Socialpædagogisk praksis

Prik

Dokumentationskravene bliver ikke mindre

Kært barn har mange navne: evidens, dokumentation, effektmåling, forskning, uddannelse, praksisudvikling.

Af Allan Andersen, Forstander på Østervang, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Men uanset navnet er ét sikkert: Dokumentationsbølgen ruller ind over os – og den vil blive ved med at rulle.

Kært barn har mange navne: evidens, dokumentation, effektmåling, forskning, uddannelse, praksisudvikling.

Men uanset navnet er ét sikkert: Dokumentationsbølgen ruller ind over os – og den vil blive ved med at rulle.

Tænk blot på folkeskolen, hvor kravene til at udarbejde læreplaner har toppet. Det samme  for daginstitutionerne, hvor læreplanernes indtog gør, at børnene har langt mindre tid til at lege og blot være børn.

Dokumentationsspøgelset vil fremover også stille store krav til ledere og medarbejdere på de socialpædagogiske arbejdspladser. Der er i stigende grad forventning om, at vi skal udføre evidensbaseret socialt arbejde.

Formålet med evidens er et tveægget sværd. på den ene side skal evidens kvalificere det socialpædagogiske arbejde, og på den anden side skal evidens medvirke til at få styr på udgifterne i den offentlige sektor.

Kan vi stige af toget og gøre, som vi plejer, og vente på, at evidensfænomenet er noget, der blot går over, før en ny bølge af krav og forventninger ruller ind over os? at en ny bølge vil komme er en naturlig følge af informationssamfundets struktur? Der tales om ‘den uendelige reform’. Blækket på den ene reform er knapt tørt, førend den næste og næste igen er sat i søen.

Landspolitikerne har et ønske om færre krav til dokumentation – de taler om en afbureaukratiseringsreform. Dette står i skærende kontrast til, at 80 procent af kommunaldirektørerne og regionscheferne i en undersøgelse ikke forventer mindsket bureaukrati. Det ser ikke umiddelbart ud til, det er fra den kant, vi skal forvente hjælp.

Vi kan vælge at gå baglæns eller forlæns ind i fremtiden. Baglæns ved at sætte os i et hjørne og være imod, forlæns ved at tage udfordringerne op og indtage en aktiv deltagerrolle for dem, der har brug for os.

Som socialpædagoger har vi med evidens en unik mulighed for også i fremtiden at være med til at sætte dagsorden, ved at opbygge en daglig pædagogisk praksis, der blandt andet bygger på evidens.

Vi må kaste berøringsangsten overbord og tage udfordringerne op. Vi skal stille krav om, at ressourcerne til efteruddannelse og omstilling er til stede. Vi skal stille krav om, at det, der skal dokumenteres, skal give mening.

Vi må ikke forledes til at falde i den grøft at dokumentere for dokumentationens skyld. i givet fald er dokumentation ikke andet end et glansbillede – flot på den ene side og blank på den anden.

Dokumentation skal ikke være blankpolerede beskrivelser, men skal derimod være meningsfyldte og spændende læsning, således at det danner grundlag for øget livskvalitet for den enkelte borger – i min arbejdsplads’ tilfælde en lang række udsatte børn og unge.

 

  • Hvordan går det for dig som socialpædagog i det daglige med at holde balancen mellem dokumentation og over-dokumentation?

  • I hvor høj grad føler du, at dit daglige arbejde er evidensbaseret – i den ­‘officielle’ betydning?

  • Hvad kan du og dine kolleger gøre for at holde fokus på borgerens livskvalitet, når I mødes med krav om dokumentation?
 

 

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Socialpædagoger har svært ved at bringe dokumentation ud over deres egen institutionsgrænse, men der mangler også en fælles definition af begrebet, viser ph.d.-afhandling

Målinger og diskussionen om effekt er kommet for at blive. Spørgsmålet er, hvem der skal definere, hvorfor, hvordan og hvad der skal dokumenteres. Og mit svar er: Det skal vi!

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Rasmus Breindahl, 20 år, har lært nyt ved at deltage i et forløb om medborgerskab – han får dog brug for voksne guider i mange år endnu, mener Bjarne Nielsen, far til Rasmus

Et bofællesskab og et aflastningstilbud i Ballerup Kommune hjalp KL og KTO med at udvikle det nye værktøj ‘Vejviser til kvalitet og trivsel’. Nu er de i gang med en proces, hvor de får bedre styr på personalemøderne og den vigtige overlevering i forbindelse med tjenesteskift blandt personalet

Se flere