Arbejdsmiljø

Kommentar

Social kapital giver mening

Med begrebet social kapital har vi fået et værktøj, der dokumenterer og synliggør de vigtige elementer, en organisation råder over.

Af Maria Sonne, Forbundsnæstformand, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

I begyndelsen af april fremlagde Arbejdsmiljørådet sine resultater med at samle viden og erfaringer om begrebet social kapital i en hvidbog.

Social kapital lyder jo umiddelbart som en modsætning, eller en noget ulden omskrivning af, at man gerne vil kunne måle og veje de bløde værdier i en virksomhed. Men det er meget mere end det.

Social kapital bliver defineret som “den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave”. For at kunne løse kerneopgaven, kræver det, at medlemmerne af organisationen kan samarbejde, og at samarbejdet bygger på et højt niveau af tillid og retfærdighed. De tre elementer, tillid, retfærdighed og samarbejde, er fundamentet i organisationens sociale kapital. Al forskning og erfaring viser, at den sociale kapital har en positiv indflydelse på både arbejdsmiljø, produktivitet og kvalitet. Der er derfor al mulig god grund til at få begrebet social kapital ind under huden. Også på vores socialpædagogiske arbejdspladser.

Hvidbogen dokumenterer, at de arbejdspladser, hvor den sociale kapital er høj, der er kvaliteten af kerneydelsen også høj, arbejdsmiljøet godt og sygefraværet lavt. Et konkret eksempel på en arbejdsplads hvor vi ser frugten af høj social kapital, er Strandvænget, som er omtalt i dette nummer af Socialpædagogen.

Med begrebet social kapital har vi fået et værktøj, der dokumenterer og synliggør de vigtige elementer, en organisation råder over. Hvidbogen indeholder eksempler på, hvorfor det giver mening at tale om social kapital, og hvordan man øger mængden af social kapital. Det er ikke alene interessant, når det handler om arbejdsmiljø, men også i langt bredere sammenhæng, når det handler om vores samfunds evne til at takle de udfordringer, vi står overfor. Hvidbogen får dermed en vægt, der ikke er til at overse. Og det giver også vægt, at arbejdsgiverne har været involveret i arbejdet.

Social kapital er på sin vis en konkretisering af, hvad vi har gjort på vores arbejdspladser i lang tid. Nemlig en anerkendelse af, hvad der er til stede af ressourcer på arbejdspladsen, en registrering af den viden og erfaring, der er til stede. Og en praktisk udnyttelse af det i det daglige arbejde. Det er vores styrke, at vi på den måde kender metoden. Og det bliver til vores fordel, at alle parter på arbejdsmiljøområdet nu anerkender og tilslutter sig metoden med at registrere den sociale kapital som et væsentligt parameter for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.

På den måde falder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs hvidbog om social kapital som en appelsin i vores turban. Det rimer nemlig så fint på, at vi i denne kongresperiode har besluttet at holde fokus på arbejdsglæden på vores arbejdspladser.

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Pædagogik og arbejdsmiljø er to sider af samme sag – og man kan ikke forbedre det ene uden også at tage hensyn til det andet, lyder konklusionen i ny undersøgelse, der også sætter tal på omfanget af konfliktepisoder

Når man som socialpædagog bliver hængt ud i medierne som uduelig eller direkte skadelig for de mennesker, man arbejder med, er der kun få muligheder for at forsvare sig – offentligt ansatte er dårligt beskyttede mod anklager, påpeger juraprofessor, mens ekspert i sociale medier advarer om, at de offentligt ansattes retssikkerhed kan være i fare

Det er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, når offentligt ansatte bliver hængt ud i medierne, siger advokat, der råder ansatte til at undgå pressen

Medarbejdere i Guldborgsund Kommune bliver skildret i en bog af en far, der fik sin datter anbragt uden for hjemmet. ‘Det er hårdt at blive udstillet’, siger medarbejderne. Nu udarbejder kommunen en beredskabsplan, der skal støtte medarbejdere, der bliver udstillet i medierne

Personalet strutter af arbejdsglæde og faglig selvtillid i Team Ålunden i Grenå. Men sådan har det ikke altid været. De seneste ti år har lederen og et motive-ret personale i fællesskab sat en ny og bedre kurs, og i dag er de ikke blege for at kalde stedet for verdens bedste arbejdsplads

Se flere