Arbejdsmarkedskommissionen

Efterlønnen skal være væk om 10 år

Ældre skal arbejde længere, hvis velfærden skal bevares, mener Arbejdsmarkedskommissionen. Men regeringen skyndte sig at skyde dette og andre forslag fra kommissionen ned

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Allerede inden Arbejdskommissionen den 20. august havde offentliggjort sine forslag til de arbejdsmarkedsreformer, som regeringen havde bedt den om at lave, havde selvsamme regering skudt de væsentligste elementer af dem ned: Afvikling af efterlønnen og afkortning af dagpengeperioden.

Kommissionen havde ellers fået til opdrag at foreslå reformer, der kunne skaffe 14 milliarder kroner ekstra i de offentlige kasser ud i al fremtid. Baggrunden for opgaven var, at der mangler penge til at de offentlige udgifter, som allerede er besluttet i regeringens såkaldte 2015-plan.

Hvis ikke pengene findes, vil der mangle 14 milliarder kroner fremover – år efter år. I en sådan situation har en regering tre valg: Den kan øge skatter og afgifter, den kan skære ned på den offentlige service eller som det tredje: Den kan øge beskæftigelsen og dermed spare overførselsindkomster og øge skatteindtægterne.

Og det er på det sidste område, kommissionen kommer med sine forslag. Den vil have befolkningens arbejdsliv til at fylde mere. Og her mener den, at justeringer af efterlønsordningen er den mest effektive måde at skaffe de nødvendige ekstra kroner på.

Derfor foreslår kommissionen, at efterlønnen afskaffes over en ti-årig periode på den måde, at efterlønsalderen øges med et halvt år om året fra 2011, indtil ordningen er afviklet. Kommissionen mener, at det

på sigt vil skaffe 100.000 flere i arbejde og styrke de offentlige finanser med 18 milliarder kroner årligt.

Arbejdsmarkedskommissionen vil også forkorte den periode, hvor ledige kan få dagpenge. Den mener, at det vil skaffe de ledige i arbejde hurtigere, uanset om konjunkturerne er gode eller dårlige. Derfor foreslår kommissionen, at dagpengeperioden forkortes fra fire til to år, dog sådan, at den i perioder med lavkonjunktur kan forlænges med op til to gange et halvt år, så den i sådanne perioder kan komme op på tre år.

S kudt ned
Men allerede dagen inden, kommissionen offentliggjorde sin rapport, skød regeringen forslagene ned. Finansminister Claus Hjort Frederiksen sagde blandt andet til Berlingske Tidende, at regeringen prioriterer løsningen af krisen som det altoverskyggende problem:

-Det er klart, at så længe, vi har den her krise, så er det ikke aktuelt at kaste sig over dagpengereform, ændringer af efterløn eller førtidspension.

Arbejdsmarkedskommissionen vil også gerne have flere til at forsikre sig mod ledighed
-det vil sige at blive medlem af en a-kasse. Derfor foreslår den at halvere forsikringsbidraget til a-kassen for alle over 30 år og nedsætte det til en fjerdedel for unge under 30 år.

Desuden ønsker kommissionen at skrue på løntilskuddet til fleksjobordningen, så ordningen i højere grad vil blive mod mennesker med lille arbejdsevne. Det skulle så motivere mennesker med større arbejdsevne til at arbejde mere.

T rist signal
Forslaget om at tilskuddet til fleksjob beskæres, kalder formanden for Socialpædagogernes A-kasse, Kaj Skov Frederiksen, et trist signal:

-Logikken i kommissionens forslag om at skære i tilskuddet til fleksjob er, at det vil skabe incitament til at finde sig et fuldtidsarbejde. Men det er utrolig enøjet at forestille sig, at mennesker, der af den ene eller den anden grund ikke er i stand til at arbejde på fuld tid, kan genvinde overskuddet til at arbejde, blot ved at blive sat ned i ydelse.

-Det viser en mangel på indsigt i, hvor vanskeligt det er at nå til en godkendelse. Man skulle hellere gøre noget ved den flaskehals, kommunerne oplever lige nu, hvor vi oplever, at mange, der har fået tildelt fleksydelsen, ikke kan få tilbudt et fleksjob.

-Her kunne man virkelig få hænder i arbejde, hvis man tog initiativ til at få arbejdsgiverne til at tage opgaven på sig, siger Kaj Skov Frederiksen.

Han tilføjer, at de socialpædagoger, som får tildelt fleksjob, oftest er nedslidte af hårdt psykisk og fysisk arbejde, og at tildelingen ofte er afslutningen af en meget lang proces, som er startet med en arbejdsskadesag.

O gså gode takter
Selvom regeringen allerede har lagt Arbejdsmarkedskommissionens rapport i skuffen, opfordrer flere parter dem til at bruge kommissionens anbefalinger. Socialpædagogerne ser også flere gode takter i nogle af kommissionens konklusioner.

Et af forslagene fra Arbejdsmarkedskommissionen er at nedsætte kontingentet til a-kasserne. Det forslag roser formanden for Socialpædagogernes A-kasse, Kaj Skov Frederiksen, som opfordrer politikerne til at se nærmere på det.

-Det vil uden tvivl få flere til at arbejdsløshedsforsikre sig, og det er i lyset af den stigende ledighed jo en rigtig vej at skubbe folk. Især for lavtlønnede er det dyrt at være medlem af en a-kasse, og det vil være rimeligt at sætte kontingentet ned. Ikke mindst i betragtning af at dagpengenes realværdi slet ikke har holdt trit med lønudviklingen gennem de seneste år. Når dækningsgraden bliver dårligere vil det også være naturligt at sætte kontingentet ned, siger Kaj Skov Frederiksen.

Et andet forslag, der vinder genklang hos Socialpædagogerne, er forslaget om at skrotte refusionssatserne til kommunerne og erstatte dem med et fast refusionsprincip. I dag refunderer staten kommunerne med forskellige refusionssatser, for at kommunerne kan udbetale for eksempel sygedagpenge, førtidspension, kontanthjælp og aktivering. Forslaget går ud på, at der fremover udelukkende skal være ét refusionsprincip – uanset typen af ydelse.

-Det lyder rigtig interessant. Jeg er overbevist om, at det vil tilskynde kommunerne til, at sådan noget som for eksempel aktivering helt praktisk fører en ansættelse med sig, og ikke i så høj grad handler om at parkere folk foran en computerskærm. Jeg synes regeringen skulle se nærmere på, om ikke dette forslag kunne medføre en positiv incitamentsstruktur i kommunerne, siger Kaj Skov Frederiksen.