Marginaliseret

Psykisk syge ender i fattigdomsspiral

Antallet af fattige i Danmark er steget med 40.000 personer i perioden 2001-2006. Det betyder, at 170.000 danskere i dag har vanskeligt ved at få pengene til at række til selv de allermest nødvendige udgifter. Til denne gruppe hører ofte psykisk syge, som af både personlige og økonomiske grunde er henvist til et liv på samfundets tilskuerpladser

Af Susanne H. Knudsen, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Finanskrisen har fået mange danskere til at skrue ned for forbruget. Det nye samtalekøkken bliver droppet, den dyre udenlandsrejse aflyst, og den gamle bil får lov til at køre en sæson mere.

Men der er danskere, der er uforstående over for nyheden om, at forbrugsfesten er aflyst. De har nemlig aldrig været inviteret. De hører til de 170.000 danskere (studerende er ikke medregnet i dette tal, red.), der lever under fattigdomsgrænsen, og derfor kun bekymrer sig om at få pengene til at dække det allermest nødvendige som mad og husleje.

Dette tal er ifølge en rapport fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd steget med 40.000 personer i perioden 2001-2006. Fattigdommen rammer i den forbindelse allerede udsatte grupper i samfundet som blandt andet psykisk syge.

–Mange psykisk syge oplever, at det roder i sindet, og derfor er det vanskeligt for dem at holde orden på praktiske ting som for eksempel et budget.

Samtidig er det ofte nemmere at overskue at gå på grillbar end at tilberede et sundt og billigt måltid mad. Men det er dyrt i længden, og derfor kan det være svært at få pengene til at slå til. Vi mener på den baggrund, at det er nødvendigt at få en tovholder tilknyttet de psykisk syge på bosteder og de åbne afdelinger, som kan tale med dem om blandt andet økonomi, siger Nethe Zajaczkowska, der er pressetalsmand hos landsforeningen Sind.

Psykisk syge falder uden for kasserne
Den stigende fattigdom blandt psykisk syge hænger dog ikke udelukkende sammen med personlige faktorer. Mange psykisk syge har vanskeligt ved at fungere i en hverdag med et travlt fuldtidsarbejde og henvises derfor til at leve på overførselsindkomst.

I kontanthjælpssystemet støder de imidlertid på nye forhindringer i forhold til krav om aktivering og 300-timers reglen om minimum 300 timers ordinært, ustøttet arbejde inden for 24 måneder, hvis ægtefællen også er på kontanthjælp.

Dertil kommer, at kontanthjælpsloftet, der træder i kraft efter et halvt år på offentlige ydelser, også kan sætte begrænsninger for den økonomiske formåen.

Situationen bliver yderligere kritisk for de psykisk syge, der lever på starthjælp eller introduktionsydelse, som giver et mindre økonomisk råderum end kontanthjælpen.

–Vi skal derfor være langt bedre til at hjælpe psykisk syge ind på arbejdsmarkedet med nogle fleksible ordninger, der passer de psykisk syge. Som det er nu, falder de uden for systemets kasser, understreger Nethe Zajaczkowska.

Fattigdom har konsekvenser på lang sigt
Men det er ikke kun indtægterne, der kan volde psykisk syge økonomiske kvaler. Også de månedlige udgifter kan stige mange over hovedet. Det gælder nemlig for psykisk syge – som for de fleste andre danskere – at huslejen er en stor post på budgettet. Ganske vist kan psykisk syge, der bor til leje, søge boligstøtte, ligesom både lejere og boligejere kan søge særlig støtte til at dække høje boligudgifter.

Men det er ifølge formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, ikke tilstrækkeligt.

–Generelt er det et rigtigt stort problem, at der findes alt for få billige boliger i de danske storbyer, mener han.

Hertil kommer en anden stor post på budgettet: medicin. Psykisk syge på førtidspension og kontanthjælp kan søge om tilskud til store enkeltudgifter, alligevel har de fleste ifølge Nethe Zajaczkowska store, månedlige udgifter til medicin.

