Etik

Pædagoger i spil

Dine kolleger har været med til at udvikle et værktøj – et spil, så du og dit team kan blive bedre til at identificere, klarlægge og håndtere etiske dilemmaer i hverdagen

Af Anja Dybris, redaktionen@sl.dk
Foto: Vibeke Toft

Gitte Bjerregaard lægger værdikortet faglighed ind på pladen og spillet er i gang. Kollegerne fra ’Opgangen’ i bo-, støtte- og aktivitetscentret Trekløveret i Ølsted er lige begyndt på første spillerunde af INKLUSIA – socialpædagogernes dilemmaspil på det andet af fire udviklingsseminarer.

-Det er noget, vi tit snakker om. Hvor vigtige må vi være i borgerens liv?

-Jeg mener, vi skal have faglighed på banen. Casen, de spiller, er et etisk dilemma, der er opstået, fordi to kolleger er helt uenige om, hvorvidt det er i orden, at en borger fra det botilbud, hvor de begge arbejder, må besøge den ene pædagog privat en gang om ugen og ’passe’ hendes datter. Meget kort fortalt.

-Efter min mening er det ikke særligt fagligt, det pædagogen Hanne gør, kommenterer Maria Jacopcic.

-Men selvbestemmelse skal i hvert fald ind. Det er rent faktisk borgeren Pia, der selv vælger at besøge Hanne, og hun føler sig sikkert betydningsfuld og nyttig.

Spillerne vælger også værdikortene ’det gode liv’ og ’frihed’ og lægger dem ind i den yderste ring med de argumenter, som den enkelte spiller mener, er med til at belyse de værdier, der er i spil i det etiske dilemma, de er i gang med at definere; for senere i spillet at kunne indkredse det, skitsere mulige handlinger og konsekvenser og til sidst at finde ud af, hvordan gruppen vil håndtere dilemmaet.

Kollegerne fra ’Opgangen’ definerer værdierne i forhold til dette tilfælde og deres daglige praksis. De taler om, hvad de forestiller sig de enkelte personer tænker og mener. Og om hvordan de øvrige borgere i tilbuddet er stillet. Kan man tillade sig kun at have én og ikke alle på besøg privat?

-Nej, mener Dorte Robrahn, og lægger pligt på pladen og uddyber over for gruppen.

Judith Sørensen og Knud Petersen tilføjer omsorg og tolerance.

H jemme i ’Opgangen’
Diskussionen går. Spillerne lytter til hinanden. Og pludselig er kollegerne i gang med at diskutere deres egen praksis. Om de rent faktisk gør, hvad de tror de gør – og om det bygger på deres værdigrundlag.

Der kommer eksempler frem fra deres hverdag, og de undersøger hinandens holdninger.

-Jamen, jeg synes, at hvis man inviterer en borger hjem til sig privat, så skal alle borgere have muligheden. Ellers kan det gå ud over selvværdet hos den, man for eksempel ikke ønsker i sit hjem, mener Maria Jakopcic.

-Borgeren kan tænke: ’Hvad er der i vejen med mig?’

-Vi må tage udgangspunkt i den enkelte borger og hans eller hendes livskvalitet, siger Judith Sørensen.

Og diskussionen får nyt momentum. Borgerne vil som regel gerne besøge pædagogerne og være en del af deres liv. Og spørgsmål som ’må man sige, at her er min grænse for, hvem jeg inviterer hjem?’, ’hvem definerer, hvad der er rigtigt eller forkert?’, ’hvad er fagligt?’ og ’er der forskel på at være politisk korrekt og professionel?’ og mange andre emner kommer på bordet og bliver vendt og drejet.

-Det kommer frem, at vi ikke er helt enige, konstaterer Dorte Robrahn.

Kollegerne beslutter at tage diskussionen om deres egen praksis op, når de kommer hjem til ’Opgangen’.

I en pause fortæller Judith Sørensen, at kollegerne under spillet lytter meget opmærksomt til hinanden – mere og bedre end til et almindeligt personalemøde.

-Når man sidder med fokus på en spilleplade i stedet for at være personligt tætte og have øjenkontakt, så hører man bedre argumenterne, forklarer hun.

Maria Jacopcic synes også, det er lettere at tale om dilemmaerne i et spil.

