Debat
Ligestilling
Af Lars Trampe, Cand.pæd , redaktionen@sl.dk
I forbindelse med afslutningen på min uddannelse søgte jeg efterfølgende et job i den kommunale sektor. Jeg blev indkaldt til samtale ang. jobbet d. 17.8. 2009, hvor samtale udvalget bestod af 10 deltagere og varede i 30 min.
Det skal siges, at jeg har haft en længerevarende ansættelse i Forsvaret og for De Forenede Nationer (FN) og at jeg i dag har en akademisk uddannelse som overbygning på pædagog uddannelsen. Begge dele inddrog jeg aktivt i mit korte oplæg, som handlede om, hvad jeg kunne tilbyde arbejdspladsen, da jeg anså det som havende en vis værdi i mit virke som ansat i organisationen. Specielt min militære baggrund skulle vise sig værende en hæmsko i forståelsen af mig som jobansøger.
Jeg vil tillade mig at lave et lille sidespring til bekendtgørelsen af lov om ligestilling mellem mænd og kvinder, hvorfor jeg gør dette, vil jeg komme ind på i det efterfølgende.
I paragraf 1. Står der.
Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane.
Og videre i paragraf 2. Stk. 3. I står der:
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
I det samtale udvalg jeg deltog i, deltog der foruden den kvindelige chef, 9 kvinder. Altså 10 kvinder i alt og ingen mænd. Dette til trods for at der også er ansat mænd i organisationen.
Samtidig anså disse kvinder ikke en militære baggrund som relevant, for som en af samtale udvalgets kvinder sagde: ”Skal de ansatte så på stroppetur, hvis de ikke makker ret?”.
Jeg må pointere her at dette ikke handler om at klage, det handler om at pege problematikker ud, som tilsyneladende tilgodeser det ene køn frem for et andet. Det handler også om de vandtætte skotter, der tilsyneladende er mellem de forskellige køns traditionelle job og forståelsen for værdien i denne forskellighed.
Forsvaret er Danmarks største arbejdsplads, og har man vist interesse for internationalt arbejde bør dette honoreres i det civile med en tilsvarende interesse, hvilke selvsagt er vanskeligt, hvis man som arbejdsgiver ingen forudsætning har for at vide dette. Der er i Forsvaret norm for at mange tidligere soldater bliver pædagoger. I dette læserbrev forsøges der således at skabe dialog om disse problematikker, jeg kunne såmænd lige så godt være håndværker og mand..
Pointen for dette brev er: Ønsker kvinder mænd i pædagog faget og i den pædagogiske sektor iøvrig, ikke alene i det som siges(eksplicit), men også i det som ikke siges(implicit), vil i have os og hvad gør i for at synliggøre at mænd er ønsket?