:

-Vi synes, tre-fire-månedersreglen er god, fordi der kommer fokus på, at handleplanen skal laves. Efter den hjemløse har været hos os i tre-fire uger, sender vi et brev til den kommunale sagsbehandler, hvor vi orienterer om, at en hjemløs er flyttet ind hos os, og at vi forventer, der ligger en handlingsplan i løbet af en måned, fortæller socialpædagog Lene Nauheimer på Dalhoffsminde.

Socialrådgiver på Dalhoffsminde Susanne Kolding uddyber:

-Det her arbejdsredskab er simpelthen så godt, fordi vi er tovholdere, og den enkelte kontaktpædagog hos os henvender sig til kommunen. Med det her brev lægger vi op til, at vi gerne vil have et samarbejde, og hvis der allerede er lavet en handleplan, vil vi gerne have en kopi af den, siger hun.

Susanne Kolding oplever stor samarbejdsvilje fra kommunerne, men samtidig også, at mange kommuner hverken

er klar over, at de skal betale refusionstaksten eller at de er forpligtet til at lave handleplaner sammen med den hjemløse.

-Vi har haft eksempler på kommuner, som har reageret på brevet og sagt ‘vi vil ikke betale’, fordi de ikke kendte den hjemløse og havde ikke visiteret nogen, fortæller Susanne Kolding.

I brevet nævner Dalhoffsminde refusionstaksten på 955 kroner per døgn, hvilket kan være med til at sætte lidt skred i tingene.

–Vi synes jo også, de skal have noget for deres penge, fastslår Lene Nauheimer.

 

Gode resultater med de gadekloge

Når man forvandler ‘en hjemløs’ til ‘en gadeklog byguide’ giver man vedkommende ny selvrespekt, og borgerne i byen indblik i ukendte dele af deres by – det er en grundtanke bag foreningen Oplysning om Gadeliv i Aarhus

I lære som gangster

Der sker en form for gangsteroplæring i de sikrede institutioner for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Det oplevede sociolog Tea Bengtsson konkret, da hun som led i sin ph.d. tilbragte to måneder bag de låste døre

Hvad de andre ikke ved, kan man selv få ondt af

De fleste teenagere fører for en tid dobbelt bogholderi med hvem, de indvier i hvad. Men for nogle unge fortsætter skellet mellem familien og samfundet med at være så stort, at de ikke magter at gabe over det, og de risikerer at ryge ud i kriminalitet eller udvikle ekstremistiske holdninger, siger Asad Ahmad, Center for Konfliktløsning

Skygge over solskinsstaten

Orlando i Florida er mest kendt for Disney World og Universal Studios – men efterhånden også for de mange hjemløse familier, der lever på billige moteller og i deres biler. Socialarbejder Beth Davalos kæmper en daglig kamp for at skaffe hjælp til det hastigt voksende antal skolebørn uden hjem

På kanten af livet – mænd, kriser og selvmordstanker

Lang vej til sikring af handicappedes rettigheder

Institut for menneskerettigheder har lavet en liste over de ti største udfordringer for Dan-mark – set i lyset af FN’s handicapkonvention. Det handler blandt andet om at sikre lige adgang til sundhed, plads på arbejdsmarkedet og bekæmpelse af fordomme

Rod – En fighters fortælling

Mentalisering i mødet med udsatte børn

Herberg er ikke løsningen for unge hjemløse

Se flere