Efterværn

Stort behov for forskning i anbragtes unge-liv

Der mangler viden om udbredelsen og effekten af eftrværn - eller manglen på samme

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Foto: Jakob Carlsen

Hvordan bliver danske unge støttet, når anbringelsen er slut? Og hvad virker? De spørgsmål bør udforskes nærmere. Det konkluderer SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i en helt ny forskningsoversigt, der samler dansk og international forskning i anbragte børn og deres familier.

“En sammenfattende analyse af efterværnsindsatsen og dens kapacitet til at støtte de unge med udslusningsperiodens mange konflikter foreligger ikke. Der er et stort behov for på dansk grund at udvikle mere forskningsbaseret viden om, hvordan efterværnsindsatsen overhovedet ser ud både kvantitativt og kvalitativt, og i hvor høj grad den støtter de unge i den udvikling, som også anbringelsen skulle støtte,” konkluderer forskerne i rapporten ‘Anbragte børn og unge – en forskningsoversigt’.

På baggrund af den eksisterende forskning i efterværn uddrager rapportens forfattere dog blandt andre følgende budskaber:

-Der er tegn på, at de unge føler sig presset til at afslutte en anbringelse på tidspunkter, hvor de ikke er parate og modne til det.

-Efterværnsindsatsen er ifølge de unges udsagn ikke eksisterende eller slipper de unge for tidligt. Anbragte unge har i modsætning til andre unge, der flytter hjemmefra, ikke altid andre end det offentlige til at hjælpe sig. I den forstand er det offentlige blevet ”familie”. Konsekvensen er, at udslusningen ofte opleves som en omtumlet eller direkte kaotisk proces, hvor de unge selv tumler med en række svære problemer