På arbejdsmarkedet

Minister vil se på løn i beskyttet beskæftigelse

Mange udviklingshæmmede og sindslidende i beskyttet beskæftigelse vil gerne ud på en almindelig arbejdsplads. Men ofte er lønnen så lille, at transporten koster mere, end de får udbetalt. Nu lover ministeren at finde en løsning sammen med kommunerne

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) vil nu se på det problem, at lønnen for beskyttet beskæftigelse er så lille, at borgerne ofte må sætte penge til for at betale for transporten til værkstedet.

Anledningen er en netop udgivet rapport fra SFI “Beskyttet Beskæftigelse”, der viser, at en stor del af de personer, der er i beskyttet beskæftigelse, gerne vil være på en almindelig arbejdsplads.

Ifølge rapporten arbejder godt 8000 danskere på et beskyttet værksted. De fleste af dem er mennesker med udviklingshæmning, men et stigende antal mennesker med sindslidelser er nu også i beskyttet beskæftigelse. Faktisk er deres antal fordoblet de seneste par år.

Mere end en tredjedel af de personer, der er i beskyttet beskæftigelse vil gerne ud på en almindelig arbejdsplads. Det gælder især for de yngre. Men kun hver sjette kommune sigter mod at få disse borgere ud på en almindelig arbejdsplads. Samtidig er der dog en del værksteder, som er begyndt at fokusere på at skaffe disse borgere ind på en almindelig arbejdsplads med støtte fra en jobcoach.

Her er de sindslidende dem, der udsluses flest af. For dem bliver beskyttet beskæftigelse ofte brugt som en måde til at komme ud på en almindelig virksomhed.

Lønnen for beskyttet beskæftigelse er som regel meget lille. Det sker endda, at transporten til beskæftigelsesstedet koster mere end den løn, man får  udbetalt. Personer i beskyttet beskæftigelse får heller ikke feriepenge eller løn under sygdom. Årsagen til den lave løn er, at man får betaling efter værdien af produktionen.

-Hvis man ønsker flere i støttet beskæftigelse på almindelige virksomheder, så er det vigtigt at sikre en form for rettigheder for disse mennesker, der minder om rettighederne på det almindelige arbejdsmarked. Det kunne for eksempel være at udbetale hele beløbet som løn og stryge pensionen, siger seniorforsker Steen Bengtsson, der har lavet undersøgelsen.

M inisteren er opmærksom
Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) siger i en kommentar, at hun er opmærksom på problemet, og at det også var baggrunden for, at ministeriet spurgte ind til problemets omfang:

-Vi har netop bestilt en kortlægning som oplæg til den fremtidige udvikling af området. Vi er nu i gang med at se på, hvilke ændringer og forslag undersøgelsen skal medføre,  siger indenrigs- og socialministeren og fortsætter:

-Jeg synes heller ikke, at man skal betale for at gå på arbejde. Derfor har vi specifikt spurgt kommunerne, om de kendte den problemstilling. Det er der nogle få, der gør. Det problem må vi arbejde på at løse. Det vil jeg tale med satspuljepartierne om.

Ministeren tilføjer, at ministeriet allerede er i gang med at udarbejde modeller for, hvordan den beskyttede beskæftigelse kan komme i tættere kontakt med de almindelige arbejdspladser.

-Vi skal netop bruge kortlægningen til at forbedre det arbejde, for det giver ikke mening, at man skal bruge sin pension på at betale for beskyttet beskæftigelse, siger Karen Ellemann.

Rapporten “Beskyttet Beskæftigelse – en kortlægning” kan downloades på www.sfi.dk