Efterværn

Anbragte børn står ofte alene som unge

Som unge voksne står tidligere anbragte ofte alene. Selv om bagagen tit er tung af omsorgssvigt, må mere end 80 procent af de 20-22-årige klare sig uden efterværn.

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Tidligere anbragte står ofte alene i det spæde voksenliv. Godt nok bliver de færreste ligefrem smidt ud af plejefamilien eller opholdsstedet den dag, de puster 18 lys ud på lagkagen, men når man ser på gruppen af de lidt ældre – og stadig meget unge – voksne, må det store ﬂertal klare sig selv.

Selv om serviceloven forpligter kommunerne til at “tilbyde hjælp til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte”, sker det for mindre end hver femte af de 20-22-årige, der var anbragt som børn.

Kommunerne har i en årrække haft mulighed for at tilbyde efterværn, der enten kan omfatte en forlængelse af anbringelsen, en udslusningsordning, en fast kontaktperson eller en personlig rådgiver.

Det sker bare ikke særlig tit.

Mere end 80 procent af de 20-22-årige står helt uden efterværn, og har altså ikke engang en fast kontaktperson til at hjælpe sig.

Det viser en beregning, som Fagbladet Socialpædagogen har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. (Se boksen: Efterværn til de 20-22-årige.)

Maksimalt 11 procent er stadig anbragt, så de for eksempel bliver boende i plejefamilien.

3 procent har en udslusningsordning, så de for eksempel bor i en udslusningsbolig.

Mindre end en procent har en personlig rådgiver, og mindre end 4 procent en fast kontaktperson.

-Jeg synes, at det er beskæmmende, at det helt store ﬂertal af tidligere anbragte på den måde overlades til sig selv. Når vi som samfund anbringer børn og unge, tager vi et ansvar på os. Det ansvar må følges til dørs, siger Socialpædagogernes næstformand, Benny Andersen.

Stort behov for støtte
Tidligere anbragte har i meget høj grad behov for støtte, når de træder ind i voksenlivet. Det vurderer Laila Dreyer Espersen, der er sociolog og ph.d. stipendiat på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

-Danske og særligt britiske undersøgelser viser, at tidligere anbragte har ringere forhold end andre på stort set alle områder: Bolig, økonomi, uddannelse og arbejde. Der er ingen tvivl om, at det store ﬂertal har behov for støtte i overgangsperioden til voksenlivet.

-For det første fordi, de ikke har det samme netværk som andre unge voksne. De har måske ikke en far eller en mor, der lige kommer forbi med en pose mad sidst på måneden, giver dem lov til at vaske tøjet eller hjælper med at få forsikringspapirerne i orden.

-For det andet har de måske heller ikke de samme praktiske livsfærdigheder som andre unge. Man kan for eksempel ikke være sikker på, at de har fået lært, hvordan man lægger et husholdningsbudget eller henvender sig til skattekontoret.

-Og for det tredje er mange også socialt dårligt fungerende, siger hun.

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, viser også, at tidligere anbragte fylder godt op i de danske fængsler. Således har godt en tredjedel af de indsatte været anbragt som børn.

Programleder og cand.psyk Jill Mehlbye fra Anvendt Kommunal Forskning, AKF, er enig i, at tidligere anbragte generelt har et meget stort behov for støtte.

-Tidligere anbragte har jo meget mere at slås med end unge, der ikke har været anbragt. Der er masser af forskning der viser, at de børn, der er vokset op i familier med store sociale og personlige problemer har stor risiko for at gentage mønsteret – og hvis det mønster skal brydes, skal der sættes massivt ind. Også efter anbringelsen, siger hun.

R ingere uddannelse
Sammen med seniorforsker Leif Husted fra AKF har Jill Mehlbye lavet en registerundersøgelse, der viser, at tidligere anbragte uddannelsesmæssigt klarer sig langt dårligere end andre. Således er det kun syv procent af de 23-25- årige, der var anbragt som børn, der har taget en studentereksamen mod 32 procent af alle i samme aldersgruppe.

To ud af tre tidligere anbragte har grundskolen som højeste gennemførte uddannelse.

-Vi har ingen grund til at tro, at tidligere anbragte intellektuelt har dårligere forudsætninger end andre – men de har haft nogle dårligere betingelser. For det første fordi følelsesmæssige og psykiske problemer gør det svært at koncentrere sig og indlære. Og for det andet fordi mange tidligere anbragte ofte har haft et afbrudt skoleforløb, siger Jill Mehlbye.

