Børn og unge

Kriminelle unge

Flere unge sidder i fængsel

Ikke plads på de sikrede institutioner, derfor sendes 15-17-årige i fængsel, viser tal fra Krimialforsorgen

Af Lone Marie Pedersen, kl@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Kriminalforsorgen viser, at der sidste år sad 70 procent flere børn under 18 år varetægtsfængslet i danske fængsler i forhold til året før, skriver Berlingske Tidende. Stigningen skyldes blandt andet pladsmangel på de sikrede institutioner, oplyser kontorchef

Ina Eliasen, Kriminalforsorgens straffuldbyrdelseskontor.

Statistikken fra landets syv sikrede institutioner viser da også, at 55 procent flere unge  end det foregående år blev afvist i 2008. Det skyldes blandt andet, at de unge opholder sig længere tid end tidligere på de sikrede institutioner, fortæller forstander Eva Hallgren fra Koglen.

-Den gennemsnitlige anbringelsestid stiger år for år. Det er typisk de unge, der er anbragt i varetægtssurrogat, der er her i ganske lang tid. Også unge, der er idømt ubetingede domme, bliver hos os, indtil de kan begynde deres afsoningsforløb, og det er også med til at  skabe pres på pladserne siger hun.

Selv om regionerne vil etablere 15 nye pladser, vil det ifølge Eva Hallgren ikke løse problemet.

-Erfaringerne viser, at når der laves flere pladser, så bliver der også fundet nye unge, som bliver anbragt. Vi er nok nødt til at gå ind og se mere kritisk på, hvordan vi udnytter pladserne.

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, siger Socialministeren, der vil lave nye retningslinjer for kontrol med institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge. Et godt initiativ, mener Socialpædagogernes formand

Ankestyrelsen har kulegravet ti af de værste sager med massivt omsorgssvigt af børn og unge og fundet en række fællestræk – for eksempel manglende opfølgning ved underretninger og manglende fokus på søskende

Kommunerne lever langt fra op til deres ansvar for at registrere magtanvendelser overfor anbragte børn. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos en lang række kommuner

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Se flere