Barnets reform

Udsatte børns vilkår skal forbedres -men hvordan?

Arbejdet med Barnets Reform, der skal forbedre vilkårene for udsatte børn og unge, er gået ind i slutspurten. Regeringen er kommet med sit udspil, der nu skal forhandles med partierne bag satspuljen

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Hvordan kan og skal samfundet sikre udsatte børn og unge? Dét er essensen i arbejdet med Barnets Reform, der nu er gået ind i sin afsluttende fase.

Svaret kan blandt andet få betydning for de rammer, der skal sættes op for anbringelse af børn og unge, familieplejeres forhold, børnenes klagemuligheder og efterværn til tidligere anbragte.

I slutningen af august kom regeringen med sit udspil til en reform, der nu danner grundlag for forhandlinger med partierne bag satspuljen – det vil i praksis sige alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten. I sit udspil indleder regeringen med at slå fast, at ”det er en central samfundsopgave at støtte disse (omsorgssvigtede og udsatte, red.) børn og deres familier, så børnene på trods af vanskeligheder og svære vilkår kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. (…) Som samfund har vi et medansvar for at bryde den negative sociale arv og sikre alle børn i Danmark en opvækst med tillid, tryghed og trivsel – et godt børneliv”.

Det store spørgsmål er bare, hvordan den samfundsopgave så skal løses.

F ire fremhævede forslag
På Indenrigs- og socialministeriets hjemmeside fremhæver regeringen selv fire tiltag:

1) Forældrene må ikke være en hindring for hjælp til børnene: Det skal være muligt for kommunerne at iværksætte en socialfaglig undersøgelse af en families forhold, hvis socialforvaltningen er bekymret for børnenes tilstand – også selvom forældrene modsætter sig en sådan undersøgelse.

2) Fagpersoners underretningspligt skal tydeliggøres

Det skal være tydeligere for fagfolk, hvornår de skal underrette socialforvaltningen om børn, som de er bekymrede for.

3) Flere anbragte børn skal i familiepleje: Forskningen viser, at særligt små børn i særlig grad har brug for at relatere sig til få voksne. Nære relationer til voksne kan være svære at opnå på større institutioner med personale, som i sagens natur kommer og går efter vagtplaner, holder ferie, skifter job m.v. En større andel af specielt de 0-3- årige anbragte børn skal derfor anbringes i plejefamilie, så de sikres en bedre opvækst.

4) Anbragte børn skal have ret til samvær med deres familie og netværk: Mange anbragte børn føler sig ensomme under opvæksten, fordi de mister kontakten med familie og netværk – for eksempel bedsteforældre og søskende – under anbringelsen. Derfor skal anbragte børn og unge have ret til samvær.

P ositive – og bekymrede
Socialpædagogerne er positive over for regeringens udspil, om end der også er grundlag for bekymrede miner. Formand, Kirsten Nissen, undrer sig over fraværet af både økonomi og organisering i udspillet:

-Der er ingen forslag, som lægger arm med det faktum, at de sårbare børn og unge i kommunerne har en meget udsat position i kommunerne, når det handler om økonomi.

I alt for mange tilfælde bliver det økonomien og ikke fagligheden, der afgør udfaldet af en anbringelsessag. Og det er ikke acceptabelt. KL kalder området en gøgeunge, der æder sig ind på normalområdet. Så hvis socialministeren virkelig skal gøre en forskel, så er det her, de svage børn skal sikres, siger hun.

Derudover hæfter Kirsten Nissen sig især ved forslaget om, at flere anbragte børn skal i familiepleje:

-Det synes vi er godt, når forholdene tilskriver en familieplejeanbringelse. Og det gør det ofte – men ind i mellem er en anbringelse på en institution er det, der skal til. Så vi synes, det er vigtigt, at man vurderer fra sag til sag, hvilken anbringelsesform, der giver bedst mening.

Endvidere advarer Kirsten Nissen mod tendensen, hvor flere og flere pladser nedlægges på de særlige småbørnsinstitutioner, der eksempelvis tager imod børn, som allerede under graviditeten er blevet skadet af moderens alkohol- eller narkotikamisbrug.

-Institutionerne har den nødvendige faglighed samlet på et sted. En faglighed, man ikke kan tage for givet, at selv den bedste plejefamilie råder over. Vi anbefaler derfor, at de vanskelige spædbørnsanbringelser altid sker i et samarbejde med et spædbarnsambulatorium med ekspertise i spædbørnsanbringelser eller en døgninstitution med speciale i småbørnsanbringelser, siger hun.

Socialpædagogernes katalog
Inden regeringen kom med sit udspil, har indenrigs- og socialministeriet været i dialog med en række af organisationer, fagfolk, eksperter og andre interessenter. Herigennem har Socialpædagogernes Landsforbund spillet en aktiv rolle.

Blandt andet gennem et katalog med forslag, der er udarbejdet i samarbejde med HK/Kommunal.

Nogle af de forslag, der står i Socialpædagogerne og HK/Kommunals katalog, kan tilnærmelsesvis også findes i regeringens udspil.

Det drejer sig blandt andet om at præcisere reglerne om underretningspligt, så fagfolk ikke er i tvivl om, hvornår de skal underrettet og om at give familieplejerne ret og pligt til supervision og efteruddannelse.

Men supervision og efteruddannelse er ikke nok, mener Socialpædagogerne.

-Familieplejeområdet skal oprustes, så vilkårene for og kvaliteten i familieplejeanbringelserne bliver sikret. Det er nødvendigt at familieplejerne ansættes i kommunerne for på den måde at blive knyttet til den stedlige kommune, så de bliver en del af det kommunale beredskab, siger Kirsten Nissen.

Når det gælder efterværn, mener Socialpædagogerne også, at der er behov for langt mere vidtrækkende reformer end dem, regeringen spiller ud med.

Hvor regeringen blandt andet begrænser sig til at ville ‘ændre reglerne om efterværn, så formålet med efterværn præciseres’ og ‘sikre mere fleksible muligheder for at tildele efterværn’ ønsker Socialpædagogerne, at de unge skal have en egentlig ret til efterværn.

-Vi synes, det er helt centralt, at barnet og dets rettigheder skrives meget tydeligt ind i loven, fastslår Kirsten Nissen. Socialpædagogerne og HK/ Kommunal så også meget gerne, at det blev et lovgivningsmæssigt krav, at kommunerne træffer beslutning om, hvordan en koordineret og helhedsorienteret indsats overfor børn, unge og familier med særlige behov sikres – og at denne beslutning fremgik af de sammenhængende børnepolitikker.

Her ønsker regeringen at gå den modsatte vej og helt afskaffe kravet om en børnepolitik.