MTFC

Så gør vi sådan - anbringelser efter manual

Servicestyrelsen afprøver en særlig form for familiepleje, der følger en helt bestemt opskrift efter amerikansk forbillede. Metoden går blandt andet ud på daglige registreringer af børnenes adfærd og et særligt belønningssystem

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Foto: Lars Horn

Familieplejeren har lige trukket vejret ind for at komme ud med nogle frustrationer.

-Jeg vil gerne tale om egoisme, siger hun.

-Ja, afbryder behandlingskoordinator Birgit Krogh.

-Men først har vi fokus på det positive.

Det er tirsdag formiddag, midt i det ugentlige vejledningsmøde for familieplejerne i MTFC-teamet i Aalborg.

Forkortelsen står for Multidimentional Treat­ ment Foster Care, der direkte oversat betyder multidimentionel behandling i familiepleje.

I lighed med en række andre danske kommuner er Aalborg i samarbejde med Servicestyrelsen ved at afprøve et amerikansk familiebehandlingsprogram, der retter sig mod børn med svære adfærdsmæssige problemer.

Dagsordenen hænger på en hvid flipover, og hver familieplejer har nøjagtig tyve minutter til at nå igennem den:

Hvad gik godt denne uge?

Hvad motiverede barnet til at gøre noget godt? Havde barnet nogle specielle sejre?

Hvad gjorde I som plejeforældre for at forstærke / underbygge, at det gik godt (blev en sejr)?

Hvilke problemer opstod i ugens løb?

Hvad var årsagen?

Hvad skete der før problemet opstod / accelererede?

Er der noget vi kan ændre for at forhindre at problemet opstår?

M åler adfærd
En powerpoint-projektor kaster tal op på væggen bag Birgit Krogh.

Umiddelbart kunne det ligne et skema fra en time i matematik eller naturfag, men det handler om børnenes adfærd. Familieplejerne bliver dagligt ringet op af en assistent i MTFC-teamet, der først spørger til en lang række konkrete eksempler på positiv adfærd:

Har barnet taget skuffelser pænt?

Accepteret grænser?

Været gavmild og gerne villet dele med andre? Efterkommet anmodninger og altså gjort, som der blev sagt?

Og så det negative:

Har barnet været ondt mod dyr?

Skændtes?

Svaret igen?

Tisset i sengen?

I sidste ende kan plejeforældrene kun give tre svar: 0, 1 eller 2. Når det gælder positiv adfærd, betyder 2, at der har været mange eksempler. I skemaet for det negative angiver 2, at adfærden stresser plejefamilien.

-Hvis der er mange negative 2’ere, skal vi reagere og gribe problemerne i opløbet, fortæller Birgit Krogh. Det er en vigtig del af metoden, at  familieplejerne bliver ringet op i stedet for bare at udfylde skemaet på computeren.

-På den måde sikrer vi en daglig kontakt, og kan også høre på stemmen, hvis der er noget galt, fastslår Birgit Krogh.

Tallene bliver kørt ind i computeren, og omdannet til grafer, der nemt kan vise om, der er særlig meget positiv eller negativ adfærd på bestemte tidspunkter. Op til en weekend eller efter samværet med de biologiske forældre.

-Familieplejerne besvarer skemaet hver eneste dag. Sommer, vinter, juleaften og påskedag. Den eneste undtagelse er, når børnene er hos deres biologiske forældre, så er det nemlig dem, der skal svare, forklarer Birgit Krogh. 

R os og anerkendelse
På vejledningsmødet bliver adfærdsregistreringerne blandt andet brugt til at holde fokus på det positive.

-Jeg bemærker, at oprydningen er blevet bedre, konstaterer Birgit Krogh med et sideblik til skemaet.

-Ja, nikker familieplejer Helle Walsted Mariager.

-Hun gør lige det, hun skal.

De tre familieplejere, der er pionerer i MTFC- projektet, skiftes til at dvæle ved ugens succesoplevelser. Et barn har tøjlet sit temperament og undgået en følelsesmæssig eksplosion. Et andet har hjulpet med at samle skrald. Hver gang spørger Birgit Krogh ind til familieplejerens rolle. Hvad gjorde du for at forstærke det positive?

Og hver gang roser Birgit Krogh.

-Hvor godt. Hvor godt, at du støttede hende i tide, så hun ikke eksploderede.

-Godt, Birgitte. Godt at hun fik oplevelsen af, at det nytter at rydde op. Og godt at du gentager det for hende. Jo flere gentagelser, jo bedre lagrer det sig i hende.

Familieplejerne joker lidt med, at de gerne vil have rosen omsat til kolde kontanter.

