Uddannelsesstart

Relationer og ansvar

De nye pædagogstuderende kommer vidt forskellige baggrunde - og med forskellige forventninger til studiet og faget. Socialpædagogen har talt med tre af dem

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Glæder sig til dybere relationer

23-årige Thomas Holm har altid haft nemt ved at komme i kontakt med andre mennesker og tale med mange forskellige. Med en eksamen fra handelsskolen var det derfor oplagt at blive sælger, og det sidste års tid har han kørt rundt fra forhandler til forhandler for at sælge soveposer, telte og andet friluftsudstyr. Jobbet var bare ikke særlig spændende.

-Jeg syntes ikke, jeg fik nok igen. Jeg kunne godt sælge tingene, men jeg var mere på udkig efter respons fra andre mennesker. At få en dybere kontakt end et møde på ti minutter og så ses vi igen til næste år.

Thomas kæreste læser til pædagog, og han syntes, det var meget mere spændende at høre om hendes hverdag end det, han selv oplevede. Især blev han fanget ind af hendes oplevelser som vikar på et hjem for anbragte børn.

-For eksempel synes jeg, det lyder ekstremt spændende, når det lykkes at skabe tillid og kontakt til et menneske, som det gennem længere tid har været svært at få kontakt med, fortæller Thomas.

Derfor begynder han nu selv på pædagoguddannelsen i Hjørring – og drømmen er at arbejde med anbragte børn eller unge.

-Målet er at give dem nogle positive oplevelser og se dem udvikle sig positivt.

 

Ønsker at hjælpe

Som smed har Pia Rasmussen sejlet på de syv verdenshave i seks år. Her har hun mange gange oplevet menneskelig elendighed uden at kunne gøre noget ved den.

-I Sydamerika har jeg for eksempel set mennesker, der lå og tiggede på gaden, så syge ud og boede i blikskure. Og så er jeg bare gået hjem på mit skib og har spist godt. I den situation har jeg ikke kunnet gøre noget, men det rører mig, når jeg møder mennesker, der har det dårligt – og jeg vil gerne hjælpe, fortæller Pia Rasmussen.

Som 43-årig har hun besluttet sig for et karriereskift. Både af hensyn til hendes egen fysik, fordi krisen kradser og gør det svært at være håndværker, og fordi hun ønsker at gøre en forskel for andre mennesker. Derfor begynder hun nu på Pædagoguddannelsen Sydhavn i København.

-Min drøm er at arbejde med voksne mennesker, der har det svært. For eksempel misbrugere eller på et bosted for sindslidende, siger hun.

Efter et langt arbejdsliv i en mandeverden, glæder hun sig til at komme ind i et mere kvindedomineret arbejdsmiljø.

-Jeg forventer at pædagogverdenen er lidt mere åben end en byggeplads, hvor vi jo for eksempel også er nødt til at gå med ørepropper, så det er svært at høre, hvad hinanden siger, fortæller Pia.

Spørgsmålet om, hvad der bekymrer hende ved at skulle arbejde som pædagog, får hende til at tænke lidt:

-Som håndværker kommer man ikke så tæt på folk, som jeg tror, man gør som pædagog, så jeg tror da, at jeg skal lære at lade være med at tage arbejdet med hjem – det skal ikke væves alt for meget ind i fritiden, så tankerne er på arbejdet hele tiden… Hvis man ikke passer på, kan man sikkert selv få det helt dårligt ved at arbejde med mennesker, der ikke har det så godt…

For øjeblikket fylder glæden dog langt mere end bekymringen.

-Som pædagog får man utrolig mange muligheder for spændende og forskelligt arbejde, vurderer Pia.

 

Vil gerne tage ansvar

Som solosanger har Anne-Mette Jensen sunget til mange begravelser. Den dag, der skal synges for hende, skal nogle bestemte ting være på plads:

-Jeg har tænkt meget over, hvad jeg vil fortryde, hvis jeg lå på den yderste dag – og jeg er sikker på, at jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke tog pædagoguddannelsen, siger hun.

Anne-Mette Jensen er 36 år, men som hun siger, er det først nu, hun ”har fundet ud af, hvad jeg vil være, når jeg bliver stor.”

Oprindeligt er Anne-Mette Jensen uddannet markedsøkonom, men gennem samværet med hendes egne to børn og en tjans som gymnastikinstruktør, har hun opdaget, at hun har ”en naturlig tilgang til arbejdet med børn.” De sidste fem år har hun dels gået hjemme, dels haft sig eget firma, Sanggaven, samt noget vikararbejde i vuggestuer og børnehaver.

-Men nu er mine børn ved at være så store, at jeg selv trævnger til noget mere personlig udvikling. Jeg kunne vælge at arbejde som pædagogmedhjælper, men jeg vil gerne have mere ansvar, og mere teoretisk ballast. Jeg glæder mig også meget til at prøve kræfter med specialområdet og for eksempel arbejde med udviklingshæmmede.

Jeg er spændt på at undersøge om, det naturlige talent, jeg har i arbejdet med børn, også viser sig i arbejdet med handicappede.