Social kapital

Det var det, der skabte den danske model

‘Den danske model’ for forhandlings- og aftalesystemet på arbejdsmarkedet er skabt ved et langsomt opbygget grundlag af social kapital

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Foto: Nils Lund Pedersen

Sidste år udgav Arbejdsmiljørådet hvidbogen ”Virksomhedens sociale kapital”, hvor man forsøger at opdatere den seneste viden om, hvorfor en virksomheds sociale kapital kan få medarbejdernes arbejdsmiljø, produktivitet og kvalitet til at gå op i en højere enhed.

I hvidbogen kommer forfatterne med den interessante iagttagelse, at det vi kalder ”Den danske model” i virkeligheden bygger på mange års oparbejdet social kapital. I mange andre lande er man imponerede over, hvordan det er lykkedes danskerne at kombinere fleksibilitet med sikkerhed – også kaldet flexicurity.

I disse lande har man stive systemer, hvor det er vanskeligt at hyre eller fyre medarbejdere. Det har skabt stor ungdomsarbejdsløshed i blandt andet Frankrig, eller man har et socialt system med ringe social sikkerhed ved sygdom og/eller arbejdsløshed som for eksempel UK og USA.

K an ikke indføres
Interessen for ”Den danske model” og flexicurity er efter forfatternes mening ofte ledsaget af nogle naive forestillinger om, hvordan man kan indføre systemet, og at man bare kan vedtage nogle relevante regler og love. Ja, man spørger undertiden om, hvornår Danmark indførte systemet?

Men det kan man ikke, pointerer forfatterne:

-Den helt afgørende pointe i denne forbindelse er, at flexicurity i Danmark ikke blev indført, men opstod gradvist gennem mange årtiers samarbejde og udvikling af tillid og respekt. Nogle af de vigtigste forudsætninger for, at Danmark har kunnet indføre flexicurity har været gensidig anerkendelse, lav magtdistance, vilje til kompromisser og accept af hinandens interesser.

-En helt afgørende pointe er i den forbindelse, at den danske model ville blive ødelagt, hvis man for alvor tog flexicurity på ordet og fyrede de ansatte for et godt ord.

Eller udtrykt ganske kort: Den danske model hviler på et langsomt opbygget grundlag af social kapital. Uden denne sociale kapital kunne modellen ikke fungere, og man kan således ikke ‘indføre den’ ved at vedtage nogle love eller dekreter.

Forfatterne bag hvidbogen Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft, Peter Hasle og Tage Søndergård Kristensen slår fast, at det forhold at flexicurity opstod i Danmark ”uden at vi vidste det” udgør en særlig udfordring i dag, hvor en række forhold har sat den danske model under pres:

-Man kan sige, at det netop i denne tid er af afgørende betydning, at vi bliver bevidste om, at vores model hviler på et fundament af høj social kapital. Forhåbentlig kan denne hvidbog medvirke til at øge bevidstheden om den social kapitals betydning og til at fremme diskussionen herom.

Definition af virksomhedens sociale kapital Virksomhedens sociale kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt at medlemmerne evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. Det kan for eksempel være, at medarbejderne viser godt kol- legaskab, hvor man gør mere end man strengt taget får sin løn for, og hvor man giver uden at hensigten er at få det samme igen. (Kilde: Hvidbogen, side 43-44)