-Der er ikke nogen, der har ret. Vi anerkender og respekterer forskelligheden i vores holdninger – og der er ikke noget galt i at forandre mening undervejs, når man har hørt de andres argumenter.

-Det er meget givende bare at reflektere, tilføjer Dorte Robrahn:

-Og vi er blevet bedre til at se og beskrive dilemmaer i hverdagen og undersøge dem fra forskellige perspektiver.

-Vi har også fundet ud af forskellen på et etisk dilemma og et problem, siger Gitte Bjerregaard.

-Vi har endda lært at stave til dilemma… Helt klart en intern joke.

Tilbage til spillets case. Kortene bliver flyttet rundt. Det må man godt – både bytte egne og andres værdier ud.

-Nu skal vi vælge.

Knud Petersen sidder med reglerne og strammer op. Pædagogerne fra ’Opgangen’ spiller I JAC Sydvest, Hesselagers, mødelokale. Andre grupper fra forskellige tilbud sidder i daghjemmets lokaler, i et værksted og i havestuen, hvor de spiller samme case. Og om ikke så længe skal alle spillerne mødes med projektgruppen til respons og forslag.

 

Etikken sat på et bræt Lige før sommerferien fik et nyt socialpædagogisk værktøj den sidste afpudsning, brætspillet INKLUSIA – socialpædagogernes dilemmaspil, som kan skærpe socialpædagogers evner til at håndtere etiske dilemmaer. INKLUSIA er udviklet i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere på tre bo- og aktivitetstilbud for voksne med nedsat funktionsevne. Hensigten med spillet er, at socialpædagoger bliver mere bevidste om den snævre sammenhæng mellem etisk refleksion og den socialpædagogiske praksis. De praktiske spiludviklere, socialpædagoger og ledere fra forskellige tilbud, har bidraget med egne etiske dilemmaer, som er skrevet om til cases, der kan spilles i en personalegruppe. I spillet er 25 etiske dilemmaer - fem dilemmaer i hver af fem kategorier: Ledelse, borger, pårørende, omgivende samfund og kolleger. Socialpædagoger har deltaget i fire udviklingsseminarer i løbet af forår og forsommer, hvor de har besøgt hinandens tilbud på skift, hørt, hvordan man arbejder netop her, spillet dilemmaspillet og givet respons på og nye forslag til spillet. Bag idéen til spillet står Rehné Christensen, erhvervsfilosof og konsulent i Filosofisk Firma. Udviklingen af spillet er støttet af FOA’s Pædagogiske Udviklingsfond og SL’s og BUPL’s Forsknings- og Udviklingsfond. Se INKLUSIA og tankerne bag her: www.inklusia.dk

 

M ellemspil – respons
Responsen er i denne udviklingsrunde helt klart positiv. Spillet er også blevet ændret meget fra den første spillerunde to måneder før. På det første udviklingsseminar havde deltagerne mange kritikpunkter og forslag til forbedringer, så spillet blev anvendeligt for socialpædagoger.

-Spillet er blevet mere realistisk, nu. Og det er lettere at høre, hvad de andre siger, når man ikke skal fokusere på en rolle, forfægte en bestemt synsvinkel, er deltagerne enige om.

I første udgave af spillet trak hver spiller et kort, som angav, hvilken type pædagogiske holdninger, den enkelte skulle sørge for kom i spil. En funktion i spillet, der forsvandt efter de praktiske spiludvikleres kritik og forslag.

-Det er spændende at se, hvor mange forskellige meninger vi har, og selvom vi synes, at vores egen mening er den rigtige, så gør spillet, at man anerkender og respekterer de andres meninger. Vi er nødt til at mødes i forskelligheden og løfte i flok, mener en spiller.

-Vi sad og manglede nogle værdier. Vi vil godt have tomme kort, vi selv kan fylde ud, siger en anden.

-Men er det også sjovt at spille, spørger Jeppe Sønderby Christensen, spiludvikler.

-Ja, siger og nikker deltagerne.

-Det sjoveste er, at vi lærer hinanden bedre at kende, mener Maria Jacopcic.

Deltagerne synes, at de diskuterer mere frit, når de spiller et etisk dilemma, der ikke er helt tæt på. Men alligevel har alle holdene undervejs også berørt deres egen praksis i hverdagen – ligesom gruppen fra ’Opgangen’.

