Børn og unge

Kommentar

Så er det op til ministeren

Vi kan ikke fortsætte med at lade de kommunale kasser afgøre, om der handles eller ikke handles i sager om udsatte børn og unge.

Af Kirsten Nissen, jni@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Arbejdet med indenrigs- og socialminister Karen Ellemanns reformarbejde, Barnets reform, er nu gået ind i en den afsluttende fase. Nu skal alle sten vendes, lover ministeren, og forhandlingerne med partierne i gang. Vi har løbende givet vores input til reformarbejdet, og nu har vi så samlet vores væsentligste anbefalinger i et katalog, som vi har givet ministeren. Til inspiration i det videre arbejde.

Vores anbefalinger falder under overskrifterne: Intet barn skal stå alene, Tidlig og sammenhængende indsats, Styrkelse af tilbud til børn og unge med særlige behov, Efterværn og Finansiering.

At intet barn skal stå alene, ser vi gerne konkretiseret via for eksempel et styrket døgnberedskab i kommunerne. Det kan ikke nytte noget, at børn, der bliver udsat for svigt eller overgreb, ikke har nogle steder at henvende sig efter kommunal lukketid. Så samtlige kommuner skal have et døgnberedskab for udsatte børn og unge. Desuden anbefaler vi, at der indføres en børnetalsmand, der sikrer, at børn bliver hørt. Både Norge og Sverige har gode erfaringer med sådan en ordning. Endelig peger vi på, at det ville give god mening at oprette et landsdækkende, socialt rejsehold, der kan hjælpe kommunerne i særligt vanskelige sager. Det kunne være med til at afhjælpe de grimme sager, som ind imellem finder vej til avisernes forsider. Sager, hvor børn igennem længere tid har været udsat for misrøgt – uden at der er blevet grebet ind.

Vi har også valgt at benytte os af arbejdet med reformen til at sætte fokus på finansieringen af det sociale område. Vi har længe argumenteret for, at det ikke må være økonomien, der bliver den afgørende faktor på børneungeområdet. Vi kan ikke fortsætte med at lade de kommunale kasser afgøre, om der handles eller ikke handles i sager om udsatte børn og unge. Vi anbefaler derfor, at vi bruger arbejdet med Barnets reform til at se finansieringen efter. Vi foreslår for eksempel, at indsatsen lægges ind under budgetgarantien, og

at refusionen for dyre enkeltsager bliver gjort permanent på det niveau, som var gældende i 2007.

Vi har sat fingeren på nogle af de væsentlige pointer, vi meget gerne ser indarbejdet i Barnets reform. Nu er det så op til ministeren at tage handsken op og gøre det. Hun skal bare ikke regne med, at vi nøjes med at se til fra sidelinjen; vi vil følge processen helt til dørs.

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, siger Socialministeren, der vil lave nye retningslinjer for kontrol med institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge. Et godt initiativ, mener Socialpædagogernes formand

Ankestyrelsen har kulegravet ti af de værste sager med massivt omsorgssvigt af børn og unge og fundet en række fællestræk – for eksempel manglende opfølgning ved underretninger og manglende fokus på søskende

Kommunerne lever langt fra op til deres ansvar for at registrere magtanvendelser overfor anbragte børn. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos en lang række kommuner

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Se flere