Og da denne ikke kan spares væk, betyder det fravalg på andre områder.

Dette har især store konsekvenser, hvis der er børn med i billedet.

–Vi er netop ved at gennemføre en undersøgelse i samarbejde med Center for Alternativ Samfundsanalyse, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet og Sociologisk Institut. Og her er tendensen klar. Det er ikke kun her og nu, børnene tager skade af at leve i fattigdom. De sættes også tilbage i deres udvikling på lang sigt, fortæller Preben Brandt.

Hjælp til fattigdomsgæld
Mange forældre forsøger i denne situation at aflaste den stramme økonomi ved at optage lån, så børnene kan få nyt tøj som deres jævnaldrende eller en computer til skolearbejdet. Men dette er blot begyndelsen på en endnu ondere spiral, for gælden skal jo afdrages, og det kan være vanskeligt at finde råd til at afdrage selv små beløb i et i forvejen stramt budget.

– Så kan vi jo godt sige, at det er dumt, og at børn ikke behøver en computer. Men faktum er, at det kan være vanskeligt at klare skolegangen uden, og det får forældrene til at optage det, vi kalder fattigdomsgæld. Altså gæld, der går til at skaffe ting, der er nødvendige i hverdagen, men som familien ikke har råd til, siger Preben Brandt.

Rådet for Socialt Udsatte har derfor med succes påvirket politikerne til at vedtage en lov, der gør det muligt for socialt udsatte danskere at søge gældssanering – i hvert fald i forhold til den gæld, de har til det offentlige.

En anerkendelse er vigtig
Der er altså flere faktorer i spil, når vi taler om fattigdom blandt psykisk syge. Og lige så komplekst problemet er, er løsningen det også.

– Først og fremmest handler det om, at politikerne erkender, at der reelt findes fattigdom i Danmark. Flertallet i Folketinget mener, at fattigdom ikke kun handler om økonomi, og derfor anerkender de ikke OECD’s officielle fattigdomsgrænse.

Og selvfølgelig handler fattigdom også om andet end økonomi, men det er en vigtig faktor, understreger Preben Brandt, som gerne ser en anerkendelse fulgt op af konkret handling. Nemlig en afskaffelse af kontanthjælpsloftet, starthjælpen og introduktionsydelsen.

Og at det er nødvendigt med tiltag på det økonomiske område, er Danske Regioner enig i. Interesseorganisationen for de fem regioner har netop fået bevilget penge fra regeringen til at iværksætte punkterne i en handlingsplan for fremtidens psykiatri.

Her er der ikke specifikt sat fokus på fattigdom blandt psykisk syge, men organisationen er bevidst om problemet.

– Forudsætningen for, at vores plan om bedre behandling af de psykisk syge skal lykkes, er, at der også tages initiativer på det sociale område.

Ellers kan det ikke lade sig gøre, fastslår kontorchef Tommy Kjelsgaard fra Danske Regioner.

Fattigdom i Danmark: – Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lever 170.000 danskere i fattigdom. Medregnes studerende er tallet 270.000 – Tallet har været støt stigende siden 1995, men er alene i perioden 2001-2206 steget med 40.000 personer. Medregnes studerende er tallet steget med 55.000 personer. – Hver fjerde fattig dansker har levet i fattigdom i mere end tre år.

Sådan fastsættes en fattigdomsgrænse: Danmark har ingen officiel fattigdomsgrænse, men Det Økonomiske Råd og OECD bruger en model, hvor grænsen for fattigdom bestemmes ud fra den øvrige befolknings indtægter. Det betyder, at fattige defineres som personer, der har en indkomst, som ligger under halvdelen af den typiske indkomst efter skat. Den typiske indkomst er fastlagt, så 50 procent af danskerne tjener over, og 50 procent tjener under. Dette kaldes også medianindkomsten. I Danmark er man relativt fattig, hvis man som enlig lever for mindre end 7.500 kroner om måneden efter skat.