Arbejdsmiljø

Bente - tilskadekommet i tjeneste

Hun så det ikke komme. Pludselig havde Dorte fat i struben på hende. I dag er Bente sygemeldt på ubestemt tid

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

I et tigerspring lander Dorte oven på Bente, der bliver skubbet ind i hjørnet af det retvinklede køkkenbord og falder med hele sin vægt ned på højre albue, som bliver mast ind over køkkenbordet. I samme sekund, hun er låst fast, lægger Dorte sine hænder rundt om Bentes nakke og sætter begge tommelfingre på hendes strubehoved. Og klemmer til.

Det tager Henning tre skridt at nå hen til Bente og få hende vristet ud af hænderne på Dorte. Undervejs har han trykket alarm.

Dorte prøver igen til at få fat i Bente, men Henning når at få lagt Dorte ned på gulvet og låser hendes overkrop.

Bente hjælper til ved straks at kaste sig ned og låse Dortes underben, sådan som de har lært på selvhjælpskurserne. I faldet slår Bente sin hofte.

Mens Dorte ligger i lås på gulvet får hun drejet sin overkrop så meget, at hun kan nå Bentes venstre underben med tænderne og bider til. Samtidig bliver Bentes venstre knæ drejet i en skæv vinkel, og hun råber ‘Av’. Det lykkedes Dorte at få trykket Bentes knæ endnu længere i den forkerte retning. Smerterne er enorme.

Dorte har hvid fråde om munden, ‘sorte’ øjne og ‘skriger højt’ – men uden at der kommer en eneste lyd fra hende. Det tilkaldte personale når frem og får flyttet Dorte.

En kollega hjælper Bente op på en stol og henter en pose frosne ærter, som bliver lagt på hendes knæ, der er svulmet op.

Bente er i chok.

Og i dag står det lidt hen i tåger, hvad der skete i tiden lige efter overfaldet. Hun kan for eksempel ikke huske, at hun, mens hun endnu sad med ærterne på knæet, sagde til sine kollegaer, at hun havde det ok og regnede med at komme på arbejde om et par dage.

Med i top tre
Bente Fjældstad er 56 år og det, man vel kan tillade sig at kalde en erfaren og hærdet socialpædagog. Først uddannet lærer og efterfølgende socialpædagog. De seneste 13 år har hun arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse og startede i 2005 på Kofoedsminde, hvor hun også er TR-suppleant for socialpædagogerne.

Bente er blandt andet med i Kofoedsmindes VISO-gruppe (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation). I 2008 blev hun desuden færdiguddannet PAS-konsulent (Pædagogisk Analyse System). Endelig har hun gennemgået et seks dages kursus i ‘ikke-voldelig- kommunikation’.

Hun kender Dorte rigtig godt, idet hun har arbejdet tre og et halvt år i den afdeling, hvor Dorte bor. Dorte er blandt de tre – internt kaldet top-tre-skala – hvor der er flest mangtanvendelser.

Dorte er knap 34 år og er udviklingshæmmet. I 1997 blev hun anbragt på Kofoedsmindes lukkede afdeling på grund af grov vold. Dorte har flere gange haft fat på struben på både beboere og medarbejdere, men de har alle kunnet gøre sig fri af hendes greb. Men det kan Bente ikke, fordi hun er klemt fast mod køkkenbordet og blandt ikke kan komme til sin alarm.

Dorte beskrives som en kompleks person. Hun har OCD, som betyder tvangstanker og tvangsritualer. Det kan blandt andet vise sig, når hun skal vaske. Hun spørger, hvornår hun skal vaske. Personalet svarer ‘lørdag kl. 14’. Dorte spørger et bestemt antal gange, som skal gå op med fire, otte eller 16. Eller et andet tal. Men aldrig et ulig antal gange. Kun Dorte kender tallet.

Hver gang hun spørger, svarer personalet. Stille og roligt. Det gælder om altid at tale i et roligt stemmeleje og samtidig have øjenkontakt. Det er psykologens vurdering, at Dorte er skrøbelig i sin personlighed og skal understøttes rigtig meget.

Hun kræver konstant personalekontakt. Hun kan godt sidde og ryge et par cigaretter alene på værelset, men når hun er i fællesområdet, skal hun have kontakt. Og det får hun, ellers udvikler det sig let til, at personalet skal bruge magtanvendelse over for hende. Hun reagerer med det samme negativt, hvis personalet må sige: ‘Dorte, jeg er der om to minutter’ – også selv om hun ved, at det betyder to.

Psykologen har ofte rost Bente for at kunne understøtte Dorte på en positiv måde.

Mens Bente sidder med de frosne ærter på sit knæ, siger hun til teamlederen, der er kommet til stede på grund af alarmen, at hun vil på skadestuen.

-Han siger ‘Skal du da det?’, fortæller Bente, der er meget uforstående over for hans reaktion.

