Mødekultur

Vi har svært ved at styre snakketøjet

Folk afbryder og taler i munden på hinanden, og det går ud over effektiviteten, siger afdelingsleder Pernille Hyldtoft. Som leder ser hun ﬂere dilemmaer og udfordringer på vejen mod bedre personalemøder

Af Eva Tangø-Brandt, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Når vi kommer til et punkt på dagsordenen, er det ligesom at trykke på en knap. Snakken kører løs og er svær at styre.

Det fortæller Pernille Hyldtoft, 47 år og afdelingsleder på et bosted for voksne udviklingshæmmede på Frederiksberg. Hver fjortende dag mødes de ansatte ved tolv-tiden og spiser en fælles frokost og hygger sig, inden personalemødet ﬂøjtes i gang klokken13.00.

For de ansatte er mødet en begivenhed, man ser frem til.

-Alle glæder sig, det er hyggeligt at mødes, og vi prioriterer personalemøderne meget højt, siger Pernille Hyldtoft, der har været leder på bostedet gennem 12 år.

Selvom Pernille Hyldtoft oplever, at bostedets ni fastansatte pædagoger er engagerede og dygtige medarbejdere, sidder hun ofte tilbage med en følelse af, at møderne ikke er effektive. Et af problemerne er, at folk taler i munden på hinanden.

-Vi afbryder og snakker ind over hinanden. Nogle bliver så grebet af det, de selv vil sige, at de ikke lytter og giver de andre kolleger fred og ro til at tale færdig, siger Pernille Hyldtoft.

Og det går ud over effektiviteten.

-Når vi ikke lytter til hinanden, og kun vil høre på os selv, oplever jeg, at vi kan gå fra et personalemøde og have forskellige opfattelser af, hvad vi har talt om, og hvad vi er blevet enige om.

Svært at være ordstyrer
Et af problemerne med at have en ivrig og snakkende personalegruppe er, at ingen har lyst til at kaste sig ud i at være ordstyrer.

Pernille Hyldtoft fortæller, at de i ﬂere år har haft den samme ordstyrer, men at vedkommende ønskede en pause, fordi hun følte, at det var ubehageligt.

I en periode har rollen som ordstyrer forsøgsvis gået på skift blandt de ansatte, men det fungerer ikke.

-De ﬂeste har ikke lyst og synes, at det er ubehageligt, når man skal skære igennem, fortæller Pernille Hyldtoft.

Indtil videre har Pernille Hyldtoft selv påtaget sig ansvaret for at styre mødet igennem i de ﬁre timer, det varer.

-Jeg oplever, at personalet bedre kan tåle, hvis det er mig, der skælder ud, men indtil vi ﬁnder en løsning, er jeg foreløbig ordstyrer indtil sommerferien.

P ersonalerunden en succes
Pernille Hyldtoft lægger ikke skjul på, at den største udfordring på deres personalemøder er at lære at lytte og give alle plads. I et forsøg på at gøre noget ved problematikken, har Pernille Hyldtoft måtte gribe i værktøjskassen og opprioritere et gammelt punkt på dagsordenen.

-Vi har i mange år haft en personalerunde, hvor alle ﬁk ordet, når vi skulle tale om nogle bestemte emner eller høre folks synspunkter. Runden har været nedprioriteret i lang tiden, men siden jul har jeg opprioriteret det, så folk får en øvelse i at tale selv, og så det ikke er de samme, der taler hele tiden, mens de andre pipper.

Hun oplever, at personalet er blevet gode til runden og godt kan lide, at der bliver skabt respekt for den, der taler.

Pernille Hyldtoft kalder personalerunden for en opdragende foranstaltning, fordi hun vænner folk til at lære at lytte. Og hun gør sig en del overvejelser om, hvor dialogen på møderne kan blive sat mere i system, så alle bliver bedre til at lytte og tale.

Indtil videre er der ingen planer om at få hjælp og rådgivning fra en procesvejleder, men personligt er Pernille Hyldtoft positiv stemt for ideen.

-Jeg synes, at det kunne være spændende, men jeg tror, at personalegruppen er mere tilbageholdende. Folk er tilfredse med det faglige og det sociale på møderne, og så skal der jo ikke komme nogen udefra og prøve at ødelægge den gode stemning.

Indtil videre vælger Pernille Hyldtoft at holde øjne og ører åbne over for nye ideer til personalemødet, og at hun gerne håndplukker og låner lidt inspiration fra den viden, hun tilegner sig fra ledermøder og hendes egen supervision.

J eg motiverer og leder
På spørgsmålet om, hvordan Pernille Hyldtofts opfatter sin rolle og ansvar på personalemødet, lyder svaret.

-Min vigtigste rolle er at være motivator, og jeg har et stort ønske om, at personalemødet bliver et forum for nye tanker og ideer.

Samtidig har Pernille Hyldtoft måtte erkende, at vejen til bedre personalemøder kan være et dilemma og en udfordring.

-Personalet er mere i den praktiske virkelighed, mens jeg bevæger mig på et mere overordnet plan og er en del ude af huset. Jeg vil rigtig gerne formidle nye spændende ting på møderne, men det er svært at få dem til at lytte og brænde for det, fordi de meget af tiden er ved nogle praktiske ting. Så vi er lidt modsatrettede på det punkt, siger Pernille Hyldtoft.

Medarbejderne har på et tidspunkt bedt hende om at tale mindre og ikke bruge så meget tid på punktet ‘orientering fra ledelsen’. Men det er en svær balance.

-På den ene side giver personalet udtryk for, at jeg taler for meget, og at informationerne fylder for meget. Men når jeg ikke snakker og fylder meget, så føler jeg, at de opfatter mig som fraværende, siger Pernille Hyldtoft, der ikke vil bruge ordet facilitator om hendes rolle på personalemøderne.

-Jeg er gennem årene blevet mere en leder end en facilitator, for jeg oplever, at personalegruppen har en forventning om, at jeg styrer dem tilbage på vejen og tager nogle beslutninger. Og når jeg oplever, at medarbejderne ikke kan få afsluttet en diskussion, går jeg tit ind og samler trådene sammen og er leder. Hvis man kan sige det sådan, siger Pernille Hyldtoft.