Belønning er en meget vigtig del af MTFCprogrammet, og for børnene drejer det sig faktisk om cool cash.

Hvert barn har et personligt belønningsskema, og får for eksempelvis points for at rydde op efter sig selv, gå i bad, lave lektier eller komme lige hjem fra skole. Pointene kan omsættes til kroner og øre, og et af plejebørnene har både købt en iPod og et par moderigtige bukser for sine points.

-Men pointene gør det ikke i sig selv. I vejledningen lægger vi også vægt på, at plejeforældrene skal anerkende børnene verbalt, og det er faktisk endnu vigtigere, understreger Birgit Krogh.

Hvor adfærdsregistreringerne er universelle og ens for alle børn, er belønningsskemaet skræddersyet, så der netop er fokus på de områder, det enkelte barn har behov for at arbejde med.

-Jeg sørger altid for at lave belønningsskemaet sådan, at barnet har mulighed for at honorere de krav, vi stiller. Det er meningen, at barnet skal få succesoplevelser, siger Birgit Krogh.

N ye opgaver
Belønningsskemaet justeres løbende i takt med barnets udvikling.

Helle Walsted Mariager har et forslag til en ændring i 6-årige “Isabellas” skema.

-I går hjalp hun af sig selv med at tage en tallerken ud fra bordet. Det roste jeg hende meget for, og i morges spurgte hun faktisk selv, om den slags ikke kunne komme med i pointsystemet. Det synes jeg er en rigtig god ide, for jeg vil gerne lære hende at tænke på andre. Give hende en forståelse for, at andre bliver lige så glade for, at hun gør noget for dem, som hun bliver, når vi gør noget for hende, siger Helle Walsted Mariager.

I MTFC er rolle- og opgavefordelingen helt klar, og det er behandlingskoordinatoren, der suverænt bestemmer, hvordan belønningsskemaet skal se ud – på baggrund af dialogen med plejeforældrene. Det er også behandlingskoordinatoren, der er projektets eneste bussemand med adgang til  at fjerne points igen, hvis børnene har udvist en meget uhensigtsmæssig adfærd, og for eksempel stjålet alkohol fra plejeforældrene.

I dette tilfælde nikker Birgit Krogh.

Jo, hun er enig med Helle Walsted Mariager.

B onuspoint
Familieplejerne har også mulighed for at give børnene bonuspoint, hvis de gør noget godt, der ikke er nævnt i skemaet.

Den mulighed benytter familieplejer Birgitte Sloth Hansen blandt andet til at belønne sit plejebarn, når hun leger med en pige, som hun anser for “godt selskab.”

Et vigtigt element i MTFC er at støtte børnene i opbygningen af et nyt netværk.

På dag et afleverer de mobiltelefonen og mister adgangen til sociale netværk som Facebook.

På den måde kappes forbindelsen til “dårlige kammerater”, der måske selv er på vej ud i kriminalitet.

-Når børnene begynder i MTFC, flytter de  skole. Ideen er, at de skal få en ny chance og støttes i at få kontakt til ressourcestærke børn, forklarer Birgit Krogh.

I hendes øjne er en af de store fordele ved MTFC, at børnene i så høj grad som muligt lever et “normalt” liv i en “normal” skole.

-En ulempe ved institutioner kan være, at det jo ikke altid er de ressourcestærke børn, der er på institution, og at børnene tit kan forstærke hinandens uhensigtsmæssige adfærd, siger hun.

For Birgit Krogh har det været lidt af en udfordring at arbejde i et manualstyret projekt.

-Jeg er uddannet familieterapeut og supervisor fra Kempler Instituttet, så jeg er vant til at arbejde på en meget anderledes måde, hvor vi sammen er i processen. Her er det hele meget mere skemalagt på forhånd. Selv om det er 27 år siden, at jeg blev uddannet som pædagog, føler jeg mig som lidt

af en Benjamin. Samtidig er det helt vildt spændende, fordi jeg kan se, det virker, siger hun.

0, 0 og lutter 0
Familieplejer Birgitte Sloth Hansen har delt den samme bekymring – og den samme glæde.

-Inden vi gik i gang, bekymrede det mig lidt, at vi skulle følge en bestemt metode. For hvad nu,  hvis jeg ikke syntes metoden passede til barnet? Hvis arbejdet kom til at stride mod min overbevisning? Heldigvis har det slet ikke været sådan, for jeg kan se, at det rykker for mit barn, konkluderer hun.

Det fremgår også med al tydelighed af tallene på væggen. 0, 0 og lutter 0.