-Han kan jo se, at mit ben er hævet, at jeg har røde mærker på halsen, og min højre albue er også i dårlig forfatning. På intet tidspunkt spørger han, hvordan jeg har det?

Det gør til gengæld et par kollegaer, og en tidligere kollega kører hende på skadestuen.

Bente kan ikke give noget svar på, hvorfor Dorte den dag overfaldt hende. Hun synes ikke selv, at hun har ageret anderledes over for Dorte, end hun plejer, og hun havde absolut ikke set det komme.

Tvangsforflyttet
Dorte blev på et tidspunkt flyttet til åben afdeling, og Bente fik dermed en pause fra hende. Og det var tiltrængt.

-Efter mange år og mange episoder med Dorte, følte jeg, at jeg var ved at blive ædt op af hende, siger Bente.

Et års tid senere bliver Bente beordret over på den åbne afdeling, selv om hun var meget glad for at være på den lukkede. Selv kalder hun det tvangsflytning.

-Dengang sagde jeg, at jeg ikke havde haft den fornødne pause fra Dorte, men det hjalp ikke, siger Bente.

Ledelsen lover hende dog, at hun efter en periode vil blive flyttet tilbage til sin gamle afdeling. Bente beder om at få det løfte på skrift. Det får hun ikke. I stedet for skriver teamlederen på den åbne afdeling til hende, at hendes flytning skal ses som permanent.

Herefter går hun til sin tillidsrepræsentant, der får ledelsen overbevist om, at Bente er brugt op og ved at køre ned i sit arbejde med Dorte.

Så to dage før, Dorte overfalder Bente, får hun at vide, at hun vil blive flyttet til en anden afdeling.

Hvad man kan forvente
Da Bente når frem til skadestuen, bliver hun grundig undersøgt, både psykisk og fysisk. Blandt andet spørger man, om hun har nogen derhjemme, som kan tage sig af hende. Det samme spørger politiet om, da hun senere er på stationen for at anmelde overfaldet.

Bente svarer begge steder, at der er nogen derhjemme, og at hun har det ok, bortset fra smerterne, som især er ondt i halsen, når hun synker, bidemærket og knæet, så har hun det ok og forventer snart at vende tilbage til arbejdet.

-Jeg siger desuden for at understrege, at jeg har det ok, at jeg kender Dorte rigtig godt og ved, at det er risikoen ved at arbejde med hende.

De næste dage forløber i tåge for Bente. Hun har mareridt, hvor der hele tiden er nogen efter hende. Og hun drømmer om overfaldet og om Dorte.

Overfaldet var måske forventeligt, fordi medarbejderne har kunnet registrere, at Dorte er blevet tiltagende dårligere, og det var psykologens vurdering, at Dorte var selvmordstruet.

-Hun var mere selvdestruktiv og udadreagerende i sin adfærd, end hun plejede at være.

Bente har aldrig været bange for Dorte, men i dagene efter overfaldet kan hun ikke få hende ud af tankerne, og hun er ikke et sekund i tvivl om, at Dortes hensigt var at kvæle hende. Og når hun om natten ligger og vender sig og ikke kan sove, tænker hun på, at hvis ikke hendes kollega Henning – der opholdt sig i et andet lokale i bygningen med en beboer – havde hørt Dorte råbe op og derfor var kommet til stede kort før overfaldet, ja så kunne det være gået rigtig galt med hende.

Rusker op i gamle sår
De næste dage bliver hun løbende kontaktet at både kollegaer og tillidsrepræsentanten. Ledelsen, herunder teamlederen, hører hun derimod ikke noget fra.

I de vågne timer om natten dukker der pludselig et to år gammelt overfald op i hendes erindring. Med en kniv overfaldt en beboer både hende og en kollega.

-Vi fortsatte bare med at arbejde, og vi fik aldrig bearbejdet overfaldet. Det gjorde man ikke dengang. Og heller ikke dengang spurgte ledelsen os om, hvordan vi havde det, siger Bente.

Kofoedsminde har bevilget Bente psykologhjælp til både at bearbejde det første og det andet overfald.

Det var den 23. juli, at Bente blev overfaldet, og hun er fortsat sygemeldt. På papiret står der, at hun er fraværende på grund af ‘tilskadekomst i tjenesten. Hendes arbejdsskade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, og psykologen har meddelt hende, at hun skal regne med et længere sygeforløb på grund af de psykiske skader.

Gennem tillidsmanden er det aftalt, at Bente kan komme tilbage til en afdeling med mindre belastede beboere. Det er desuden aftalt, at når hun skal i gang igen bliver det i begyndelsen med få dages arbejde, hvorefter man vurderer, om hun kan klare at komme tilbage i samme fulde omdrejninger som før overfaldet.

Dorte er ikke beboerens rigtige navn, red.