Rehné Christensen, projektleder, spørger om reglerne er til at forstå, og om det fremgår helt klart på spillepladen, hvad man skal gøre, og hvilken fase i spillet, man er i gang med.

-Den yderste ring er kortlægning af dilemmaet. I den mellemste analyserer I, og når I når den inderste ring, skal I være klar til at snøre sækken til. I har valgt en måde at håndtere det etiske dilemma.

Deltagerne kommer med flere forslag, som designeren Ulrik Bak Nielsen noterer sig.

U dvikling dobbelt op
Det var vigtigt for Rehné Christensen, at socialpædagoger blev medudviklere af INKLUSIA, for spillet om etiske dilemmaer skal være et værktøj, som socialpædagoger har lyst til at bruge for at få skærpet deres evner til at blotlægge og håndtere etiske dilemmaer.

De praktiske spiludviklere mener, at de helt klart har haft stor indflydelse på den endelige udformning.

-Folkene i projektgruppen har hørt efter, hvad vi har sagt og ændret på spillet, fremhæver Knud Petersen fra ’Opgangen’.

-Spillet er brugbart nu, og vi har to seminarer mere til at videreudvikle. Vi bliver hørt og sætter vores aftryk.

-Jeg synes, det er spændende at deltage og se, hvad der er sket med spillet fra gang til gang. Også bare det at komme ud og være med. Desuden udvikler det os fagligt, mener Gitte Bjerregaard.

Jette Lundgaard, leder af JAC Sydvest, er enig.

-Det er altid meget udviklende at være med i projekter, at deltage i en proces, uanset hvor man havner.

Deltagerne mener selv, de har fået ny viden og nye kompetencer af at være medudviklere af INKLUSIA. På det afsluttende seminar efterlyste de endda et håndgribeligt uddannelsesbevis.

K raftcenter
-De fire udviklingsdage har været et kraftcenter - et slags maskinrum, beskriver Jørn Foss, efter projektet er afsluttet.

Han er projektkoordinator og den eneste med pædagogisk uddannelse i projektgruppen.

-Det var her i maskinrummet, at spillet udviklede sig. Det var her kritikken og kreativiteten blomstrede. Det var her, de vilde, umiddelbare ideer kom på bordet. Det var her, de konkrete dilemmaer – cases og historier – kom med i spillet.

Jørn Foss, nu pensioneret pædagog, konsulent og medstifter af netværket RAV som arbejder med Retssikkerhed, Anstændighed og Værdighed for mennesker med udviklingshæmning, har været meget aktiv i Socialpædagogernes etikdebat siden midten af 1980’erne i det forrige århundrede. Han var en af drivkræfterne i Det Ka’ Nytte og arrangerede de store landsdækkende etikkonferencer i 1990’erne.

På de mange kurser og temadage har Jørn Foss oplevet, at personalegrupper havde et stort behov for at udvikle et reflekterende og vidensskabende dynamisk samarbejde.

-Men vi manglede værktøjer og ideer til at reflektere over og håndtere dilemmaer i hverdagen – uden konsulenter, fortæller han.

-Derfor gik jeg ind i projektgruppen for at være med til at udvikle metoder til, at personalet på teammøder kan tage en tænkepause og give sig tid til på en anderledes måde at undersøge forskellige hverdagsdilemmaer.

D et duer
En af hovedtankerne i spillets tilblivelse var at socialpædagoger skulle medinddrages fra begyndelsen. Og det har fungeret godt.

-Spillet er blevet brugbart, fordi der blev lyttet til medarbejderne, og projektgruppen tog alle ideer med hjem og forsøgte at skabe spilleregler, design og casekort, der byggede på medudviklernes tanker og ideer, forklarer Jørn Foss.

-Et eksemplarisk samarbejde. Det er det, der har imponeret mig mest. At det er en super cocktail og giver masser af dynamik, når pædagoger indgår i et udviklende og anerkendende professionelt samarbejde med andre faggrupper, som ser og møder verden på en anden måde.

-Det var helt vildt at opleve, at engagementet steg fra gang til gang, mener han.

-Hvis du ser den første spilleplade og den fjerde spilleplade er det to vidt forskellige spil.

I starten var der for mange regler og for megen fremmedstyring. I det fjerde spil var det mere simpelt og gav de enkelte team mulighed for at fordybe sig, forholde sig og give sig tid til at komme bagom dilemmaerne i deres eget nuancerede og undersøgende tempo.

