Efterværn

Unge på den politiske dagsorden

Der bliver masser af muligheder for at diskutere efterværn i det kommende politiske arbejde med Barnets Reform

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Foto: Jakob Carlsen

Efterværn er på den politiske dagsorden i forbindelse med Barnets Reform, der skal forbedre forholdene for udsatte børn og unge.

I sit udspil til reformen lægger regeringen selv vægt på, at “kvalitet i indsatsen også handler om ikke at give slip den dag, den unge fylder 18 år.”

Derfor foreslår regeringen, at mulighederne for at støtte de unge med efterværn styrkes – og at det helt konkret sker ved at:

“Ændre reglerne om efterværn, så formålet med efterværn præciseres, så unge, der tidligere har sagt nej til efterværn men fortryder, bedre kan få tilbudt støtte, forpligte kommunerne til at samarbejde ved skift af handlekommune og sikre mere eksible muligheder for at tildele nye typer efterværn.”

Socialpædagogernes næstformand, Benny Andersen, er begejstret for at regeringen ønsker at styrke efterværnet – han mener bare, at der skal meget mere til.

-Regeringens konkrete forslag batter slet ikke, for allerede med anbringelsesreformen i 2006 blev det muligt at fortryde et nej til efterværn, ligesom kommunerne allerede nu er forpligtet til at samarbejde, siger han.

I Benny Andersens øjne slår det langt fra til, at kommunerne som i dag har mulighed for at tilbyde efterværn – det skal være en ret for de tidligere anbragte.

Socialpædagogerne foreslår derfor i stedet at:

  • Alle tidligere anbragte skal have ret til efterværn, og der skal altid tages stilling til efterværn
  • Der skal arbejdes med langsigtede handleplaner allerede fra den unge er 16 år. Handleplanerne skal altid sigte mod et sammenhængende forløb frem til den unge er 25 år
  • Der skal åbnes for en individuelt defineret kontaktperson eller mentor til den unge, indtil den unge fylder 25 år
  • Der bør tages skridt til at etablere kommunale netværkshuse, hvor tidligere anbragte kan mødes og støtte hinanden
  • Tidligere anbragtes ret til psykologhjælp skal fastlægges svarende til den mulighed voksne, med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, har

Forslagene er med i et fælles katalog, som Socialpædagogernes Landsforbund og HK/Kommunal i fællesskab har lavet med henblik på at inspirere politikerne i arbejdet med Barnets Reform.

Fire former for efterværn

Servicelovens paragraf 76 slår fast, at ”kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.”

Til unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om:

  • At døgnophold i et anbringelsessted kan opretholdes eller genetableres
  • At udpege en personlig rådgiver for den unge
  • At udpege en fast kontaktperson for den unge
  • At etablere en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted

 

Som unge voksne står tidligere anbragte ofte alene. Selv om bagagen tit er tung af omsorgssvigt, må mere end 80 procent af de 20-22-årige klare sig uden efterværn.

Der mangler viden om udbredelsen og effekten af eftrværn - eller manglen på samme

Etniske minoritetsbørn kan miste kontakten med deres forældre, når de anbringes uden for hjemmet og vokser op uden deres modersmål. Det bliver i realiteten til adoptioner over service­ loven, mener Marianne Skytte, lektor ved Aalborg Universitet

Nuværende og tidligere anbragte børn har fået deres eget talerør. TABUKA (Tidligere Anbragtes Bud på Kvalitet i Anbringelsen) hedder den nystiftede forening, og 24-årige Maia Sys Gøtzsche er valgt som formand.

Reformen tager mere hensyn til forældrenes rettigheder end til barnets, mener socialcheferne - reformen er god nok, men kommunerne må ændre kurs, siger SL's næstformand Benny Andersen

Anbringelsesreformen skærper tonen overfor kommunerne. De kan ikke længere smyge sig udenom at undersøge barnets forhold eller smøle med handleplanen, når et barn skal anbringes. Børn har krav på at blive hørt - og fremover kan de også klage.

Se flere