Hun mener, at de tidligere anbragte i meget høj grad har behov for personlig støtte, hvis de skal have en chance for at kompensere for det ringe udgangspunkt.

-Det er min vurdering, at mange i de første voksenår vil have behov for hjælp til at få de dagligdags rammer til at fungere, så de for eksempel kommer op om morgenen, får købt ind, får gjort rent og så videre. Det kan såmænd også være vanskeligt for så mange andre unge, der ﬂytter hjemmefra, men de har ofte et helt andet netværk, og kan for eksempel i langt højere grad få hjælp af deres forældre, siger Jill Mehlbye.

Også rent fagligt mener hun, at mange tidligere anbragte vil have behov for ekstra undervisning, og at der i det hele taget bør lægges en plan for, hvordan de skal støttes i uddannelsesforløbet.

-Det er meget vigtigt, at der er en meget tæt opfølgning i de første tre-ﬁre-fem år efter en anbringelse, så de unge får en mulighed for at komme ordentligt i gang, lyder anbefalingen fra Jill Mehlbye.

Efterværn til de 20 – 22-årige

Der findes ingen præcis statistik over andelen af tidligere anbragte, der får efterværn.
Men på baggrund af de nyeste tal fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, har Fagbladet Socialpædagogen lavet nedenstående beregning, der viser, hvor mange der maksimalt får efterværn, og hvor mange, der som minimum står helt uden efterværn. Alle tal omhandler unge i alderen 20 til 22 år og beskriver situationen pr. 31. december 2007.

	Antal	Procent
– Tidligere anbragte i alt: (*1)	5159	100 procent
– Max antal der fik efterværn med døgnanbringelse (*2)	577	11 procent
– Max antal der havde en ‘personlig rådgiver (*3)	19	0 procent
– Max antal der havde en fast kontaktperson (*4)	187	4 procent
– Antal der havde en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted	147	3 procent
Max antal med efterværn (*5)	752	18 procent
Min antal uden efterværn (*6)	4229	82 procent

*1) Tallet bygger på Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af anbragte 17-årige i 2002, 2003 og 2004.
(Antallet af anbragte 17-årige i 2002 svarer nogenlunde til antallet af tidligere anbragte 22-årige fem år senere – i 2007. Ligesom antallet af anbragte 17-årige i henholdsvis 2003 og 2004 nogenlunde svarer til antallet af tidligere anbragte 20-årige og 21-årige i 2007)

*2) Tallet angiver Danmarks Statistiks opgørelse over samtlige anbragte i alderen 20 – 22 år pr. 31.12. 2007

*3) Tallet angiver Danmarks Statistiks opgørelse over 20-22-årige med en personlig rådgiver pr. 31.12. 2007. Tallet omfatter altså også unge, der aldrig har været anbragt, og som alligevel har fået en personlig rådgiver

*4) Tallet angiver Danmarks Statistiks opgørelse over 20-22-årige med en fast kontaktperson pr. 31.12. 2007. Tallet omfatter altså også unge, der aldrig har været anbragt, og som alligevel har fået en fast kontaktperson

*5) Tallet angiver summen af 20-22-årige, der enten er anbragt eller har en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted og / eller har en personlig rådgiver eller en fast kontaktperson. Der er tale om et max, da den samme unge for eksempel både kan have en kontaktperson og en udslusningsordning og således tælle dobbelt i statistikken, ligesom tallet også omfatter unge, der har en kontaktperson eller en personlig rådgiver og ikke har været anbragt.

*6) Tallet er beregnet ved at fratrække det maksimale antal af 20-22 årige med efterværn fra det beregnede antal af tidligere anbragte i alderen 20 – 22 år (se *1)

Efterværn til de 18-årige

Kommunerne slipper kun et mindretal af de anbragte i det øjeblik, hvor de fylder 18 år. Det viser en praksisundersøgelse, som Ankestyrelsen har lavet i 17 kommuner:

Støtte efter det fyldte 18. år
– Støtten ophører (den unge enig i ophøret)	12 procent
– Afslag om efterværn	1 procent
– Efterværn efter paragraf 76	65 procent
– Uoplyst (der er ikke truffet afgørelse og det fremgår ikke af sagen)	22 procent