-Jeg har oplevet, hvordan medudviklerne har fået spillets metode ind under huden og bruger spillets regler og fremadrettede dynamik til at spille deres egne dilemmaer.

Tvivlen og usikkerheden er drivkraften i alt udviklings- og forandringsarbejde, og tvivlen er et vilkår i pædagogisk arbejde. Derfor har Jørn Foss undervejs tænkt meget over, om spilkonceptet var godt nok.

Hvordan ville det blive brugt, når en personalegruppe, som ikke har været med i processen, skal spille uden konsulenthjælp?

Derfor har projektgruppen også prøvet spillet af på blandt andre en gruppe tillidsfolk fra Socialpædagogerne Nordsjælland og et hold socialrådgivere.

-Vi fik stort set kun positive tilbagemeldinger, men også konstruktive ideer til forbedringer, fortæller Jørn Foss.

V idt forskellig håndtering
-Jeg er ikke i tvivl om, at spillet kan forny og kvalificere den helt nødvendige faglige og etiske dialog om dilemmaer. Styrken er, at INKLUSIA er et spil med nogle konkrete og oplevede dilemmaer hentet fra hverdagen.

-Nu glæder jeg mig bare til, at det kommer i spil på alle landets tilbud for mennesker med nedsat funktionsevne.

Tilbage på det andet udviklingsseminar i maj, efter den hurtige respons på første dilemma, er holdene i gang med at spille et nyt etisk dilemma.

To pædagoger i en personalegruppe er uenige om, hvordan de skal handle over for en bestemt borger. Dilemmaet går kort ud på, om man skal vedligeholde borgerens drøm om, at han snart kommer i ’ægte’ arbejde, som ansporer ham til stor arbejdsglæde i dagligdagen, eller om man skal være ærlig og sige, at det aldrig vil ske.

Hvilke konsekvenser kan det få – og kan man sætte noget i stedet for illusionen?

Grupperne begynder forfra med de forskellige værdikort, og efter en lille time har de klarlagt, diskuteret og valgt en handling.

Interessant nok kom to hold frem til helt modsatrettede handlinger.

Der er ingen korrekte svar på et etisk dilemma, men når socialpædagogerne bruger spillet, træffer de valg på et bedre oplyst grundlag.

Eftermiddagen brugte spiludviklerne til at skrive eksempler på pædagogiske dilemmaer fra deres egen hverdag, som nu indgår i INKLUSIA.

Ditte Sørensen, socialfaglig konsulent i Socialpædagogerne med etik som ansvarsområde har fulgt med på sidelinjen siden ansøgningen blev sendt til forskningsfonden, og i sidste instans er hun også kommet med faglige input, så spillet er i trit med Socialpædagogernes Etiske Værdigrundlag, lovgivning og konventioner.

-Jeg tænker, at INKLUSIA er et rigtigt godt supplement, en ny metode til at sætte etik på dagsordenen i personalegrupperne, siger hun.

-Det er vigtigt at holde gryden i kog og anvende mange forskellige metoder til at undersøge og afklare etikken på det enkelte tilbud.

-Når vi får den endelige udgave af spillet, vil det være naturligt, at jeg forelægger det for Etisk Udvalg.

INKLUSIA - socialpædagogernes dilemmaspil INKLUSIA har sin egen hjemmeside: www.inklusia.dk. Herfra kan downloades og printes en spilleplade, case-kort, værdikort og spilleregler Desuden på hjemmesiden: Forklaring på hvad et etisk dilemma er Ordbog over grund- og værdibegreber i spillet og i etiske dilemmaer Manual der beskriver, hvordan man kan gøre dagens etiske dilemma til en case, som en personalegruppe kan undersøge igennem spillet Link til relevante forbunds og organisationers etiske værdigrundlag Link til BUPL’s og Socialpædagogernes og FOA’s forskningsfondes hjemmesider – de to fonde har støttet udviklingen af spillet INKLUSIA

 

Hvor godt synes du, du har styr på de grundliggende værdier på din arbejdsplads - og på værdifællesskabet med kollegerne? Hvad var det seneste etiske dilemma, som du ikke fik vendt ordentligt med kolleger og/eller lederen? Hvilket udbytte kunne I på din arbejdsplads få ved at spille INKLUSIA?