Ikke en eneste gang i den forgangne uge har Birgitte Sloth Hansen registreret et eksempel på negativ adfærd.

Til gengæld er der flere 1og 2-taller i den positive afdeling.

-Hun har virkelig været igennem en positiv udvikling. For eksempel passer hun sin skole, selv om der var store problemer med pjæk, før vi gik i gang, og hun børster tænder selv om, hun havde en meget dårlig tandhygiejne, da hun først kom hos os, fortæller Birgitte Sloth Hansen, der tidligere har arbejdet fire-fem år som traditionel familieplejer.

-MTFC er meget anderledes end traditionel familiepleje. Jeg føler mig mere professionel nu,  fordi jeg i langt højere grad er bevidst om, hvad jeg gør. Selv om det ikke tager særlig lang tid at udfylde skemaerne, ligger de hele tiden i baghovedet. En anden forskel er også, at vi i MTFC er del af et team. Som traditionel familieplejer arbejder du meget alene. Her bliver vi bakket op og anerkendt for vores arbejde.

Gode forskningsresultater Familiepleje med behandling nytter. Det er konklusionen i en forskningsoversigt fra SFI-Campbell, der gennemgår internationale forskningsresultater vedrørende TFC -Treatment Foster Care. TFC er en paraplybetegnelse for MTFC og lignende sociale indsatser, der alle går ud på, at barnet / den unge anbringes hos en familieplejer, der modtager særlig støtte og vejledning samtidig med at også barnet og den biologiske familie får støtte. Forskningsoversigten konkluderer, at den særlige form for familiepleje giver gode resultater, når målet er at skabe stabilitet og mindske kriminel og antisocial adfærd. SFI-Campbell tager dog samtidig forbehold for, at undersøgelserne er udført af forskere, der selv har udviklet TFC-programmerne. Læs mere i artiklen “Styrket familiepleje virker,” Socialpædagogen nummer 10 2009.

Tidsbestemt anbringelse Når plejebarnet pakker taskerne ud og flytter ind i en MTFC-plejefamilie ved alle, at taskerne skal pakkes igen. Det er en del af MTFC-konceptet, at der er tale om en midlertidig anbringelse på mellem 9 og 12 måneder. Opholdet i plejefamilien er ikke tænkt som en permanent løsning, men som et træningsforløb, der skal ruste barnet til enten at flytte hjem til de biologiske forældre eller at flytte over i en almindelig plejefamilie. -Noget af det, vi skal arbejde med, er, hvordan vi sikrer en god overgang og opfølgning, siger behandlingskoordinator Birgit Krogh.

Helhedsorienteret indsats Sideløbende med arbejdet i plejefamilien støttes barnet og den biologiske familie på mange andre felter. De biologiske forældre modtager familiebehandling, ligesom barnet får timer med en børneterapeut / adfærdstræner. Der samarbejdet også tæt med skolen, idet lærerne hver dag udfylder et skolekort med kommentarer om barnets adfærd. Familieplejerne har 24 timer i døgnet adgang til telefonisk råd og vejledning.

Ansættelsesforholdene skranter Familieplejerne i MTFC-projektet har ligesom andre familieplejere nogle problematiske ansættelsesforhold. De er ansat på kontrakt uden sikkerhed for en længerevarende ansættelse. Hvis der bliver et overlap mellem to plejebørn, får de ingen løn i overgangsperioden, og der bliver ikke betalt ind til pensionen. Lønmæssigt har familieplejerne i MTFC dog bedre forhold end mange andre familieplejere, idet de får omkring 40.000 kroner om måneden – inklusiv dækning af udgifter til kost og logi til plejebarnet. Det er et krav, at plejeforælderen ikke har andet arbejde ved siden af. Ud over udgifterne til familieplejerne beløber udgifterne ved MTFC sig til 47.000 kroner om måneden pr. barn.

Mere om MTFC MTFC er udviklet af Oregon Social Learning Center i USA. Ud over Aalborg er Slagelse og Herning / Holstebro kommuner, FABU, Familieplejen på Fyn samt Familieplejen i Fredensborg i færd med at afprøve metoden. I Aalborg retter projektet sig mod børn mellem 6 - 12 år. Andre arbejder med aldersgruppen 12-18 år. MTFC-projektet i Aalborg skal i første omgang køre i to år – fra sommeren 2008 til sommeren 2010. I projektperioden er medarbejderne i MTFC- teamet under uddannelse til MTFC-behandlere. De modtager løbende supervision fra Familjeforum Lund i Sverige, hvor metoden har været brugt i flere år. Projekterne støttes af Servicestyrelsen. Læs mere på www.servicestyrelsen.dk